S Dark's blog
02-07-2007 - 21:15

Anmeldelse: LG KE850 Prada

Weekenden er omme og ugen er begyndt. I mellemtiden har jeg begivet mig til at undersøge min nye mobil, LG Prada. Jeg vil gerne dele anmeldelsen op i 2 emner, henholdsvis hardwaren og softwaren.

 Hardware
Når de 5.000 kr. er lagt på disken, og man får en papæske, så er ens forventninger skyhøje. For ikke nok med at man har hørt meget om mobiltelefeonen, så er det jo i Prada design.
Og nu begynder det; da jeg pakkede papæsken op, var der en æske af læder, sort lækkert læder (Selvfølgelig udgiver de den ikke i pap! Jeg hentede den bare så tidligt af butikken, at jeg fik den, som de fik den med post!). Det er en fantastisk følelse at få, ganske enkelt et luksus-sus man får. På toppen af æsken står der med sølv; PRADA. Åbner du æsken finder du mobiltelefonen. Der ligger den, helt perfekt med sin store 3" touckscreen og Prada logo. Endnu engang: WOW! Du tager straks mobilen op og føler hvor perfekt den ligger i hånden. Den vejer ikke mere end min Chocolate og er kun knap 0.5 cm bredere, samme længde og faktisk en smule tyndere, fantastisk! Under mobilen finder man alt det nødvendige udstyr; oplader, usb-kabel, pudseklud, høretlf., osv. Men hvad der er vigtigst for mobilens udseende; læderetuiet. Den er designet perfekt til mobilen, den er omkring 1,5 cm kortere end mobilen, som gør den nem lige at trække op og beskytter hele skærmen, og efterlader Prada logoet på mobilen og højtaleren.

 Selve mobilen er rigtig flot, ingen tastatur gør virkelig en stor forskel på udseendet. På forsiden af mobilen er der kun 3 knapper, en til at tage tlf. når den ringer, en til at lægge på og en "C"-agtig knap, som kan bruges til "tilbage"-knap og delete. Men jeg forstår faktisk ikke helt hvorfor den er der, det kan man jo bruge endnu nemmere i menuen. Men det ser jo ikke grimt ud, så det gør ikke spor.
På siden af mobilen findes der følgende: mp3/kamera knap (Et hurtigt tryk giver mp3-afspilleren, og et længere tryk giver kameraet), en lås knap (tryk en gang for at låse, to gange for at åbne), skrue op/ned knapper og "profil"knappen. Det er også her du finder indgangen til opladeren, usb-stikket og høretelefonerne.
På bagsiden finder vi først og fremmest kameraet, 2 megapixel Schneider Kreuznach kamera med autofokus og flash, ikke noget specielt, men ganske handy og den giver et godt billede. Men vi finder jo også batteriet. Batteriet sættes på ved at fjerne det beskyttende lag, under batteriet finder vi indgangen til sim-kort og microSD indgangen (som understøtter op til 2 Gb hukommelse). Batteriet er dog en smule sløvt, jeg finder mig selv i at skulle (absolut) oplade mobilen, hver anden dag.

Tilbage på forsiden finder vi den store touchscreen, den fungere rigtig godt, men kræver en smule tilvændelse. Personligt fandt jeg meget hurtigt ud af, hvordan det skulle gøres, nok fordi Chocolate havde varmefølsom knapper. I hvert fald har andre en smule mere besvær, for de er ikke vant til sådan noget. Men det er generelt nemt at håndtere. Med hensyn til fedtfingre, er det ikke noget problem, hvis du absolut hader fingeraftryk, som jeg, kan du fjerne dem effektivt med Prada pudsekluden. Men jeg ville godt have en smart dims hængende ved siden af, ligesom min Chocolate, der lige kunne rense skærmen, så den blev fin igen. Jeg overvejer dog at lave min egen lille snor, så den kan bindes fast på hjørnet, så jeg altid har pudsekluden ved siden af.

Lydkvalitet til opkald er ren luksus, den var meget overraskende, langt bedre end mobil standard ville jeg kalde det, for det er kniv skarpt når man ringer til fastnet og man bliver ringet derfra. Det er virkelig en god kvalitet, som jeg gerne ser i langt flere mobiler. Jeg ringede forleden dag til min far i Danmark og det var rigtig flot. Jeg aner ikke hvordan det kan lade sig gøre, men det er over the top kvalitet, man burde opleve det med en mobil.
 Men selvom lydkvaliteten er i top i samtaler, så er der noget lidt underligt når det gælder når den ringer. Den er forbavsende lav. Min Chocolate havde det fint, men Prada'en er ligeså kraftig her, sætter man den dog på højeste kan man godt høre når den ringer.

Jeg mener ikke der er mere at sige vedrørende hardware, så vi springer let over til software.

Software
Helt ærligt, så frygtede jeg lidt softwaren. Jeg frygtede den pga. min Chocolates dårlige evne, til at kunne følge med under SMS'er, billeder og generelt menuen.
Når du tænder mobilen dukker Prada logoet frem, og et lys kommer frem og systemet er nu oppe og køre. Det første du vil lægge mærke til er fire "knapper"; en af fire prikker, som bringer dig ind i menuen. Den anden er en telefon, den giver dig numrene på et tastatur, så du kan ringe nogen op. En med et brev, logisk nok giver den dig sms-menuen; indbox, indstillinger, sms, mms, email osv. Den fjerde knap er telefonbogen, så du hurtigt kan finde dine kontakter og ringe dem op.
Men man finder også uret, uret er et analog ur, som er halv-gennemsigtig, den kan rykke rundt på, på næsten hele skærmen, så den er pladseret bedst. Synes man endvidere at denne er for stor, kan man jo bare vælge et digital-ur, eller fjerne det. Under alle omstændigheder, kan man altid se klokken oppe i højre hjørne. Men det er smart og en ret fed feature at flytte rundt på uret, alt efter hvilket billede man har i baggrunden.

 Menuen er kun delt op i fire grupper. En telefon, den giver adgang til al kommunikation; ring op, sms, kontakter, browser og en opkaldshistorie.
  En dims man klipper med (når man siger action i film, kan ikke huske hvad de hedder), her finder du; Mine Ting, kameraet, video kameraet, optageren, mp3-afspilleren, FM-radio og spil og applikationer.
  En lommeregner og et ur, her finder du en del handy ting at have, lommeregner, med en hel del muligheder såsom; cos, sin og tan og en masse andre funktioner. Du finder også kaldeneren, verdensuret og enhedskonvateringer.
  Et tandhjul for indstillinger, her kan du indstille skærmen, bl.a. baggrundsbilledet, profil indstillinger, generelle indstillinger, bluetooth og simkorts indstillinger.

Kommunikation

Først kan jeg sige at touchscreenen fungerer rigtig fint, ingen relative problemer, hvilket gør det let og diskret at finde vej gennem menuen.
  Opkaldsmulighederne siger sig selv, intet speciel her. Dog havde jeg lidt småproblemer med telefonbogen. Det viser sig, at man skal have sine kontakter i ens telefon hukkomelse, og ikke sim-kortet, for at gå i dybden med personlige egenskaber for kontakter. Hvis den er i sim-kortet kan du kun ændre tlf.nr., om det er mobil, hjemmenr. eller arbejdet og navnet. Hvorimod hvis den er i telefonens, kan du meget mere, bl.a. email, speciel ringetone, billede osv. Det undrer mig, at man ikke kan det, hvis den ikke er på telefonen. Det er dog ikke svært at lave om på, man kan nemlig nemt kopiere alle kontakterne over på telefonen og slette den på sim-kortet, og omvendt selvfølgelig.
Ellers fungerer det rigtig godt.

SMS'er! Har du nogensinde tænkt på, hvor irreterende det er at lytte til ens venner, der uafbrudt skriver sms'er, og knapperne klikker løs - nonstop?! Glem det! Med Prada mobilen er det lydløst! Og tværtimod Chocolate, så er Pradaen meget hurtigere opfattende hvad angår sms'er. Der er ingen problemer med at skrive. Jeg er dog gået hen og er begyndt på at skrive med kun en hånd, jeg ved ikke hvorfor, det føles bare mere rigtigt når det er touch, men jeg har tjekket med to hænder og det fungerer også godt. Igen er det utrolig lækkert, at man slipper for "klik" lyden.

Multimedia
Kamera
et er godt og følger fint med, med auto-fokus tager den endda rigtig flotte billeder, selvom du er i bevægelse. Det medfører dog at det tager 2-3 sek før den tager billedet. Vil man ikke det, kan man også nemt fjerne denne funktion i indstillingerne. Man vænder mobilen 90' for at man vender billedet rigtigt. På selve skærmen er der indstilling menuen til venstre, man skal dog først trykke på dem for at kunne rode rundt i det. Gør du dette Kommer der fire knapper frem; Indstillinger, skift til video, billede-mappen og gå ud. Sammentidig får du også med det samme ,muligheden for at zoome og indstille kontrasten. I indstillinger kan du ændre forskellige ting, såsom: Størrelse, kvalitet, White-Balance osv. Uden auto-fokus tager den også fine billeder.

MP3-afspilleren er noget af en mystisk ting. I sig selv er den fantastisk, du kan spole frem/tilbage skifte nummer, skrue op/ned, lave afspillingliste og endda lukke den ned, så du kan lave andre ting mens du lytter til musik (en funktion man virklig manglede i Chocolate). Det hele er meget lækkert. Men åbenbart gælder det kun for musik der er på selve mobilen, og ikke i memory-kortet. SURT! For mobilen har kun 7 Mb hukkomelse til rådighed. Efter et kig i manualen, så er det bekræftet. Den har kun mulighed for at afspille musikfiler, med alle funktioner til rådighed når den er telefonen. Hvilket er lidt synd. Nu "nøjes" jeg med at afspille den med den anden afspiller, som kun understøtter at spille mappen man er inde i, skrue op/ned og skifte nummer. Jeg kan altså ikke lytte til musik mens jeg skriver en sms. Øv.

Mine Ting
Byder på alt hvad du har i mobilen og memory-kortet, ala musik, billeder, dokumenter, videoer og andre ting. Dokumenter er til at vise, eksempelvis, Word dokumenter. Der er ikke mulighed for at ændre i teksten, men det fungerer fint. Du får først en hel side, herefter kan du zoome ind, indtil du kan læse hvad der står. Efter en gang zoom, kan man lige se hvad der står, men det er en del småt. Efter anden gang, er det en del nemmere. Dette er bare hurtig funktioner, du kan selvfølgelig selv indstille hvor meget den skal zoome. Der er dog en grænse på 200%. Men det er mere end rigeligt, for det er ret tæt på. En ting jeg ellers godt gad se er, at man istedet for, at der dukker fire knapper op, til at gå længere ned/op eller venstre/højre, at man bare kunne gøre dette ved at bevæge sin finger, lidt ligesom i PDF filer, med den der hånd. Det kunne være smart, men det er ikke så belastende, men det kunne være lidt mere gennemført.

Radio og Spil
Radio kan kun lyttes til når headstettet er til, lidt øv, men det er da ret sjældent at lytte til radionen, så ikke noget der irreterere, men det ville da være den smule  mere gennemført hvis man kunne uden, til dem der har lyst.
Spillende er fine og af hvad jeg kan se, så kan jeg downloade spil til den, hvilket er godt. Der er indbygget 4 spil; Halloween Fever, Photo Puzzle, Virus og Pipes.
Mine yndlings er Virus og Pipes. Alle spil gør (uundgåeligt) brug af touch. Virus går ud på at skyde viruser ned på skærmen. Sjovt, da det gør godt brug af touch, og dette ville være en del anderledes at spille, hvis der ikke var touch (hvis i kender Baloons til de gamle, gamle siemens, hvor man skulle skyde balloner ned, det var sjovt, men langsomt). Pipes er der nok en del der kender, det gælder om at få vandet til at løbe ud i kloakken, ellers drukner man en person (som btw laver sjovt skuespil under spillets gang). Super fun, Halloween Fever er bare om at fjerne blokke, ok sjovt, men ikke noget rigtig sjovt. Puzzle siger sig selv og er fint, men hvem er fan a puzzles på den måde? Hehe, ellers gode tiltag.

Handyfunktioner
Enhedskonvatering, alarmuret, verdensuret, lommeregneren, kalenderen og notater. Er alle under denne menu. Enhedskonvateringen er fin og der er gode ting at vælge imellem; grader, længder, volumer osv.
  Verdensuret er møj fedt! Det skulle man nok ikke tro, men det er det! Det fungerer nemlig sådan at man starter med hele planeten, herefter skal man vælge en verdensdel, eksempelvis Afrika. Måden du vælger den er, ved at man skal "skubbe" globen til endten højre eller venstre for at vælge verdensdel. Rigtig lækkert, der virkelig udnytter touch. Herunder kommer du ind i verdensdelen og kan vælge en del forskellige byer, og de kommer fra venstre til højre, de dukker op som gule punkter. Det ser godt ud og er en fin detalje.
  Lommeregneren er ligeså funktionel som Chocolate, som altså er en del, og endda endnu mere og nemmere. Når du starter er der de typiske 1-9 +/-, komma og parenteser. Det grundlæggende for at bygge et regnestykke op og få resultatet. Men ved at trykke på knappen nede i venstre hjørne får du endnu flere muligheder.
Sin, Cos, Tan, potenser og nogen jeg ikke kender til. Endda en shift knap, så du kan skifte funktion, dvs. Sin-1. Du kan også lave om på Radiant, Degree og Grad. Pi, procent og log. Fint supplement, hvis man nu lige glemmer sin lommeregner til matematik timen.
 Notater, siger sig selv. Lav notater, hvilket er fedt, så kan jeg lige skrive noget, hvis jeg kommer i tanke om noget. Meget hurtigt med T9 funktionen sat til, lækkert at man kan gøre det.
 Alarmur, her kan du finde på at sætte alarmen. Du kan aktivere op til flere, jeg ved ikke lige hvor mange, men nok til du vågner ;) En smart funktion er faktisk, at man via uret, på baggrundsbilledet, kan indstillet et hurtigt alarm-ur, en smart detalje.

Indstillinger
Her finder du ændringer til alt det normale. Her kan du også sætte temaer, der er 4 at vælge imellem, og de er vidt forskellige (imodsætning til Chocolates to meget ens, trods farven). Der bydes på Prada tema, den er meget mørk og designer-agtig, meget fin hvis man er til det. Der er blå tema, som er en cool blå farve, der selvfølgelig ikke er én blå farve, men mange blålige farver, flot. Der er sommerfugle tema, som byder på noget natur agtigt, med en mat gul farve, pæn. Og til sidst er der fiske temaet, som er en lysere blå og mere sø-agtigt. De er alle pæne og man får lyst til at beholde disse. Der er, ligesom Choclate, ikke mulighed for flere temaer. Men de er flotte og varrierende, som gør det meget bedre og i hvert fald, til at leve med.

Konklusion
Prada mobilen er på sin vis fantastisk, som verdens første mobil helt uden tastatur gør den det rigtig godt. Det er en henholdsvis seriøs telefon. Først og fremmest fordi det er en Prada, det gør den en del dyrere. Men også fordi dens funktioner ikke ligefrem tiltaler den mainstreamede Sony E bruger. Men er man åbent for noget nyt og er til forandring, samtidig med et design der bare siger: "Oh My Fucking God!", så går man bestemt ikke galt i byen med LG KE850 Prada. Den har sine få manglende finpudsninger, men ingen desideret fejl. Og fungerer forbløffende godt, i forhold til tidligere LG udgivelser.
  De små fejl der er, kan vel fikses via opdateringer. Jeg vil i hvert fald gerne lige skrive til LG om den mp3-fejl. Det vil jeg gerne have rettet.
Ud over de små fejl, bringer LG en mobil der forbløffer på opkald kvalitet og hæver standarden kraftigt, desuden fjerner den lyden af knapperier. Som i sig selv er grund nok til at købe mobilen - ved siden af mærket og designet.
  Jeg elsker desuden den Prada bølge der følger med. Jeg elsker læder-etuiet, det er nemt at tage den ud og ligge den i for at beskytte den.

Hvis man altså har 5.000 kr. i overskud, og vil have en ny mobil, og går efter mærker, så er der god grund til at undersøge Prada modellen.

Jeg vil give den 8/10 mulige point, for den uendelig gode design, den hamrende gode kvalitet hele vejen igennem telefonen, specielt opkaldsforbindelsen. Der hvor den lige fejler er mp3-afspilleren, hvilket er en smule synd, men så længe du kan lytte til sange, så kan du sagtens overleve. Desuden er det uundgåeligt at synes det er fedt med touchscreen. Rigtig flot telefon, som jeg håber de lige fikser lidt på, så vil jeg mene at den kan få 9/10 :)

Jeg håber i synes om anmeldelsen, der er måske nogen overflødige ting, men jeg vil mene det dækker det meste og vigtigste. Hvis du vil vide mere kan jeg anbefale at du går ned og afprøver den i din butik. For det er den klart værd.

*Der er blevet opdateret for en del stavefejl og grammatik*

*opdatering med billeder følger, i morgen*
Følg Xboxlife her