*LØST* Hjernevrideren #2
Professor Marcus Eppelsheimer fra universitetet i Michigan har opfundet en tidsmaskine.
Det påstår han ihvertfald.
På en stort anlagt pressekonference meddelte han dette til den måbende verdenspresse og spørgsmålene var mange. Ét af spørgsmålene ledte dog professoren lidt på følelsesmæssig afveje, da han blev spurgt om hvorfor han havde bygget den.
- Et godt stykke tid før jeg blev født, døde min bedstefar, William Eppelsheimer, pludselig i en forfærdelig ulykke. Han blev fanget under hjulene på en kabeltrukket sporvogn, da han i et uopmærksomt øjeblik krydsede en gade i San Fransisco. Min far fortalte altid at min bedstefar var én af hans tids største hjerner og excellerede indenfor fysik, kemi og astronomi.
Professorens øjne blev blanke, mens han fortsatte:
- På en dejlig dag i september 1873, mens han var optaget af sine egne tanker, trådte han ud foran den nye kabeltrukne sporvogn på Clay Street Hill og blev ramt. Sporvognsføreren havde forsøgt at standse sporvognen, men det var for sent og min bedstefar døde på stedet.
Professoren rundede af:
- Derfor har jeg gjort det til min største opgave at gøre tidrejser mulige. Hvis jeg blot kunne advare min bedstefar så ville hans geniale sind komme verden til gavn i en længere periode. Desværre kunne jeg ikke finde hverken tidspunktet eller den specifikke dag hvor ulykken skete, så min mission er slået fejl.
Journalisterne omkring ham hviskede hans ord, mens de skrev dem alle ned, ét for ét. Men pludselig blev den stille summen afbrudt af en ung mand, der rejste sig og sagde:
- Jeg ved hvorfor du ikke kunne finde din bedstefar. Din far er en løgnhals.
Hvorfor mente den unge mand at vide dette og hvor var bedstefaren?
Svaret er fundet. Som Major Oblivious ganske rigtigt påpeger, så var William Eppelsheimer operatør og ingeniør på den første kabeltrukne sporvogn i San Fransisco. Hvis han var bag "rattet", hvordan kunne han så køre sig selv ned når han gik over gaden?
Facebook
Twitter