Nytteløse ord bundet sammen i ubrugelige sætninger.

Jeg har haft en åbenbaring:

Min morgenkaffe smager af vinter. Ikke bare smagen af vinter, men hele essensen af den kolde periode i gøglerens liv, der ender med en misforståelse af betydningen af forår. Gøgl!

Flyv, lille fugl, flyv. Du kan godt. Fly ikke højere end vingerne bærer. Hold dig til Jorden, Mars er for langt væk og der er koldt i rummet. Koldt som morgenkaffens sidste krampetrækninger i den lunkne, halvdøve kop.

Ord for ordenes skyld, kaffe for morgenens; vinter for min skyld, forår for gøglerens. Gøgleren og jeg løber hånd i hånd ned at Strøget med en Whopper Mini i mundvigen. Morgenburgeren er kold og smager af vinter. Vinter og jeg kører bus. Stor bus.

BANG!