Rotator's blog
09-12-2006 - 01:13

Windows XP 64

Jeg er computernørd, det indrømmer jeg gerne.

Jeg har arbejdet med computere siden jeg var en lille punk der knap nok var klar til konfirmationen. Men en gang imellem opstår der små problemer der kan få selv den mest garvede geek til at kradse hovedbunden til blods.

Et eksempel:
Jeg kører Windows XP Professional 64-bit.
Dette styresystem tillader emulation af 32-bit programmer og drivere for at lette overgangen fra 32-bit til 64-bit.

Når du installerer styresystemet installeres automatisk 2 versioner af Internet Explorer. En 32-bit udgave og en 64-bit udgave. Og fred være med det. Jeg kan personligt ikke mærke den store forskel på de to versioner, men en eller anden fordel må der da være.

Nu er det sådan at jeg, efter en installation af en Bluetooth USB-Dongle, pludselig ikke har nogen forbindelse til internettet. Det i sig selv er mærkeligt nok eftersom Bluetooth og TCP/IP-protokoller ikke har en flyvende teltpløk med hinanden at gøre.

Men det er så her at hovedbundskradsningen virkeligt taget overhånd. Det er nemlig ikke alle programmer der har mistet forbindelsen til nettet; kun 32-bit programmerne. 64-bit versionen af Internet Explorer (7) fungerer fint og det samme er gældende for min Outlook Express.

Men alle 32-bit programmer er komplet ude af stand til at kommunikere over TCP/IP. Det inkluderer desværre også min virus-scanner, så jeg er rimelig sikker på at den bedste, og hurtigste, løsning vil være en formattering. Jeg gider bare ikke gå det gejl igennem igen.

Det er så træls at finde ud af hvilke programmer og dokumenter man glemte at tage backup af, selvom man sad i 4 timer og kopierede indtil man var 100% sikker på at man havde husket det hele.

Uuuuuh, the joys of being a geek. Nogle gange ville jeg ønske jeg var ligesom min mor. Så ville jeg ringe til mig selv og forvente en snarlig løsning på problemet...
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her