Bommert! :(

Vi har alle sammen prøvet at gøre det og vi har alle sammen forbandet, at vi gjorde det. Det sker altid på det tidspunkt, hvor vi ikke tænker os om og hvor vi først bagefter finder ud af at vi gjorde det. Det er ikke en bevidst handling, at vi gør det, men en lille distraktion, en dum tanke eller handling, kan ofte være årsag til at vi gør det. Og nu gjorde jeg det så for første gang, når det gælder Xbox-spil: Jeg dummede mig! Dødirriterende..

..og hvad handler det så om. Jo, såmænd intet ringere end "Homefront", et spil som jeg har kigget på, men ikke helt havde besluttet mig for at købe, før jeg gjorde det forleden. Og det var her jeg begik bommerten!

Spillet var billigt på Amazon, ca. 90 kr., og som enhver lille spilnørd, som gerne vil gøre det bedste køb for de billigste penge, valgte min hjerne at slå "tænk-dig-om funktionen" fra, da jeg trykkede på knapperne og købte spillet på baggrund af PRISEN. Kort sagt: Jeg købte en brugt udgave af "Homefront" med Resistance Pack (og fik dermed en plads på "Hall of Fame of Buy-your-games-online-idiots")

Et eller andet sted i min naive tro på, at livet virkelig kan give een, en god overraskelse, håbede jeg at koderne i bonus pakken virkede, men jeg havde også forinden accepteret, at de sikkert allerede var brugt. Og det var egentlig også fint nok (og de virkede selvfølgelig ikke). Det var da jeg spændt åbnede æsken og til min gru opdagede den såkaldte "Battle-code" at mit blik stivnede og det løb mig koldt ned af ryggen. Alle brugt-spil-købers store hadeobjekt lå i MIN udgave af "Homefront". Ak og ve, hvordan kunne det ske?

"Det er simpelt hen løgn", tænkte jeg mens jeg febrilsk indtastede koden i et mikroskopisk håb om, at den virkede. Det gjorde den ikke.. Skuffet? Jeps, det må jeg indrømme. Faktisk blev jeg så skuffet, at jeg straks skrev til sælgeren for, at brokke mig over, at han på intet tidspunkt, havde informeret mig om at spillet krævede en "Battle-code" som kostede ekstra. Får jeg noget ud af det? Det tvivler jeg stærkt på, men man kan jo altid prøve, ikke?

Men for at være helt ærlig, så er jeg nok mest skuffet over mig selv. Jeg burde havde undersøgt tingene nærmere, i stedet for bare naivt, at tro at det kun er EA (og snart Ubisoft) som kunne være så kyniske, at indføre ekstrabetaling på brugte spils multiplayer-del. Men dette gælder åbenbart også THQ..

Nu sidder jeg så og overvejer om jeg skal ofre de 800 MS for at kunne spille til længere end Level 5 online. Irriterende, for et eller andet sted ville jeg jo helst have haft en fuldt spil for mine penge, i stedet for et halvt. Og koderne til Resistance Pack'en ville også havde været super at have.. 

Men som jeg plejer at sige: "Det skulle have været som det skulle have været, men det blev som det blev".

Det gode er, at jeg fik en lærestreg i forhold til, at undersøge nærmere om mine fremtidige brugt-spils-køb også indeholder den slags grimme overraskelser og jeg må indrømme, at jeg også overvejer at købe nyt fra nu af. Men tanken om, at EA og de andre store firmaer som tvinger ekstra gebyrerer ned i halsen på os når vi køber brugt, næsten har overbevist mig om, kun at købe nye spil, bryder jeg mig ikke om.. Øv, osse.. :(

Nyt hus med plads til Xbox

Min kæreste og jeg er begyndt at kigge på huse. Det er en interessant ny verden, for en som mig, som næsten altid har boet til leje, så lige nu har jeg lidt den samme følelse, som da jeg i sin tid startede på "Oblivion"; en overvældende stor verden, med en masse nyt man skal sætte sig ind i. Spændende! :)

Det er jo vigtig, at alting er i orden og huset er noget man har lyst til at bo i mange år ud i fremtiden og derfor skal alting også være næsten perfekt og det må jeg så sandelig indse forleden.

Kæresten og jeg sad og kiggede på huse på Nettet og der var nogle som var gode og andre som var noget skidt, men pludselig var der en lille tanke som dukkede op i mit hovedet: Hvad var egentlig kriterierne for at jeg syntes at et hus var godt?

Da slog det mig, at en af kriterierne var stuens indretning og ikke nok med det, faktisk stuens indretning i forhold til hvordan fjernsynet skulle stå og om lysforholdene var gode i forhold til at spille Xbox! Damn, tænk at være nede på det plan.. 

Men som sagt, tingene skal jo være i orden.. :)

Så nu leder vi efter hus hvor stuen er et perfekt til at spille Xbox i! ..hvilket jeg selvfølgelig aldrig ville fortælle min kæreste, min familie eller venner, for så tror de helt sikkert, at skruen ikke bare er løs, men faldet helt ud og jeg tvivler på, at man må spille Xbox på Sct. Hans hospital.. Men I forstår mig godt, ikke? ;)

Battlefield Moment

En af de fantastiske ting ved computerspil er, når man får et ”moment”; en oplevelse af Csíkszentmihályi'sk ”Flow”*, (dvs. en god balance mellem udfordring og kompetence), samt følelsen af succes og opnåelse af ens mål, men allermest en fantastisk, truly awesome oplevelse!! :)

.. og det var sådan et ”moment” jeg var så heldig, at få hele 2 af i går i Battlefield: Bad Company 2 multiplayer.

Kampen foregik på ”Phu Bai Valley” kortet (i Vietnam udvidelsen) og vi spillede ”Rush”. Jeg løb ned mod en af vores ”objectives” i håb om at plante en bombe, da jeg til min store overraskelse opdager at hele 3 modstandere sidder på vagt! Da jeg ikke kunne nå at løbe tilbage, kaster jeg i desperation en granat, som uheldigvis ikke kommer særlig langt. Da er det, at det sker! ”The Moment”! Jeg falder død om, men granaten er stadig aktiv og da den sprænger ser jeg til min forbløffelse, at pointene begynder at tælle op. Det viser sig, at jeg med den enkelte granat, som jeg kastede i desperation i sidste øjeblik, har dræbt alle 3 modstandere på en gang! Epic Moment!! :)

Den anden situation foregik på samme kort og endda i samme kamp! Jeg sætter mig ind i en helikopter og flyver den mod målet, da jeg bliver voldsomt beskudt! Helikopteren er næsten smadret, da jeg lander den voldsomt, hopper ud, skyder to modstandere, løber hen til ”kassen”, planter bomben for så derefter at blive skudt i smadder.. Men hele turen, fra styrtet med helikopteren, til at skyde de to modstandere og plante bomben, alt sammen på under 2 minutter, var et utroligt tilfredsstillende adrenalinsus! Et ægte ”Battlefield Moment”!!

Et eller andet sted, er det vel rimeligt tamt, at læse om disse ”moments”, for som vi alle ved, er det noget helt andet, at opleve den slags på egen hånd. Men i den positive, entusiastiske, gamer-ånd, som jeg godt kan lide at dyrke, så er ”moments” jo også det der ofte driver værket når vi spiller og det ville derfor være herligt, at høre om jeres ”moments”.. :)

* Jeps, det hedder han. Prøv at udtale det! ;)

Læs evt. mere om ”Flow” her: http://en.wikipedia.org/wiki/Flow_(psychology) Det er et fantastisk godt begreb, når man skal argumentere for hvorfor alle bør spille computerspil.. :)

Forbedring af bloggen..

Bloggen er en vigtig del af community’et på Xboxlife. Her kan man skrive om sine oplevelser, interesser og holdninger på godt og ondt, til forhåbentlig glæde for dem som læser bloggen. Derfor burde bloggen også opgraderes! Jeg har nogle forslag til hvordan, man eventuelt kunne gøre bloggen mere interessant.

Smiley’s: Der er sikkert nogle som hader disse små gule ”tekst-smølfer”, men jeg synes de er gode til at understøtte det man skriver og så bryder de det monotone tekst billede som hurtigt kan præge en blog.

”Kan lide” boks: Når nu folk har skrevet en blog, som andre har nydt at læse, så kunne det være hyggeligt med en ”Kan lide” boks, til at anerkende bloggeren. Vi har som jeg ser det ikke brug for en ”Kan ikke lide” boks, for der er masser af negative bøvser på Xboxlife i forvejen og kan man ikke lide det man læser, man kan man jo bare klikke væk. Eller måske kunne man tildele stjerner. Dette forslag hænger sammen med det næste..

”Årets blog”: Vi skal selvfølgelig have årets blog! Den blog der har fået flest ”Kan lide” stemmer burde få en af sin blogs udnævnt til årets blog. Eller man kunne udvælge nogle ”kandidater”, som læserne så kunne stemme om. Præmien er bloggens nævnelse på forsiden (og måske endda en præmie). Dette forslag hænger også sammen med det næste..

”Årets blogger”: Hvordan kan vi udnævne årets blog uden at udnævne årets blogger? Nej, jeg mener faktisk ikke, at årets blogger nødvendigvis har skrevet årets blog, da denne pris belønner indsatsen og nødvendigvis ikke kvaliteten af indholdet.

Hvad synes I? Kunne vi forbedre blog-delen med nogle af disse forslag eller er det helt ude i hampen?

Har I nogle bedre ideer?

Den med skruen..

Så oprandt den store dag: Kinect-dag!

Med små sommerfugle i min mave, skyndte jeg mig hjem fra "GAME" med pakken under armen og pakkede forsigtig Kinect-sensoren ud. Det stod der jo på den: Handle with care! (yes, dear)..

Jeg tog den lille sag ud af æsken og lagde pludselig mærke til en lyd, I ved, den lyd man BARE IKKE VIL HØRE!! :(

"Rasle, rasle", lyden af en løs skrue der raslede rundt inde i maskinen (og nej det var ikke i mit hovede)! ÅH NEJ, jeg fik sgu den (maskinen altså) med skruen!! Why meeee.. (nej på knæene, med hænder rækkende i nåde mod hinlen.. Hmm, OK, det var vist at overdrive det lidt.. men næsten..)

Straks ringede jeg til butikken, hvor den venlige ekspedient fortalte mig, at de ikke havde nogen i reserve og jeg måske først kunne forvente at få en ny til DECEMBER! What! WFT!! 

Han mente dog helt bestemt, at selv om jeg spillede med den (hvis den altså virkede), så ville garantien stadig gælde, så jeg tog chancen og satten den til. Heldigvis virkede den fortrinligt og kæresten og jeg hoppede rundt i stuen til vi var helt svedige.. Puha.. Men sjovt, var det sgu.. :)

..men jeg kan stadig ikke slippe lyden af den løse skrue. Sådan en lyd skal elektroniske maskiner ikke sige! Og især ikke mine! Jeg ved at den lyd vil være til gene indtil den dag, hvor maskinen bliver byttet.. Og det bliver den så snart jeg får mulighed for det.. i december! (ØV!)

Spøgelser i maskinen - på video

Så har jeg endelig optaget min Xbox's sære opførelse på video. Hvis du har mulighed for det, så skru' op for lyden.. Sært, ikke? :)

(Jeps, kvaliteten ER dårlig. Videoen er optaget på et digital-kamera..)

..og hvad kan man mon så gøre ved det, udover at hive strømstikket ud af maskinen. Det bliver sikkert en god udfordring for Xbox-support! Ha ha :) 

Spøgelser i Maskinen 2

..som alle "gode" gyserfilm og gyserspil skal der være en 2'er og det har min Xbox nu også fundet ud af. Det bæst! For hvorfor ikke skræmme sin ejer en gang mere, når man nu allerede HAR lykkedes med det før? Kort sagt, der er sgu gået Halloween i min Xbox, for spøgelserne er tilbage i min Left For (brain)Dead Xbox!

Klokken var 6.20 mandag morgen, den værste af dem alle, da jeg blev vækket af en ildevarslende og velkendt lyd: "Ding, ding, rasle, skramle" (Ja, det siger min Xbox, når den åbner diskdrevet. Hvad siger din?)

Min første tanke var: "Hvad var det for en lyd? Hmm, har jeg ikke hørt den før? Åh nej, sig ikke at det er.." DA DA DAAAAA!!! (Klassisk, 50'er gyserfilmsmusik toner op i baggrunden. Der zoomes ind på mit trætte fjæs der pludselig spontant vågner til dåd. Øjnene er åbne som møllehjul, underkæben hviler, svagt savlende på brystkassen, mens zombie-morgenånden giver dis på linsen) "Skriiiig!!" (Kvinder skriger altid så fantastisk skingert i 50'er gyserfilmene, men selv om jeg ikke er af hunkøn, så giver det en dejlig dramatisk effekt!) "Xbox'en fra helvedes forgård er endnu engang vågnet af sin søvn!"

Jeg fór ind i stuen og jo fand'me (må man skrive det på Xboxlife?) den var god nok! Min sorte elskerinde, satans søster, var sgu tændt af sig selv igen og lå og "bed efter mig" i et væk, mens den sang sin "ding, ding" sirenesang i håb om, at jeg var lemfældig nok til at komme for tæt på. Jeg hev konsekvent stikket ud (Xboxen blev stille) og jeg åndede lettet op, for derefter at huske, at jeg var blevet bedt om at videofilme, fandens forførerske's særlige tilbøjeligheder. Damn it! Jeg havde jo ellers ladt batterierne op!

Så kære læser. Endnu engang må du være vidne til en sand (spøgelses)historie uden dokumentation. Jeg overvejer at sætte en teltlejr op i stuen, med et kamera der konstant filmer den lunefolde, sorte box. Dog ved jeg allerede, at min kæreste ikke vil bryde sig om den ide, for så kunne hun jo tro, at min fascination af min sorte elskerinde, var begyndt at tage en alvorlig drejning mod det bizarre og hun skulle jo nødig blive jaloux. Det er jo kun en maskine, ikke? Næsten i hvert fald.. ;)

Men kort og godt så lurer spøgelserne i min Xbox åbenbart stadig og de kom med Beta'en, så jeg er selvfølgelig spændt på, at se om I andre også kommer til at opleve dette, når I får opdateringen.. Happy Halloween!! :)

Min sorte elskerinde..

Min sorte elskerinde, foran mig ligger
mens hun på mig med sit grønne øje kigger.
"Tryk på min knap og åben mig"
"Jeg vil gerne spille og lege med dig".

Jeg stikker hende en plade og skubber den ind
og hører hende nynne, som en sagte vind.
Hun skal jo lige starte op. Det er da klart.
Jeg kigger afventende. Jeg er allerede parat.

Jeg har kontrollen, den ligger i min hånd.
Jeg kan mærke vore tillidsfulde og tætte bånd.
Hun følger tæt enhver bevægelse jeg gør.
med hende kan jeg gå hele vejen, jeg ved at jeg tør.

Et enkelt tryk og spillet er i gang!
Hendes åndedræt bliver hurtigt, nærmest som en sang.
En eksplosion af billed og lyd udfolder sig
og alt dette kun for at tilfredsstille mig.

Timer er forsvundet og vi er euforisk høje.
Hun er stadig varm, da hun lukker sit øje.
Nu skal hun hvile og køle sin bag.
Igen har vi haft en super dag.

Min sorte elskerinde, venter passivt og stille
til jeg igen en dag, får lyst til at pille.
Til jeg trykker på knapperne og giver los
og hun byder mig alt hvad hun har, til trods.

Min kæreste skeler dog til min sorte elskerinde
gad vide hvad det er, hun har på sinde?
"Du ved godt det kun er en åndsvag maskine"
Åh nej, Min hjerne gør ondt, hvilken hovedpine!

Fantasien den brister, jeg ser kun en skærm.
Billeder og lyd forsvinder i en elektronisk sværm.
Min sorte elskerinde forvandles af min kærestes ord
til min Xbox der står på mit TV-bord.

Min kæreste smiler sødt til mig
"Du ved at jeg er bedre for dig"
"Skal vi ikke gå en tur, så du kan få lidt luft"
"Du skal ikke spille Xbox, men bruge din fornuft"

Jeg nikker og smiler og følger stiltiende med
men mine tanker, de er et helt andet sted. 
I sidste ende er det mig der vil vinde!
For i aften der mødes jeg igen, med min sorte elskerinde..  

Spøgelser i maskinen?

Det var en trist og kold efterårsmorgen, hvor jeg lå og puttede mig under min varme dyne, da min kæreste pludselig vækkede mig med ordene:" Der er noget galt med din Xbox. Du må hellere kigge på det.."

Bevidst om Xbox'ens særlige sted i mit hjerte og min naturlige bekymring for den, sprang jeg søvndrukken ud af sengen og ind i stuen, hvor min lille sorte box, opførte et højst besynderligt og uhyggeligt show, der fik vækket undertegnede på ingen tid: Maskinen havde tændt sig selv og var i gang med at åbne og lukke diskdrevet, mens den lystigt spillede en lille monoton "ding-ding" melodi!

Hvad kan man andet end at stirre måbende på sin Xbox med åben mund uden at blinke! Hvordan i hele-hule-microsoft kunne den starte af sig selv? Og hvorfor åbnede og lukkede den diskdrevet i et væk? Var den sulten? Og var "ding-ding" melodien en måde at lokke uforvarende ofre i fælden? Dette måtte være en form for digital heksekunst (..eller også har jeg bare en for god fantasi).. 

Forsigtigt nærmede jeg min forheksede Xbox. Jeg trykkede på knappen til at lukke diskdrevet, men der skete intet. Derefter prøvede jeg at slukke på "tænd/sluk" knappen, men heller ingen respons! Der var kun en ting at gøre: Jeg hev strømledningen ud og maskinen stoppede.. 

Tanken om at den pludselige strømafbrydelse måske kunne resultere i Xbox'ens alt for tidlige død, fik mig hurtigt til at sætte stikket i igen, tænde for TV'et og maskinen. Den startede op som den skulle og fortalte mig at den ville have en opdatering. Jeg er med i beta-programmet, så dem får jeg en del af for tiden, men det kunne vel ikke være årsagen til Xbox'ens mærkelige opførelse? Ville det være fremtiden: Når der kommer en opdatering, så vil din Xbox tænde sig selv og skabe sig til den får opmærksomhed fra sin ejer? Hmm.. spooky..

Opdateringen blev installeret og Xbox'en kørte upåklageligt. "Puha, det var sikkert bare en lille glitch", tænkte jeg og slukkede den igen med ro i sindet. Dagen gik og alt var vel..

Næste morgen. Klokken var 7 eller deromkring, da jeg hører en sær lyd fra stuen. Til min store overraskelse havde spøgelserne endnu engang besat min Xbox! De samme symptomer som den havde haft dagen før, blev gentaget! Jeg tændte for TV'et, men denne gang var der ingen opdatering. Der var kun en ting at gøre: hive strømstikket ud af maskinen..

Hvad nu? Ville min Xbox være sådan for tiden fremover? Var der spøgelser i maskinen? Hvad kunne jeg gøre ved det? Mange frustrationer og tanker dukkede op i hovedet og da maskinen gentog proceduren en tredje gang var jeg virkelig i vildrede.. 

Jeg undersøgte alt på maskinen. Alt var som det skulle være. Frustrerende! Der var også kun en bruger på beta-programmets forum, der havde oplevet noget der mindede om det. Hans maskinen startede selv, men det var åbenbart kun undertegnedes maskine, som udførte "diskdrevs-dansen"..

Forleden kom der endnu en opdatering. Jeg blev nødt til at teste det og lade strømstikket sidde i og indtil videre, har min Xbox ikke startet af sig selv. Gad vide om spøgelserne har forladt min forheksede Xbox? Måske ER der mere mellem himmel og jord og Xbox? Gad vide om det sker igen eller om Microsoft har fået deres digitale åndemanere til, at forvise dem til et andet sted (forhåbentlig en PS3)? Måske VAR det bare en midlertidig glitch? 

Uanset hvad, så var det en sær og lidt spooky oplevelse, som jeg gerne under andre at være foruden. Til gengæld har jeg besluttet at se positivt på det og så har jeg noget at blære mig med overfor mine PS3-venner:" Min spillekonsol, kan tænde sig selv og kalde på mig, når den vil have opmærksomhed. Kan din spillekonsol det?" :)

 

Sur på Halo: Reach (Aarrghh)

I går blev jeg sur på Halo: Reach! Virkelig super-bandeord-sur på det-bandeord-spil!! 

Ja, det er vel en mærkelig størrelse, at blive sur på et spil, for man er jo ofte selv fjolset, som ikke kan finde ud af at spille det ordentligt og derfor projekterer man sin frustration over i spillet, hvilket jo så konkluderende ender op i, at man jo egentlig burde være sur på sig selv. MEN, i dette tilfælde er den god nok. Det var IKKE min skyld, men spillets (Hah! Endelig..)

Og hvad er så årsagen til min frustration? Jo, Halo: Reach giver mig tæv i Campaign Mode på Legendary. Ok, ja ”Legendary” siger jo noget om, at det ER svært, men ”sværhedsgrad” kommer jo i mange former..

Det jeg fokuserer min kritik på, er A.I.'en. Det interessante eller bandeord-irriterende er nemlig, at ALLE fjender konsekvent skyder efter mig / min figur! Om jeg sidder i en Warthog, Turret eller bare løber rundt er det mig og kun mig de skyder efter, selv om der er masser af NPC-venner rundt omkring. De burde jo også være en trussel. Jeg er jo kun ”Noble 6”..

”Sværhedsgrad” i min verden, i forhold til skydespil, og alle andre typer spil for dens sags skyld, handler om A.I.'ens snarrådighed og samarbejde, og ikke om at ALLE fjender skal sigte på mig og give massiv skade. Det er bare ren styrke og har intet med taktik at gøre (ja, jo, det er der så måske nogen der vil argumentere for, for det virker jo, ikke?). Men jeg synes det er frustrerende. Så kort og godt: Fjende-A.I.'ens taktik er massiv ildkraft koncentreret et sted = mig.

..men det kan man måske leve med, for det har man set i andre spil. Problemet er, at dette skal kombineres med den næste vigtige del, nemlig de ”seje” Spartan NPC-A.I.-venner som følger en i Halo: Reach.

De fremstilles som ”Bad Ass Soldiers” og det er de også, men kun når det kommer til at modtage skade uden at dø, hvilket ofte akkompagneres med en tør kommentar som ”I'm taking fire”, mens den samme skade på undertegnede helt sikkert ville resultere i et re-spawn. Og det er faktisk det eneste de er GODE til, for de fejler på alle andre områder! Gid de var så seje som i videoerne..

Jeg har oplevet den seje Sniper og Heavy Weapons Guy, give mindre skade med deres våben end standard-pistolen (og den er ellers god)! Generelt skrabede de bare overfladen på fjendernes rustninger. Hvis de i det mindste havde ødelagt fjendernes skjold. Så svært er det heller ikke at dræbe en Grunt! (Jo, det er, når man er Spartan NPC). Suk..

Jeg har har oplevet dem køre dårligere i Warthogs, end hvis jeg havde haft en blind pensionist med Parkinsons som chauffør! Sten, bropiller, fjendtlige køretøjer(!) er noget man bare må og skal ramme og helst sidde fast i hvilket ofte har resulteret i små dæmpede skrig fra min side, fordi jeg ikke fortjente at død dette sted, igen, på grund af en dårligt programmeret A.I.! Og waypoints? Det kender de intet til? ”Nåh, er den vigtige, fjende-okkuperede mine lige om hjørnet. Hvordan skal jeg som sej Spartan-NPC dog nogen sinde komme derhen? Kommer S-toget om lidt?” (Ja, fordi jeg bliver nødt til at hente dem gang på gang.. Halo: Reach S-tog service medarbejder Noble 6) Suk..

Jeg har også oplevet de seje Spartan-NPC'er løbe rundt for sig selv og vente bag ved sten og andet, mens jeg blev tvunget til at gå i ildkamp, for at lokke dem frem og yde en indsats mod fjenden, som alligevel ikke var særlig meget værd. Er de der ikke for at hjælpe eller er det bare et dårligt stemningsskabende tiltag fra Bungie's side? (”Se hvor seje de andre Spartans er Noble 6. Når du bliver voksen bliver du lige så seje som dem!” Hah! Det er da mig der gør alt arbejdet, men det er måske derfor at de hyrede en Noble 6 – to do all the dirty work, because the others are way to cool to do anything. Fed jobbeskrivelse, men noget skidt i et spil som sælger sig selv på at have nogle seje NPC'er..)

Så er det jeg tænker: Er det meningen at vi som spillere skal synes at ”The Spartans” er super seje, når de i spillet er SÅ elendige? Hvordan kan det være, at et spil som har kostet millioner af dollars at lave, som har promoveret sig som det mest forventede spil i 2010 og som har så godt et ry med en super forbilledlig helt som ”Master Chief”, har en gruppe Spartan NPC'er, hvis A.I. Intelligens er så uhyggelig spartansk! Det er i mine øjne noget af det vigtigste for et spil og især for et spil som Halo.

Det mest irriterende ved det hele er, og ja det er død-dobbeltmoralsk, at jeg faktisk synes at Halo: Reach er et fantastisk spil! Historien er god, grafikken er virkelig flot og musikken helt fantastisk. Tja, faktisk må jeg indrømme, at meget af gameplay'et også er godt i forhold til baneopbygning, locations og stemning.

Så kort og godt er det frustrerende, at så fedt et spil som Halo: Reach egentlig er, så dårlig er A.I.'en, men det kunne måske også hænge sammen med, at jeg startede spillet på ”Legendary” og måske ikke er skrap nok til, at håndtere udfordringen? (..hvorfor jeg drømmer om den dag, hvor man kan købe ”Tudekiks” til sin Avatar!)

Spil(d) af tid?

..og så blev det lørdag nat! Og her sidder jeg med en sær følelse af, at jeg måske har spildt min tid, selv om jeg havde al den tid jeg kunne ønske mig..

Det hele startede med at kæresten skulle til rock-festival med veninden og i den forbindelse, så jeg her en sjælden chance for, at få indhentet noget forsømt Xbox-tid. Yes, nu skulle der spilles! Der var købt ind til mad, så alt var i huset, døren var låst for ubudne gæster, bjørnefælden lagt udenfor døren til Jehovas Vidner, mobilen var (næsten) gemt væk, opvasken var klaret af opmaskinen, kæresten var kysset farvel og nu skulle den bare stå på kvalitetstid til mig, mig, mig! 

Fredag aften kom jeg sent i gang med at spille, men det var nu hyggeligt med en gang Gears 2 Horde, med nogle hyggelig mennesker, så jeg gik glad i seng. Dejlig aften. Lige som det skulle være. Vi havde desuden lavet en aftale om, at vi skulle mødes om lørdagen og spille noget mere Horde, så det var jo fint. Jeg glædede mig i hvert fald..

Lørdagen kom og et telefonopkald fra min "jeg-står-også-tidligt-op-i-weekenderne-hvorfor-gør-du-ikke-det?" mor, vækkede mig og ødelagde min søvn. Så jeg kunne lige så godt stå op, tage et bad og nyde min morgenmad. Og jo, jeg glædede mig stadig til at skulle spille en HEL lørdag!

Efter morgen-ritualet logged jeg på, fandt hurtigt de folk jeg skulle spille med, Gears 2 røg i maskinen og på den måde blev en lang historie om virtuelt blod og vold (og endda masser af det; Det er jo trods alt Gears of War) til en kort dag..

..og nu sidder jeg så her. Dagen forsvandt så hurtigt som jeg beskrev den. I med spillet, bang-bang, ud med spillet og godnat. Var det virkelig hvad jeg fik for min 25-øre i denne omgang? Alle de timer, som forsvandt som lys for solen? Og endda uden den der "yes-hvor-var-det-fedt-lad-os holde-fest-og-tømme-naboens-barskab" følelse? Sagen er at jeg faktisk føler mig skuffet..

Det er her, at det er vigtig at pointere, at min følelse absolut intet har med de venlige, hyggelige og morsomme mennesker, om jeg delte timerne med. Bestemt ikke! Selskabet var som det skulle være, men hvis de var helt i orden, hvad dælen er der så i vejen?

Måske var det spillet? En fredag aften og en hel lørdag med Gears 2, er vel på forhånd dømt til, at gøre dig lidt utilpas. Der ER en grænse for hvor fedt, det er at skyde hovedet af fjenden igen og igen, igennem de samme baner i timevis. Misforstå mig ikke kære Gears-fans, spillet er super-fedt, men alting har en grænse i forhold til overdreven brug og måske var den jeg havde krydset?

Eller var det bare hele ideen? Altså ideen om at sidde en hel dag, med "controlleren" i hånden (nej, det var ikke sjofelt ment) og stirre på skærmen? At lade timerne flyve forbi og når man kigger op, så er det pludselig mørkt udenfor? Timer brugt på at leve sig ind i anden verden for at skjule sig fra den, der virkelig eksisterer omkring en..

Eller er det fordi man er blevet så træt i hovedet af at glo på TV'et og de sære små (men stærke mænd) der løber rundt og dræber hinanden? Måske TV-stråler? Eller sidder jeg for tæt på min skærm? 

Måske skulle jeg have gået udenfor og indånde den friske luft dybt ned i lungerne og nyde de enkelte solstråler som tittede frem mellem skyerne. Høre fuglene og mærke resterne af varmen i den milde sen-sommerbrise før efteråret indtager landet med sine kraftig vinde og sit evige regnvejr? ..Men det er et eller andet sted fuldstændigt ligegyldigt, for så kunne jeg jo ikke spille? Og naturen indgår jo også i mange af scenerierne i spillene, så der er jeg vist dækket ind.. 

Konklusionen, for en sådan må der nødvendigvis være, er at jeg tror at mine forventninger ikke levede op til det, som jeg forventede af dagen. Måske skulle jeg havde fundet et spil som jeg personligt, kunne have fordybet og fortabt mig i? Et spil hvor jeg følte en udvikling og fremgang, i stedet for se en tekstbesked der fortalte mig at det nu var Wave 50, med efterfølgende achievement? Måske skulle jeg have dedikeret mit spil til den gode historie og ikke en evig trykken på "trigger-knappen" mens jeg desperat kæmpede for min virtuelle overlevelse og frustration, når det fejlede (Damn, guys. I reddede sgu min røv flere gange end jeg fortjente)..

Så hvad har jeg så lært i dag? Svaret er: Forventningsafstemning! Eller sagt på en anden måde: Jeg skal overveje hvad jeg skal spille og på hvilken måde jeg vil spille næste gang, den sjældne "fri-for-alting-familie-og-kæreste-relateret-indhold" dag igen bliver mulig. Skal det være hele dagen eller burde jeg faktisk møde nogle rigtige levende mennesker? Skal jeg booste og hyggensnakke eller fordybe mig alene? Eller måske gøre lidt af hvert?

Alt i alt er det de gode overvejelser, en sær følelse af tidspilde, har givet mig og som i den grad har givet mig noget at tænke over til næste gang.. Så kommer spørgsmålet jo bare om jeg synes jeg har et spil, som kan leve op til de kriterier? Damn..

P.S. Forventningsafstemning. Husk og forstå ordet kære læsere. Det er sammen med respekt, noget af det vigtigste i det liv vi har med andre mennesker og ofte årsag til at selv samme liv med andre mennesker går i stykker. Ja, jeg synes lige at det pædagogisk-filosofiske skulle nævnes, nu hvor jeg selv havde bragt det på banen.. :-)

"Bad Rep" intet værd?

"Xbox Live Reputation" - En lille detalje, som for de fleste jeg har snakket med, ikke er en særlig vigtig ting. Men det synes jeg..

Jeg skal være ærlig, at sige, at jeg har givet "Bad Rep" til et par stykker. Spillere, som bevidst har pisset mig eller dem jeg spillede med af, i sådan en grad, at jeg fik nok. Spillere som fortsatte med at være irriterende og modbydelige at høre på, selv om man havde skrevet eller sagt et par diplomatiske ord i en venlig tone om at lade være. Men når man ikke vil høre, så må man føle - konsekvensen altså. Jeg går ikke ind for fysisk vold.. Kun den virtuelle, når det er for sjov på alles betingelser.. ;)

Jeg plejer at være en tålmodig sjæl, men på et tidspunkt når vi jo alle grænsen og så giver jeg et "Bad Rep". Jeg er dog altid seriøs når jeg giver det i forhold til begrundelse, for ellers er det ikke relevant. Jeg har heldigvis endnu ikke "filed a complaint". Så skal der virkelig meget til..

Men hvad kan alt dette bruges til? Er det virkelig fuldstændig ligegyldigt med Reputation? Er det et praktisk værktøj eller en hæmsko?

Svaret er vel om vi som spillere tager Reputation-funktionen seriøst og det synes jeg vi bør gøre!

Der er utrolig mange irriterende mennesker i Gamer-miljø'et og Xbox-delen er bestemt heller ikke sparet for dem. Mange har et forfærdligt sprog, men det er til at leve med. Det er når folk skodder hinanden og ødelægger spillet for andre, at jeg synes det er for meget. Personlig hetz, mobning og manglende respekt for andre kan hurtigt ødelægge et spil og jeg synes, at folk der gør disse ting, bør vide at vi andre ikke finder os i det. Vi ved jo alle at man nemt kan gemme sig bag sit Gamertag, men hvis andre spillere netop miskrediterede dette Gamertag, så kunne det være at det var lettere, at få folk i tale.

At få folk i tale er vigtigt her. Det handler ikke om at sætte dem på plads, men at hjælpe dem til at forstå, at vi andre ikke gider at spille med dem, når de opfører sig sådan. Ja, det lyder sgu meget pædagog-agtigt, men det er jo det, som det handler om: At der skal være plads til at vi alle kan spille, uden at blive forulempet..

Xbox Live har allerede et værktøj til fortælle/advare spillere om andre ubehagelige spillere. Jeg synes vi bør bruge det mere og på den måde være med til at gøre det vigtigt og relevant. At lade de små stjerner få en betydning og måske være med til at gøre os nysgerrige på andre spillers væremåde. Hvis vi vil sikre os en god oplevelse, er det jo trods alt et godt udgangspunkt.

Men at "straffe" er jo ikke den eneste løsning. Det er også vigtigt at give folk et godt "rep" og det gør jeg også. Dem jeg primært spiller med og som jeg nyder at spille med, får en god "rep" anmeldelse af mig, fordi de fortjener det. Sådan bør det være synes jeg..

Kort og godt mener jeg, at Reputationfunktionen kan være et rigtig godt redskab til at undgå og fortælle "irriterende" spillere, at de bør overveje at ændre deres adfærd. Problemet er bare om det bliver brugt? Om Xbox-spillere synes funktionen er noget værd?

Men hvad synes I om Reputation-systemet? Fungerer det eller fungerer det ikke og hvorfor? Giver I selv "Bad Rep" og "Good Rep", og hvornår gør I det? Det synes jeg kunne være en interessant diskussion.. :)

Pre-order helvede i Gamestop

Øv!! Hold op hvor jeg hader pre-orders!! Hvorfor skal det være så forbandet svært at finde 2 (eller flere) spil som man kan bytte til noget man rigtig godt kunne tænke sig?

Det nye "Call of Duty" og "Medal of Honor" ligger højest på min ønskeliste for tiden, og når jeg skal være helt ærlig, så synes jeg at 549 kr. er alt, alt for dyrt for et spil. Så hvad gør man så? Man pre-order, køber spillet billigt og får en lille bonus oven i hatten! Super god ide! Man kan jo nærmest blive helt glad over, at et sådant system findes, men glæden varer kort..

Det var sjovt at pre-order i Gamestop i starten. Der var ikke så mange spil på deres ekskluderingsliste og der gik nogle gange sport i, at søge i de forskellige butikker og på Nettet, for at finde nogle billige spil man kunne bytte. Selvfølgelig var det en stakket frist. Selvfølgelig fandt Gamestop ud af, at de pludselig brændte inde med en masse billige og ofte dårlige spil, de ikke ville kunne komme af med igen. Og selvfølgelig blev ekskluderingslisten større og større og i dag er det nærmest umuligt, at finde et billigt spil som kan byttes..

Jeg gider næsten ikke "sporten" mere. Det med at lede i de forskellige butikker efter billige indbytningsspil er en kedelig sport og når man så endelig finder noget, så sparer man så lidt, at det ikke var besværet værd. At Gamestop i dag har en indbytningsliste der konstant kan ændre sig er dødfrustrerende, da man jo kan risikere, at købe et spil som pludselig ikke kan byttes; I mine øjne, en meget mærkelig handelsstrategi, som ikke kommer deres kunder til gode..

Så her er et par mere eller mindre seriøse ideer til hvordan Gamestop kunne ændre deres strategi i forhold indbytningstilbud:

1. Lave en hylde hvor der kun står spil som kan bruges til at bytte med. Der skal selvfølgelig være et stort flot gult skilt hvor der står "Køb 2 og byt til nyt - så bliver du ikke snydt!"

2. Lave pre-orders med rabat på f.eks. 100 kr. På den måde opfordrer man folk til at forudbestille spillet og 100 kr. svarer jo omtrendt til det man alligevel kan spare nu om dage, hvis man indbytter sine spil. 

3. Droppe indbytningsmuligheden ved pre-orders. Hvorfor er den der når det er så besværligt? Det må også være frustrerende som medarbejder i Gamestop, at skulle afvise så mange kunder. Især hvis kunderne overvejer at lave pre-orders i Game i stedet.

4. Tage imod alle spil ved indbytning i forhold til pre-orders og give dem til udviklingslandene. Så kan Gamestop få skattegevinsten for humanitært arbejde.

Har du et godt forslag så skrive venligst herunder.. Tak :)

Ødelægger achievements spillet?

Dette interessante spørgsmål, som for de fleste Xbox-spillere, nok ikke er helt ukendt, blev jeg stillet af en Xbox-ven forleden, da vi sad og boostede. 

 

Synes jeg at achievements ødelægger spillet? Af en eller anden årsag har spørgsmålet ikke rigtig kunne slippe mig. Nogen gange virker det som om, at når man italesætter en tanke, så bliver den pludselig hørt og måske endda interessant eller vigtig. Og det er dette spørgsmål pludselig blevet for mig..

 

Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide achievements, men det behøver jo nødvendigvis ikke at betyde, at jeg ikke også kan lide spillene. Til min store overraskelse findes der faktisk folk, også (eller måske især) her på Xboxlife.dk, der mener at de to ting ikke nødvendigvis hører sammen. Man må jo hade spillet hvis man booster achievements (eller også er man en snyder)..

 

Men selv om jeg grundlæggende er uenig i ovenstående holdning, så har de alligevel ret, de "sort/hvide achievement-kritikere". For hvad er det achievements gør ved vores spil? Betyder de egentlig så meget? Hvad er de godt for?

 

Faktisk ser jeg en del fordele ved achievements og selvfølgelig også en del ulemper. I stedet for at lave en fordele/ulempe liste, vil jeg prøve at sammenskrive min tanker omkring achievements.

 

Achievements er gode til at fortælle hvor meget folk spiller og hvor mange spil de har gennemført, men ikke nødvendigvis om man er en god eller hyggelig spiller. Denne del skal man endelig ikke tage fejl af! der er mange boostere, som kun tænker på sig selv.. 

 

Achievements er gode til at samle folk om et fælles mål, som med en pædagogs øjne (yep, that's me) kan være med til at styrke fællesskabet blandt folk, lære folk at indgå i ditto, samt danne grundlaget for at lære tålmodighed (du skal nok også få dine achievements), ansvarlighed (du skal også yde en indsats) og respekt (vi skal alle have vores achievements i dag), hvilket er vigtigt når man tænker på hvor ego-centreret achievements egentlige er i deres grundform.

 

Achievements er en typisk mandeting. Det er et mål, en mission, en mammut som vores indre hulemand vil nedlægge, for achievements kan vise hvem der har nedlagt den største (eller de fleste) mammut(ter). Uggabugga! Hah! Problemet er dog, at folk nogle betragter andre spillere, som "noobs" hvis deres Gamerscore er lav, hvilket jo også er helt forkert. De er måske bare bedre til et bestemt spil eller er fuldstændig ligeglade med achievements.

 

achievements kan give en pejling om hvor langt man er kommet i et spil og forlænge spillets levetid, ved at man f.eks. får en achievement for at gennemføre det på det sværeste niveau. Men hold da op, hvor kan de også ødelægge et spil. Personligt hader jeg "collectible-achievements" hvor man skal finde og samle en masse ligegyldig ting og jeg sætter virkelig pris på de folk som har lavet guides til disse. Den slags achievements ødelægger spillet i mine øjne. Et fantastisk spil som "Alan Wake", kan virkelig få et hak i stemningen, på grund af alle de åndsvage termokander og hvorfor er der 800! orbs i "Crackdown"? Ja ja, jeg ved at jeg kan lade være med at fokusere på disse ting, men achievements er i min verden jo også fede at få og så bliver det svært at lade dem være..

 

..og der er sikkert en hel del flere gode og dårlige ting man kan sige om achievements.

 

Så hvad er min pointe med det her? Tja, et eller andet sted er det vel om vi engang i mellem skal overveje, at spille et spil fordi det er sjovt, og så lade achievements være achievements og andre gange skal vi dyrke og elske dem. Ikke fordi de viser andre spillere hvor "sej" man (tror man) er, men fordi de KAN være med til at knytte Xbox-Gamer community'et sammen og skabe en fælles forståelseramme for os alle, noget vi kan deles om og hygge os med..

 

P.S. Når man bare skriver derudaf opdager man sjældent nogle af de små spidsfindigheder i teksten. Jeg fandt en sjov en: Ordet "achievement" er skrevet 25 gange i denne blog! Måske burde jeg bare indse, at achievements åbenbart er mere vigtige for mig end jeg tør indrømme overfor mig selv.. :)

 

 

 

 

Når fædre danser Disney's High School Musical

Min datter elsker Disney's "High School Musical" og derfor var dejligt at overraske hende med "High School Musical 3" spillet, med dansemåtte! Det var da også med stor nysgerrighed og glæde fra hendes side, at vi åbnede pakken og startede spillet op. 

Grafikken var nu ikke noget at råbe hurra for, men datteren var overvældet og dansede løs på dansemåtten i takt til tonerne fra belastende, ensformigtigt "pop-musical" musik, mens hendes far nu ikke var særligt imponeret. Men, hun havde det sjovt og det var det vigtigste..

..og så faldt ordene: " Du skal også prøve, far!" udbrød hun glad og lidt tøvende tog jeg hjemmeskoene af og stillede mig op på dansemåtten. Af en eller anden årsag følte jeg mig ikke rigtig hjemme på den måtte. Manglede min controller. Følte mig en smule udsat og i centrum. Måske som når man træder op på en scene, med et afventende publikum, som ikke helt ved hvad de skal forvente.. 

Nåh, men musikken gik i gang og jeg hoppede og dansede på de forskellige "knapper" som man nu gør og lad mig lige tilføje, at mit korpus ikke lige frem er trænet i denne disciplin! Til min, og især min datters store overraskelse, viser det sig pludselig, at jeg faktisk er ret god til at danse på den infame måtte og før jeg ved af det, er der endda allerede "unlock'ed" en hel del achievements! Faktisk er jeg så god, at jeg danser bedre end min "Disney-Musical-elskende-datter"! ..og det er jo ikke så godt.. 

Først blev hun lidt stille (sikkert ret overrasket). Derefter nægtede hun at danse på måtten (måske fordi jeg var bedre). Til sidste ændrede hun dog pludselig humør (og så et potentiale hos hendes far) og forslog med glæde, at jeg, som jo var bedre til at danse, skulle danse ALLE sangene igennem, og på den måde "åbne" for dem allesammen som hun så frit kunne vælge i mellem! Yikes!!

Heldigvis lykkedes det at indgå et kompromis: vi dansede sammen og skiftevis, til datterens store glæde og farens store fortrydelse.. Og jeg var godt træt og øm i fødderne efter et par intensive timer på dansemåtten! Puha! 

Så ja, jeg må ærligt indrømme, at jeg har DANSET til "Disney's High School Musical" på MIN Xbox og jeg må sgu indrømme, at det ikke ligefrem er de achievements jeg er mest stolte af.. Og hold da op, hvor er jeg glad for, at ingen så det! :)

P.S. Gad vide hvad min datter lokker mig til, når hun en dag ser "Kinect" som jeg planlægger at købe engang i fremtiden? Måske ender det med at jeg skal lege gemme og sjippe med tigeren i "Kinectimals".. (Oh, my God!!) 

Respekt?

Vi har så travlt med at kritisere.. Tag et kig på Fora'erne og du er sikker på, at finde en post hvor der er nogen der synes, at noget er dårligt eller at det ”fail’er” eller at nogen er idioter eller et eller andet der kun kan ses som negativt. Hvorfor er det så vigtigt, altid at kunne sige noget negativt? Er det ikke det nemmeste at brokke sig og være utilfreds? Det kan alle mennesker finde ud af..

Umiddelbart virker det som om, at det er sværere at være positiv og måske endda mere omkostningsfuldt. Man risikerer jo at blive anset for tossedum og ignorant, hvis man ikke følger strømmen og giver ”negativerne” ret, som i den forbindelse nok skal sørge for at blive endnu mere negative og på den måde ødelægge en god debat.. og ja, svine en til, bare fordi man ikke er enig.

Denne holdning ses alt for tit. Især når det gælder spil. Om et spil er godt eller dårligt, kan næsten udvikle sig til en konkurrence om, at håne og nedgøre dem, som synes det modsatte af hvad man selv synes. Den slags debatter handler meget hurtigt ikke om spillet, men forskellige synspunkter. Så hvor er sagligheden? Hvor er fællesskabet omkring det at spille? Hvor er glæden ved det?

Så ok, jeg er måske en idiot hvis jeg ikke køber dette spil, en total åndsforladt tosse hvis jeg synes at dette her spil er godt og helt sikkert en total ”noob” hvis jeg ikke er lige så hurtig som andre eller ikke ved hvordan man gør i et andet spil. Og til hvilket formål? Hvorfor er det så vigtigt at fortælle hvor dum og dårlig jeg er, frem for hvor god jeg er, hvor hyggeligt det var at spille med mig eller høre hvilke erfaringer jeg har gjort mig i et spil? Den slags er der alt for lidt af..

 

Jeg tror grunden er, at folk tænker for meget på sig selv, er alt for optagede af om de er bedre end andre og nogle gange hvor mange achievements de kan skrabe sammen på andre spilleres bekostning! Utålmodighed er også et godt brændstof til dette ”bål”. Jeg har oplevet spillere som var bange for, at de ikke får deres achievements og derved skaber en negativ stemning. Til det vil jeg dog også tilføje de andre spillers utålmodighed med at blive færdige, hvilket jo helt naturligt er med til at gøre stemningen endnu mere negativ.

..og her sidder jeg så og kritiserer. Kritiserer dem som kritiserer. Det kan vel hurtigt betragtes som negativt? Som manglende respekt for ytringsfriheden? Og måske endda som manglende respekt overfor dem som brokker sig og skodder andre? Men hvordan skal man ellers gøre folk opmærksomme på dette her? Den negative stemning der langsomt sniger sig ind alle steder..

 

Jeg vil gerne opmuntre mine medspillere, respektere deres forskelligheder, smag og holdninger. Jeg vil gerne rose, frem for at kritisere, støtte frem for at modarbejde. Kort og godt: udvise respekt. Det ord som vel kan være at betragte som nøgleordet i dette indlæg. Men den slags kræver mindst to parter. Du kan udvise respekten alene, men hvis alle andre modarbejder dig, hvad er den så værd?

 

Så hermed en opfordring til alle ”Gamere”. Lad os prøve at være lidt mere positive, lidt mere overbærende og udvise en smule mere respekt for hinanden. Tak.. Og så må jeg vist selv komme i gang med at være et forbillede.. ;)

 

 

 

 

 

 

Xbox-spil og forældre

Jeg er ingen vårhare. Alderen har langsomt sneget sig ind på mig, men jeg har stadig "det barnlige" i mit hjerte, hvilket nok er grunden til, at jeg elsker at spille på min Xbox. I den forbindelse tænker jeg på "det barnlige", som værende "evnen til at fascineres og glædes". En evne, som jeg mener, alt for mange voksne mennesker i vores moderne samfund mangler.. 

..Og så slår det en! Barnlig > voksen. Børn > forældre. Mig og mine forældre. Uanset hvor gammel man selv er, så vil ens forældre altid se på en som deres barn! De vil altid have deres råd og deres måde at gøre tingene på og som deres barn, ønsker man altid deres anerkendelse.. også når det gælder sådan noget som en Xbox. Og det er her man begår en fejl, som sikkert er begået før: Man prøver at imponere sin gamle far!

Så her sidder man så med sin Xbox, sit store Plasma-TV og sit super seje surround anlæg, alt sammen købt i dyre domme for sine hårdt tjente voksen-penge. Billederne farer knivskarpt hen over skærmen i 1080p, mens den digitale surround lyd er så klar, at man skulle tro, at et symfoniorkester havde indtaget lejligheden for at akkompaniere den virtuelle krig som udspilles i ens egen stue. Dybe eksplosioner der runger (og vlækker underboen om natten), en intens kampscene på virtuel liv og død, en udfordring der får dig til at glemme verdenen omkring dig (og nogle gange din kæreste, mobilen, arbejdet, virkeligheden?) og de sporadiske små suk, over hvor "flot og fedt det er"! Intet mindre end fantastisk!! Det indre barn er virkelig stimuleret!

..Og det vil man da gerne dele med sin far? Han har jo selv en iPhone, bruger en computer til at redigere sine fisketure- og feriefilm og navigerer sejlbåden med en avanceret GPS kort-plotter. En gammel far, som elsker teknik. Det er da et sikkert hit! Ham vil man da gerne vise sin spillemaskine til, sit TV og sit anlæg. Vil man ikke? (Nej, det vil man ikke, men det finder man først ud af for sent)

Man inviterer den gamle hjem. Serverer kaffen. Dæmper lyset i stuen, tilpasser billedet så det er perfekt, skruer op for anlægget, så den digitale lyd kan få plads. Man sætter et spil på som "han bare må se!", i dette tilfælde "Battlestations: Pacific", fordi man ved at han elsker WWII film, de store krigsskibe og især de gamle fly. Man starter spillet og kigger håbefuldt på ham og siger: "Nåh, hvad siger du så?!"

Tavshed..

Så disker man op med "Modern Warfare 2". Nu skal der ske noget action! Det er sgu et flot spil og nogle flotte video-sekvenser (synes jeg) og så siger man igen: "Hvad siger du så? Fantastisk lavet, ikke?"

"Det er flot" siger han tørt. "Hvor meget var det, at du gav for TV'et? Synes du ikke at du burde gå udenfor i det gode vejr, i stedet for at sidde inde og spille?"

.. Og det er så her! Lige her! At man finder ud af, at det hele var forgæves! At man kvajede sig! Teknikken var i orden, billedet var i orden og lyden var i orden, teknisk set, men når alt kommer til alt så var det jo et spil det handlede om. Et computerspil! Det var det som fik det tekniske "wow" til at blive et "suk"! For så bliver man igen et barn i sine fars øjne. Et barn som spiller computer, mens solen skinner udenfor. Og computerspil er jo kun for børn.. 

Så hvad blev der af glæden og fascinationen? Hvad blev der af den voksne, som godt kan lide at spille uden at skulle blive stemplet som et barn der spilder tiden? Tja, han finder tilbage til sine Xbox-venner på sin egen alder. Dem som bekræfter ham i, at det er ok at spille Xbox, selv om man er passeret de 35 og det bestemt ikke er barnligt.. :)

Og hvad min elskede far? Og hans fordomme om computerspil? Hmm, Gad vide hvad der ville ske, hvis jeg viste ham en Blu-Ray film? Måske burde jeg allerede stoppe her ved tankerne.. :)

Tiden går, Xbox'en står.. og samler støv! :(

Tja, så er man fanget i det igen. Tiden der bare går, mens Xbox'en pænt står på sin plads og samler støv. Jeg har dog fornemmelsen af, at den engang imellem prøver at sende mig tillokende blikke, i håbet om at fange min opmærksomhed og spille nogle voldelige spil.. bare en lille smule.. Den er sikkert træt af Peggle og Hexic!

Et eller andet sted, er det surt at indrømme, at ens kæreste har spillet mere på Xbox'en end en selv, men sådan har det været i et par uger og det har mit sårbare, lille gamer-hjerte det ikke godt med. Men som vi alle ved, handler livet (desværre) ikke kun altid om "alt det sjove" og vi bliver ofte nødt til at sørge "for det grove" først: Arbejde! Arbejde, arbejde, Tillidsmandsmøder, kapsejlads, skole-hjem-samtaler, familiefester og arbejde. Sådan er den modne (ikke gamle) gamers lod.. Tror jeg nok..

Men så kom dagen endelig! I dag! Torsdag! Kæresten er taget til Fyn for at hjælpe med forberedelserne til hendes mors 70 års fødselsdag og jeg har aftenen for mig selv! For mig selv og min Xbox! YES!! ..nu håber jeg så bare, at gutterne på min venneliste også har aftenen fri.. Hvis de stadig kan huske hvem jeg er.. :(