Rockanoid's blog
08-02-2011 - 20:15

Battlefield Moment

En af de fantastiske ting ved computerspil er, når man får et ”moment”; en oplevelse af Csíkszentmihályi'sk ”Flow”*, (dvs. en god balance mellem udfordring og kompetence), samt følelsen af succes og opnåelse af ens mål, men allermest en fantastisk, truly awesome oplevelse!! :)


.. og det var sådan et ”moment” jeg var så heldig, at få hele 2 af i går i Battlefield: Bad Company 2 multiplayer.


Kampen foregik på ”Phu Bai Valley” kortet (i Vietnam udvidelsen) og vi spillede ”Rush”. Jeg løb ned mod en af vores ”objectives” i håb om at plante en bombe, da jeg til min store overraskelse opdager at hele 3 modstandere sidder på vagt! Da jeg ikke kunne nå at løbe tilbage, kaster jeg i desperation en granat, som uheldigvis ikke kommer særlig langt. Da er det, at det sker! ”The Moment”! Jeg falder død om, men granaten er stadig aktiv og da den sprænger ser jeg til min forbløffelse, at pointene begynder at tælle op. Det viser sig, at jeg med den enkelte granat, som jeg kastede i desperation i sidste øjeblik, har dræbt alle 3 modstandere på en gang! Epic Moment!! :)


Den anden situation foregik på samme kort og endda i samme kamp! Jeg sætter mig ind i en helikopter og flyver den mod målet, da jeg bliver voldsomt beskudt! Helikopteren er næsten smadret, da jeg lander den voldsomt, hopper ud, skyder to modstandere, løber hen til ”kassen”, planter bomben for så derefter at blive skudt i smadder.. Men hele turen, fra styrtet med helikopteren, til at skyde de to modstandere og plante bomben, alt sammen på under 2 minutter, var et utroligt tilfredsstillende adrenalinsus! Et ægte ”Battlefield Moment”!!


Et eller andet sted, er det vel rimeligt tamt, at læse om disse ”moments”, for som vi alle ved, er det noget helt andet, at opleve den slags på egen hånd. Men i den positive, entusiastiske, gamer-ånd, som jeg godt kan lide at dyrke, så er ”moments” jo også det der ofte driver værket når vi spiller og det ville derfor være herligt, at høre om jeres ”moments”.. :)


* Jeps, det hedder han. Prøv at udtale det! ;)


Læs evt. mere om ”Flow” her: http://en.wikipedia.org/wiki/Flow_(psychology) Det er et fantastisk godt begreb, når man skal argumentere for hvorfor alle bør spille computerspil.. :)

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her