Hvil i fred mor

For at nævne kort, så har min mor haft en hård uge. Siden torsdag i sidste uge, har det været op og ned. Hun har været på Herlev Hospital siden mandag, hun ventede på en lille operation mht galdeblæren men det blev ubetydeligt efter hun fik en blodprop i hjertet. Min far kom personligt ud til mig på lageret (mit arbejde) torsdag kl. 13:15 ca, og fortalte at hun nok ikke vågner igen og hvis hun gjorde ville det være på sidste vers. Hun lå og sov, trækkede kun vejret. Hun havde sukkersygen, men alt var ubetydeligt efter det gik i den retning.

Min far havde det svært ved at sige det, men jeg har tacklet det på en måde så han klarer det nemmere overfor mig. At jeg godt kunne regne ud den var gal da jeg så ham komme personligt til mig. Jeg gik i stå med arbejdet og var rastløs i en time, efter jeg først knækkede sammen efter min far var gået. Min søster og hendes kæreste var hos min mor og min far tog derud igen. Jeg tog hjem en halv time før fyraften og mine kollegaer skulle nok tage sig af det sidste derude. Fik en kort snak (min far snakkede med dem først inden han kom på lageret) og så tog jeg hjem til hundene.

Mit arbejde har god forståelse for situationen og har jeg kommer bare derhen for at lave lidt eller komme lidt væk hvis jeg har brug for det. Det tager jeg i mit tempo og bygger lidt videre på mit liv igen. Er faktisk glad for at være kommet i arbejde i december, så jeg har et sted. Det er jo kun 15-20min gå herfra, så det er dejligt med arbejdet så tæt på og undgå offentlig transport.

Da jeg var hjemme tog jeg kontakt til Alex & Belinda (min bedste ven og hans kæreste) og spurgte om en af dem kunne komme forbi. Belinda har været her siden torsdag ved 17 tiden, hun tager hjem i dag lørdag. Vi har sørget for hundene og bare set masser af danske film (gode gamle) for at bruge tiden og jeg har undgået rastløshed. Alex har også støttet, på afstand fordi han havde arbejde der ikke kunne ændres. Og det er også ok, jeg har kendt ham i 20 år. Han er der selvom han ikke var her. Via kontakt og Belinda.

Min far blev hos min mor hele natten (torsdag til fredag) og holdte hende i hånden. Hun vågnede kun kort, men lyttede vidst igennem meget af tiden. Hun gav min far et lille kram som det nu kunne til og vidste vidst godt det var tid. Så hun sov stille ind, til sidst trækkede hun ikke vejret mere. Hun havde fået beroligende og smertestillende, så hun mest muligt undgik smerter i den sidste tid.

Hun hviler i fred nu. Hun er og vil altid være elsket.

Nu skal min far og jeg (mht huset og hundene) have ordnet en masse ting det næste stykke tid, og han får hjælp af min søster og Maret (kæresten) med mange ting. Vi tager en ting ad gangen. Min mor har fødselsdag d. 29 marts, så hun nåede ikke at få de ting hun ønskede sig. Hun skal kremeres, men min far og søster er blevet enig om at give hende den smukke halskæde med et hjerte med, som så også bliver brændt. Det var noget hun ønskede, så hun skal have det med sig. Nogle kan mene det er syndt for så dyre smykker, det mener vi ikke.

Nu blev indlægget lidt langt, men da jeg først begyndte så skrev jeg. Nå, jeg er ved at stå op snart og min far sammen med min søster og Maret skal snakke med en bedemand. Jeg bliver hos hundene og Belinda tager hjem i eftermiddag/aften en gang. Det har været godt med selskab og støtten. Jeg har også altid hjulpet meget til her på det sidste for min mor og altid været i nærheden. Jeg er ikke flyttet endnu, og har udskudt det igen af flere omgange. Mit liv sættes på bero fordi jeg sætter min familie højere end mig selv ret meget. Hellere være der for familien mens man kan, end at komme forbi når det er for sent.

Min mor sov vidst ind med humøret i behold, lod det til og det håber vi. Hun skal ikke bekymre sig. Min far og jeg skal nok klare den, selvom det bliver svært og hårdt at få det økonomiske til at virke. Vil gerne undgå at vi mister hus og hjem. Der skal snakkes med banken omkring mange ting, vi har boet her i over 20 år.

Nå, et nyt indlæg vil nok dukke op. Indtil da fik jeg lidt ud som en start, eller lidt blev til en smule tror jeg.

Elsk din familie og forældre mens du kan, støt dem. Du ved aldrig hvornår tiden render ud. Det kommer så pludseligt. Min far, søster og Maret var hjemme igår ved 20 tiden. Min far har snakket meget med os, også med Belinda. Vi så en dansk film til slut hvor han til sidst faldt i søvn og kunne sove (håber jeg) - nå, håber min mor har det godt nu. Har sagt flere gange hvor meget jeg elsker hende og hun vil altid være i mit hjerte. Alting skal nok gå.

Kræften er ikke en rar ting, har mistet min fars lillesøster og min farmor til kræften. Min mor har kæmpet de sidste 3-4 år, hvor det har været der i 2 omgange (første gang blev hun rask, anden gang kom det igen med sukkersyge i bagagen) - hun kæmpede til det sidste, hvorefter det sagde stop. Men det var også okay, selvom det skete så pludseligt. Jeg stopper indlægget nu, har en vane med at skrive videre. Jeg skal op..