pstudio's blog
05-05-2010 - 12:04

Game Room - Jungler

Titel: Jungler
Udgiver: Konami
Årstal: 1981
Platform: Arkade


Om spillet:
Jungler kan beskrives som en krydsning af Pacman og Snake med et lille shooter element i sig. Du styrer et eller anden form for slangelignende skib der bevæger sig rundt i en labyrint. I denne labyrint er der også andre rød skibe. Din opgave er at dræbe disse modstandere.

Reglerne for hvordan man dræber en modstander er simpel. Alle "slange-skibene" består af flere led. Du kan skyde disse led bagfra hvorefter de forsvinder. Hvis du har flere led end din modstander, så skifter din modstanders farve til grøn. Når en modstander er grøn kan du styrer ind i modstanderen og dermed udrydde ham. Er modstanderen rød dør du ved kollision. Det er også muligt at skyde alle led af modstanderen som vil give flere point.

En gang imellem vil der også komme en frugt frem. Spiser du den vil du få et ekstra led på din slange. En bane klares når du har udryddet alle slangerne.


Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Styr slangen. Jeg vil igen pointere et problem, som er generelt for de fleste spil i Game Room. Styringen er ikke særlig god. Xbox gamepaddet er måske god til moderne skydespil og den slags, men det fungerer ikke særlig godt til gamle arkade-spil; Desværre.
A: Skyd.

Grafik/Lyd:
Det er ikke ligefrem verdens mest ophisende grafik, men det får da gjort jobbet. Alt er tydeligt, og det er et nice touch, at fjenderne skifter farve alt efter deres styrke i forhold til en. Det er dog ikke ligefrem banebrydende.

Der er ingen baggrundsmusik, men en masse standard-lyde. Igen ikke særlig ophisende, men der er det der skal være.

Karakter: 2/5
Jeg startede med at beskrive spillet som et mix af Pacman og Snake. Mens jeg elsker gode Snake-spil, så ved folk der kender mig, at jeg ikke er den store fan af Pacman. Spillet bliver bare hurtigt kedeligt, og jeg oplever det samme ved Jungler. Det er måske lidt mere interessant end Pacman grundet skyde-delen, men så bliver min oplevelse af spillet også ødelagt af den knap så gode styring. I sidste ende kan jeg ikke give Jungler mere end 2 i karakter. Det er ikke så dårligt at det skal ned på ét, men jeg finder ikke meget underholdning i dette spil.


Jeg undskylder den dårlige kvalitet, men det var det eneste klip jeg kunn fnde på youtube.
Et bedre klip kan findes her: http://www.gamesdbase.com/game.aspx?mame=junglers

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her