En lille repost

Internettet har aldrig været nogen nådig npr det kommer til repost.
Dog sidder jeg idag og ser lidt tilbage og har fundet noget frem som jeg gerne vil dele med jer.
Da meget få mennesker (heldigvis, da der ikke er meget at komme efter) har læst mine få blog,
så har endnu færre mennesker nok set denne korte historie fra poulx.

Historie udspriger fra et billede af en kanyle som af en eller anden grund har ?modhager?

Here goes:

"- kan du mærke det her?
narkoselægen daniel bauknecht pirkede lidt til kanylen, der sad dybt begravet suzanne knudsens arm. lyset fra operationslamperne fik doktorens bølgede, fløjlsbløde sorte hår til at funkle.
en hemmelig brand af begær, og en varm bølge af morfin fyldte suzannes krop og sjæl, idét hun svarede
- nej, daniel, nej. smerterne holder inde nu. hun sendte ham et dybt taknemligt smil. doktor bauknecht så suzanne dybt i øjnene et endeløst sekund.
- nu fjerner jeg kanylen, suzanne. er du klar? 
mest af alt havde doktor bauknecht lyst til at kysse suzanne, kysse hende indtrængende og for evigt, som var hans læber et uendeligt dalende stjerneskud mod hendes vidtspredte hjerte.
- shh, ingen ord, daniel. vær stille, stille og blid.

narkoselægen trak først forsigtigt i kanylen. han mærkede suzannes arm give efter, men nålen blev siddende i venen. han trak hårdere til, imens han ud af øjenkrogen så på suzannes vidunderlige ansigt. hun reagerede ikke. doktor bauknecht så forsigtigt på kirurgen på operationsstuen. han havde ikke bemærket noget usædvanligt.
doktoren så ned på sprøjten. så lukkede han øjnene og rev kanylen ud.
suzanne smilede. hun havde aldrig følt sig så lykkelig som nu."

Tak for historien, poulx. Hvor du end måtte være den dag idag.