palnatoke's blog
17-10-2009 - 20:49

Status af mit liv...

hej igen venner..

Endnu engang er der lige pludselig gaaet meget lang tid siden jeg har vaeret aktiv i min blog, eller på xboxlife.dk generelt :(

Det vil jeg for det første rette bod på ved at deltage forsøge at deltage aktivt herinde igen.

Men det er nu ikke derfor jeg skriver et blog indlæg.

Tværtimod kunne jeg godt tænke mig at fortælle lidt om hvordan det går med mit "fantastiske" liv for tiden.

Tidligere i min blog skrev jeg lidt om hvordan det har gået for mig siden jeg færdiggjorde mit ophold på Den Jydske Håndværkerskole

Så lad mig da bare fortsætte hvor jeg slap.

Ikke andet end 2 uger efter jeg skrev ovenstående indlæg, fik jeg rent faktisk et job :)
Så gæt hvem der var glad.

Jeg var blevet ansat som arbejdsdreng hos et elektrikerfirma i Bjerringbro.
De havde ikke mulighed for at ansætte mig som lærling, men som arbejdsdreng lavede jeg det samme som en lærling, og fik mere i løn.. til gengæld fik jeg så ikke en uddannelse.

Jeg arbejdede hos firmaet i 3 måneder. og de overbeviste mig om at jeg stadig skulle være elektriker.
Men efter de 3 måneder blev de pga den økonomiske krise nød til at fyrre mig :(

Siden Juli har jeg derfor gået uden job igen. Jeg blev lovet en læreplads hos firmaet, så snart de kunne, og har da også stadig kontakt til dem derude, og chefen har stadig tænkt sig at holde sit ord, plus en af de ansatte er min søsters gudfar, så jeg er praktisk talt sikret en læreplads...
Men samtidig er jeg også fast besluttet på at jeg kun vil have en læreplads i det firma, og hvis jeg ikke kan få det finder jeg på noget andet at lave.

Men siden jeg blev fyret er mit liv egentlig bare gået ned af bakke..
Jeg har søgt tusind jobs. i alle byer omkring hvor jeg bor, og som praktisk talt hvad som helst.
Men ingen steder har de brug for en ung frisk fyr på 18 år.

Det tætteste jeg er kommet på et job er hos McDonalds.. her søgte de en person til et fuldtidsjob. det ansøgte jeg, og jeg var faktisk inde til 2 samtaler hos dem. Og chefen lød meget begejstret for mig.
Desværre skulle jeg have hørt fra dem i sidste uge. men har ikke fået noget opkald, så forventer det værste..


Jeg er ved at værre uendelig træt af at skulle stå op hver morgen uden et formål med dagen. Jeg kan ikke sætte mig ned foran min computer, da bundkortet brændte af for et halvt år siden, og jeg har ikke råd til en ny computer.
Jeg er ved at værre træt af mine xbox spil, da jeg har spillet dem alle til ukendelighed, og jeg ikke har råd til nye.

Det eneste lyspunkt i mit liv lige for tiden er min pragtfulde kæreste. men hende kan jeg kun bruge et par timer om ugen sammen med, da hun har meget travlt med 2.G.

Og få at gøre det hele bedre, er jeg dumpet til 2 køreprøver nu.. begge gange fordi jeg er alt for nervøs..
Der er ikke noget der kan pisse mig af, som når en motorsagkyndig siger "Ja Anders, du har ikke bestået. Jeg kunne se at du sagtens kan køre bil. Og jeg kunne sagtens lukke dig ud i trafikken, men du har været meget nervøs, hvilket har ført til nogle få fejl. jeg er helt sikker på at det bare er fordi jeg er her. men jeg kan ikke lade dig bestå.."
Jeg har ikke noget job, og fordi de tossede motorsagkyndige konstant vil lade mig dumpe fordi jeg er nervøs, er mit kørekort kommet op at koste 22000kr indtil videre.. hvilket har resulteret i at jeg måtte aftale med min bankdame at lave et overtræk på 2500kr.

Så ikke nok med at jeg ingen penge tjener. jeg skylder sågar penge væk..

Jeg ville ønske at mit liv ville vende en omgang, og blive til noget positivt.

Jeg vil gøre næsten hvad som helst for et job, og en indkomst.. så det bliver til at holde ud at vente på den læreplads.