Nygaard's blog
05-01-2007 - 18:15

Frustrationer over mit Mirai TV og Compare Support

Ja, ved godt at jeg også har oprettet en tråd på forummet med nedenstående tekst, men mente at det vil være et ret godt emne at have som det første i min nye blog, så here goes:


Købte for 4 måneder siden mit 32" Mirai HDtv, købt igennem itbutikken.dk, og jeg afhentede det selv i Viborg. Blev ufatteligt positivt overrasket over TV´et, da HD-billedet var ufattelig fint til en pris på kun 5000 kroner. Billedet ved TV-signalet var ikk for kønt men det har jeg vænnet mig til, da også dvd-siden var tilfredstillende. Er ejer af en Sony hjemmebio, som består af DVD med tilhørende sorround højtalere, som passer fint til TV´et.
Problemerne begynder en aften jeg sidder og ser Green Days Bullet in a Bible med min kammerat. I løbet af koncerten går skærmen pludselig i blå 2 sekunder og vender så tilbage. Tænkte at det var en anelse besynderligt, men vi så videre. Efter at det havde kommet adskillige gange inde i koncerten valgte vi at stoppe min DVD, og formodede at det var skiven der var noget i vejen med, på trods af at jeg aldrig har oplevet noget på mit gamle analoge TV. De følgende uger oplever jeg fænomenet i flere og flere film, og finder ud af at det forekommer hver gang der kommer et kraftigt lysglimt på skærmen. Hver gang skærmen bliver lyst op i kraftigt hvidt lys går den simpelthen ud i få sekunder, med teksten "no sigal". Det underlige er at der ikke er noget problem når jeg ser dvd på min Xbox, men min hjemmebio har fungeret fint i halvandet år på 3 andre TV, og kørte selv testen, på mit gamle 21". Ingen problemer what so ever.
Skal lige siges at jeg har oplevet nøjagtigt samme problem med min VHS på mit nye TV.
Dette mente jeg ikke kunne være meningen på et 2 måneder gammelt TV, så jeg fik det sendt til rep. Reperation af Mirai købt igennem postordre, foregår ved et firma der hedder Compare Support A / S, og alt forløb fint, og manden i telefonen lød rent faktisk kompetent at snakke med, i forhold til tumperne ovre på Mirais egen hotline. Jeg fik TV´et hentet med UPS d. 28 / 11 06. Vi skriver i dag d. 5 / 1 2007 og jeg har stadig ikke fået mit TV tilbage. Dengang fik jeg at vide at der ville gå imellem 2 og 3 uger før jeg fik mit TV tilbage. Har løbende haft kontakt til dem og fået at vide at reperationen var igang. Kontaktede dem inden jul og fik at vide at der var en fejl på displayet, og at han ville kontakte mig i løbet af et par dage med en alternativ løsning. Da jeg snakkede med dem i løbet af juleferien, vidste de stadig ikk noget, og jeg blev lovet endeligt svar lige inde i det nye år.
Kontaktede dem i forgårs og fik kontakt med et eller andet totalt ukompetent fjols. Skulle ikk engang oplyse mit kundenummer, da jeg åbenbart har haft brokket mit tilpas mange gange til at de vidste hvad det drejede sig om lige så snart jeg nævnte mit navn, og fabrikatet på TV´et. Det han kunne fortælle mig var at det eneste han vidste var "at der var kommet flere sider i sagen", han måtte på nuværende tidspunkt ikke give mig videre oplysninger. Han informerede mig om at han ville give sagen videre til en anden medarbejder, og da jeg spurgte hvornår jeg bare kunne regne med bare anelsen af et svar, var svaret "det kan jeg ikke sige dig". Det mener jeg absolut ikk er tilfredsstillende eftersom de har haft det i over 1 måned nu!
Skrev et kvarter efter opkaldet et klagebrev til dem hvor jeg krævede indsigt i sagen, og svar fra dem inden for ti dage, ellers ville sagen ryge for forbrugerklagenævnet.

Hvad er jeres syn på sagen?
Og er der andre af jer der har Mirai TV der har oplevet samme problem?

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her