Nerotana's blog
06-06-2012 - 21:42

Optur!

Hejsa igen Life'ere!
Lad mig starte med at sige, at jeg beklager rigtig, rigtig meget at jeg glemte at smide sidste uges blog op. Det er fuldstændig gået forbi mig. Håber stadig at i vil læse med! :)

Hejsa folk!
Der er nu passeret endnu en uge, og her kommer det nyeste eksemplar af min blog! Og jeg ved i har glædet jer, for sikke da en uge!
Lad os bare starte med den første optur: Vægten. For der er satme kommet fremskridt! Der er røget hele 1,6 kilo bare i denne uge, eller rettere sagt, forrige uge. Det er jo helt vildt. Ikke mindst fordi jeg faktisk troede at det ville gå knap så godt. Der har jo netop været marked, og der er blevet drukket igennem. Har ikke tal på hvor mange genstande jeg har fået, men det er en del. Og alkohol er ikke det sundeste i verdenen, det tror jeg godt at vi kan blive enige om. Ikke nok med det, så har kosten over weekenden heller ikke været noget sundhedsstyrelsen ville være særlig glad for. Så alt i alt er jeg glad og lykkelig over det fine resultat. 
Det skal dog siges at det kun var i weekenden at kosten har været sådan. For efter jeg begyndte at bruge madloggen, så er jeg blevet meget mere opmærksom på hvad jeg spiser og hvor meget maden egentlig feder, og hvor meget jeg må indtage i løbet af en dag. Så jeg tror at en del af succesen er madloggens skyld. 

En anden succes jeg oplevede i løbet er ugen er i forbindelse med mit løb. Jeg slog nemlig min rekord! Med hele 1 minut og 30 sekunder. Så jeg tager altså pt. 3 km på lidt over 20 minutter, hvilket jeg er ret stolt af. Det lyder måske ikke af så meget for nogen, men det er min egen lille personlige sejr og en lækker motivation. Så jeg er godt nok fit for fight nu! 

Den sidste optur fandt også sted i løbet af weekenden. Jeg fik nemlig at vide at man kunne se på mig at jeg havde tabt mig! Jeg har selv lagt lidt mærke til det, men synet kan sagtens bedrage når man ser det med egne øjne. Det er netop dette som gjorde at jeg startede den her blog, nemlig at få folk opmærksomme på mit vægttab, og rose mig (altså hvis der er en grund til det selvfølgelig), uden at jeg egentlig selv skulle bringe det på banen. Det var møghamrende fedt!

Så som i kan se, så har denne uge ikke været så tosset. Jeg er en glad herre for tiden! Og jeg er rigtig glad for min "fanskare", som der følger med hver eneste uge, og bruger deres dyrebare tid på at læse om mit lille liv. Mange mange tak! Også til jer som bare læser med i ny og næ, i skal da heller ikke snydes! 
Så ha' det dejligt indtil vi ses igen om en bette uge. 

-Mange dejlige hilsener fra Marcel! peace out 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her