Mr. White's blog
13-09-2011 - 22:19

Tingene går fremad, du!

Godaften.

En hurtig blog fra mit liv, som har taget en rigtig god drejning. Mit sygdomsforløb, som man har kunne læse om i andre blogs, er ved at være slut. Irritabel tyktarm er konklusionen blevet, efter 8 måneder og flere sygehus besøg. Det er nu slut, og min sag er afsluttet på Esbjerg sygehus. Jeg har stadig problemer med maven osv., men det er slet ikke slemt. Jeg har tænkt meget over, om jeg skulle skrive dette i min blog, efter en anden herinde er blevet ramt af kræft. Alle tanker og sympati går til ham. Jeg valgte at skrive om det alligevel, da det er et stort vendepunkt i mit liv.

I juni fik jeg et vikariat job hos Prime Cargo i Kolding. Jeg er netop lige blevet fastansat og skal nu kaste rundt med kasser indtil April, hvor jeg starter i Livgarden. Oven i hatten har jeg fået en lønforhøjelse og et truckcertifikat. Havde jeg slet ikke regnet med! Noget må jeg ihvertfald have gjort rigtigt.

I får mig også snart at se på Live!

Kan i hygge jer.
06-09-2011 - 16:46

Er der ingen mælk? Der er ingen mælk!

Jep, så er det på den igen.

Denne gang med et emne, der ligger mig meget nær. Ved ikke om det bare er mig. Hvis dette er tilfældet, så bare tag det som en ganske normal random blog. Det sker nemlig tit for mig, at jeg får lyst til en god omgang morgensmadprodukt Det behøver ikke engang være morgen, det er jo helt sindssygt. Det kan være havregryn, cornflakes eller coco pops, alt efter hvad vi nu lige har. Når sulten kommer, så åbner jeg ganske enkelt køkkenskabet og kigger. Haps! Dagen står på cocopops. Tallerken, ske, blad, det hele er klart! Hvad mangler? Nåh ja! Mælken! Den står jo i køleskabet ... eller gør den? Fanme om der ikke er mere mælk. Det er det VÆRSTE scenarie, der kan opstå i min hverdag. Jeg kan virkelig blive sur og tvær og vrissen. Det er dog ikke tilfældet, hvis det omvendte sker. Nogen gang opdager jeg nemlig først, at der ikke er mere mælk. Det klarer jeg med et skuldertræk og en banan.

Faktum er, at der altid skal være mælk i køleskabet. Et køleskab uden mælk, er ligesom noget andet, der også mangler noget. Makes sense.

Fortsat god dag!