Mr. White's blog
28-06-2011 - 21:28

Jobsamtale

Heeellloooow!

Så er der lige en opdatering fra min side. Jeg blev ringet op imorges af en dejlig dame fra Prime Cargo, som da lige havde et job til mig! Eller, jeg skal ihvertfald til jobsamtale. Jobbet går ud på, at jeg skal være med i et containertømningsteam. Det kunne bare være dejligt, hvis jeg kunne få det. Desværre har jeg lige fået endnu en gang sygdom oven i hatten og skal til læge igen igen igen imorgen. Jeg har aldrig rigtig været vant til at være syg, men det kommer åbenbart alt sammen tilbage i år. Jobsamtalen er på mandag, så håber at jeg er nogenlunde på toppen.

Og nu gider jeg ikke se mere i fjernsynet om Roskilde Festival. Det er kun sjovt, når man rent faktisk er der.

God vind!

Mr. White
16-06-2011 - 00:15

Jobsøgning og gamle mennesker.

Godnat. Eller hvad man nu siger. (Hvad siger man egentlig nu? Man kan vel ikke rigtig sige godaften?)

Jeg er igang med at søge job. Jeg har søgt alle åbenlyse steder i Kolding. Det vil sige diverse butikker, supermarkede, fabrikker o.l. Jeg har ikke fået svar fra nogen endnu, der er da også kun gået et par måneder siden min første jobsøgning. Jeg søger også på forskellige jobmuligheder fra Jobnet, Jobindex og Ofir. Det er bare rigtig svært! Jeg ved godt mange sidder i samme situation som mig, og jeg ved heller ikke rigtig, om dette blogindlæg skal ses som en klagesang. Det er bare frustrerende. Et af de punkter, der kommer lidt i vejen (tror jeg, er det faktum, at jeg kun kan arbejde i 8 måneder, hvorefter jeg skal ind til Livgarden. Jeg har skrevet dette i mine ansøgninger. Gjorde mig mange tanker, om hvorvidt dette skulle med eller ej. Jeg kom til den konklusion, at det ikke ville være den bedste måde at slutte i virksomheden, hvis jeg stopper efter 8 måneder, pga. noget jeg har vist i lang tid. Jeg skal jo også have et arbejde efter Livgarden. Jeg ringer og sender mails ud hver dag, så må der da snart falde noget af!

En anden ting gik op for mig i dag. Jeg har altid været for en afskaffelse af efterlønnen. I dag fik jeg dog set det fra en anden vinkel. En afskaffelse af efterlønnen vil holde de ældre på jobmarkedet længere. Hvorfor skal de arbejde, når vi står med så mange unge uden arbejde? Det giver ikke meget mening for mig ihvertfald. Om ligepræcis dette ændrer min holdning på området, kan jeg ikke rigtig sige på nuværende tidspunkt.

Man kan forresten heller ikke kalde det en måneformørkelse, når månen bliver rød.

/Mr. White
04-06-2011 - 23:11

Gode gamle minder

Let's get ready to ruuuuuumbleeeee, xboxlife! (Man er vel i stemning)

Nåh, jeg har i længere tid gået og savnet noget nyt på min spilleliste. Var ligesom kørt lidt død i det jeg har. Ved ikke helt hvordan man kan det med 12 gb, men jeg manglede noget frisk blod. Så skrev min bror til mig, at en af hans venner skal til koncert med et af mine yndlingsbands da jeg var mindre. Nemlig Lostprophets. Jeg har fuldstændig glemt alt om dem, og jeg har også selv ændret min musiksmag en smule, selvom den altid har været meget bred. Jeg fandt så ud af, at de har lavet et nyt album, som jeg ikke har hørt. Giver det en chance. Og BANG! Forsangerens stemme rammer min trommehinde og frem vælter det med minder! Han har simpelthen en genkendelig og god  stemme. Til alt held, så er de gået tilbage til deres 'gamle' lyd. De havde et album i 2006(?), 'Liberation Transmission', som overhovedet ikke passede ind. Det var godt! Men meget blødsødent. Slet ikke som jeg kendte dem. Derefter lyttede jeg ikke rigtig til dem mere. Kommer jeg nok til nu!

Lige en tankestreg fra min side. Nyd vejret, lifere!

/Mr. White