Kategori: anmeldelser
27-02-2008 - 20:41

En go' madpakke


Hvad er en god madpakke?
Det vil vi finde ud af i denne ekslusive anmeldelse. Vi vil se om nogen af vores hjemmelavede madder kan stille noget op mod de store dagligdags madvarer.

Frikadelle, remoulade og ristede løg.
Normalt smager en frikadellemad meget godt, det gør den sådan set også med remoulade på. MEN hvad hvis man så smider de lækre ristede løg ovenpå?

Det smager slet ikke dårligt. De ristede løg giver ligesom maden lidt mere knas. Uden løg er det ligesom hvis man tager en normal guldbar med mælkechokolade, men MED ristede løg er det ligesom en guldbar med knas. Der er ikke den store smagsforskel, men maden er meget sjovere at spise. Denne kunne man måske godt give børnene med i skole, hvis man var desperat efter nye opskrifter.
Vi giver den 7.5/10 fordi den er rimelig go, men ikke så go som en tur på grillen.

Ost, agurk, mayonaise, salt og peber.
Denne combo lyder måske knapt så tiltrækkende. I forvejen er en ostemad jo ikke favoritten til en god madpakke. Med agurk, mayonaise, salt og peber, prøver vi på at gøre denne gamle kending fra mor lidt op to date.

Okay, vi kom vist til at putte lidt for meget salt på madden. Men derudover smager den lidt som en dårlig sandwich, som man har haft liggende, og så bare smidt et helt ton salt oven på. Den smagte i hvert fald ikke særlig godt. Den ville nok heller ikke blive børnenes favorit, og slet ikke vores.
Vi giver den 2/10, fordi den smager helt ad H til, hvis man kan spise denne mad færdig har man absolut ingen smagsløg.

Leverpostej, ketchup og ristede løg.
Denne gode gamle leverpostejmad er jo verdenskendt i Danmark, for altid at ligge klar i madkassen på engrå og kedelig skoledag, der bare bliver mere grå af en grå mad. Derfor har vi givet den et nyt rødt look ved hjælp af en tube ketchup. Så må vi se hvad vi som smagsdommere siger til den.

Den her mad har en helt speciel smag, det er ikke til at forklare, men vi prøver alligevel. Aller først kan man ikke smage noget, derefter kommer en stærk smag af ren ketchup, der lidt efter lidt bliver dulmet af de ristede løg. Til sidst, lige inden man synker, smager man leverpostejen. Denne mad er helt klart blevet bedre af de ristede løg, men det er ikke noget jeg ville spise, hvis jeg kunne undgå det, men det er mit job at spise og derefter formidle smagen videre. Lad være med at give børnene den her med i skole, du får den bogstaveligt talt tilbage i hovedet når de kommer hjem.
Den får en karakter på 4/10 for den kan da spises, men ikke uden besvær.

Konklusion
De her madder er ikke at anbefale frem for de normale kedelige madpakker, som man til daglig sender ungerne af sted med. Hvis de overhovedet ikke gider spise din mad, kan du jo bare gi dem en tyver med, du vil aldrig se dem så glade igen.
04-01-2008 - 20:04

Så ta' en kiks...


Men hvilken slags skal man vælge?
Det spørgsmål har vi stillet os selv mange gange. Længe har vi undret os. Så derfor har vi valgt at lave en test om...
KIKS
Vi har fundet tre populære slags kiks i vores store madskab, der fandt vi: mariekiks, Knäckis og Biscas My Choice.


Først fandt vi en mariekiks.

Denne kiks er børnenes farvorit, men hvor god er den egentlig?
Formen, farven og udseendet er som man husker det, men der stopper lighederne. Kiksen er tør i munden, og smagte som om den havde ligget for længe i skabet(det havde den måske også). Vi var begge nødt til at drikke en halv liter vand bagefter.
Vi fandt dog ud af at den nok havde været bedre hvis vi havde puttet smør eller ost ovenpå, for ligesom at tage noget af tørheden. Desværre er det ikke en del af vores indskrænkede test! En pakke mariekiks med 3x200 g. koster 12 kr. det beviser at mariekiks er discountvaren til børnene.
mariekiksen er en middelkiks, som bare er så den får 5/10


Så kom My Choice fra Bisca.

Som man kan se, ser kiksen ikke alt for indbydende ud, det ligner faktisk en bræk-klat. men synet bedrager. I første bid får man følelsen af en dejlig fuldkornskiks, den mætter godt og er dejlig. men så kommer anden bid, der får man pludselig tænderne banket i en rosin. Rosin og brød i alle arter passer bare ikke sammen, smagen bliver næsten forfærdelig, og man får næsten lyst til at spytte det ud igen. I de næste 10 minutter kan man så sidde og guffe rosinsnask af tænderne, føj! 300 g. My Choice kiks koster 18 kr.så den ligger i middelklassen.
kiksen er rigtig god, men rosinerne vejer meget ned så den får 4/10


Sidst men ikke mindst fandt vi Knäckis sea salt.

Kiksen og pakken ser jo meget indbydende ud, med lækkert design og alt det der lir. Den her kiks er lige så tør som mariekiksen, men er helt anderledes. Knäckis og Wasa er jo meget dygtige til at lave knækbrød, det kan man mærke i kiksen. Det er ligesom at bide og tygge i et knækbrød, dog er der lidt mere krydderi i end i et knækbrød, men alt i alt er det det samme. Vi føler os lidt snydt når vi troede at det var en kiks vi havde fat i. den føles også som om den er lavet til at have pålæg på. 150 g. Wasa Knäckis sea salt koster 15kr, så det er helt klart den dyreste.
en meget god smag, men man bliver skuffet over at det ikke er en kiks. 7/10'

/morten p & X_Jonders
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her