Bon Iver - Bon Iver

En stille guitar med en nøje doseret mængde overdrive sender et par bløde anslag ud i øregangene. Man mærker tydeligt vakuumet og man er ikke i tvivl om at rejsen er begyndt. Turen er på mange måder genkendelig, men der er en masse nye intryk, meget lig et nyudsprunget forår. Indtrykene veksler mellem de helt stille og beskedne samt de mere storladne og højlydte. Pludselig kommer der en sti hvorpå man tydelig kan mærke kontaktfladen, men vi skal helt ind i sindet...

Okay, jeg stopper med at slynge metaforer ud nu. Det jeg taler om er naturligvis Bon Iver’s seneste selvbetitlede LP. Jeg vil gætte på at amerikanske Bon Iver ikke er så fandens udbredt i Danmark og omegne. Ikke desto mindre gør det ikke dette bands musik mindre fantastisk. Jeg blev faktisk først introduceret til bandet for godt et års tid siden, men siden da har musikken virkelig groet til noget helt unikt for mig. Musikken er en form for folk-rock og frontmand Justin Vernons vokal er virkelig alfa omega. Vokalen er ofte lidt svær at tyde, men det gør egentlig ikke så meget da den i høj grad fungerer som et inkorporeret instrument i musikken. Det giver virkelig Bon Iver en unik kant i forhold til andre folk'ede bands. Mange har sikkert hørt den episk smukke ”re:Stacks” uden at vide hvem det var som spillede. Justin Vernon har iøvrigt også medvirket på Kanye Wests samt The National’s seneste skiver, hvilket vel siger lidt om hans talent.

Drivkraften i Bon Iver (udtrykket er en mild omskrivning af udtrykket ”god vinter” på fransk) er hovedsagligt Vernon og denne mand kan altså fyre en falsetsom ingen anden. Vokalen i numrene er ofte massivt overdub’et som nemt kan tilskrives Bon Ivers trademark. Det nye album føles meget som det forrige, og i øvrige anmelderroste album For Emma, Forever Ago fra 2008. Dog er den nye samling mere nuanceret, mindre vemodigt og har meget bredere orkestrering, dog uden at miste det unikke feel. Åbneren ”Perth”, den friske ”Calgary” og den poppede ”Towers” er har allerede skrevet sig ind som favoritter hos undertegnede. Jeg er doh ikke i tvivl om, at jeg nok kommer til at nyde resten af de nye numre i samme grad.

Jeg har hørt albummet igennem nogle gange, og det skal tydeligvis have et par gennemlytninger før det åbner sig op. Det er lidt en cliche, I know. Men der er sgu et eller andet uderfinérbart magisk over vokalen. Man bør helt sikkert ikke snyde sig selv for et lyt. Jeg vil stoppe min lovprisen nu, men som I nok kan høre, så er jeg altså helt solgt. På med hørebøfferne, skru op og nyd den!