Mogwai's blog
23-05-2011 - 22:16

Metro 2033. Igen...


Som nogen måske har bemærket, så har jeg en særlig kæphest. Den hedder Metro 2033, og kan købes i to udgaver. Den første er spillet som en del nok kender: En so-so shooter placeret i en dyster fremtid hvor man følger livet i Moskovs metro. Den anden udgave er i form af den originale bog som spillet er bygget løst over. Jeg er langt om længe blevet færdig med den og I bli’r da ikke snydt for en lille anmeldelse.


Som stor fan af post-apocalypse genren, især på spilform, måtte jeg jo have fat i bogen efter at have gennemført spillet. Jeg forventede selvfølgelig knap så meget tjubang som i spillet, og det var såmænd også hvad jeg fik. Historien som bogen fortæller, kan på en del punkter sammenlignes med Ringenes Herre. Historiens hovedperson Artyom får efter lidt sniksnak til opgave at rejse gennem metroen for at give besked om en lurende fare fra overfladen, som kan ødelægge alt for metroens beboere.


Og hvilken en rejse. Der fortælles rigt om livet på de forskellige stationer samt de uhyggelige lange rejser mellem dem. Der er en god horror-vibe og personerne diskuterer vidt og bredt indenfor temaer så som evolution, religion og moral. Gennem bogens forløb bliver man også introduceret til alskens forskellige grupperinger, som alle har deres egen dagsorden og planer omkring herredømmet for metroen. Jeg bed især mærke til en gruppe Che Guevara-tilbedende aktivister, som nok også var det tætteste man kom på et humoristisk indslag.


Okay okay, men skyder ham der Artyom nogen folk? Uden at gå for meget i detajler så kan jeg fortælle, at hans kill count kan tælles på én hånd. Bogen bygger derimod i højere grad på frygten for det overnaturlige samt det implicitte spørgsmål omkring hvorvidt man kan undgå, at blive sindsyg i en metro. Men hvem ville ikke blive småtosset når hovedingrediensen i aftenens gryderet består af kogt rotte og mærkelige svampe?


Bogen er en mindre moppedreng på 460 sider og bliver en smule langtrukken i længden, hvilket nok er svaret på hvorfor det har taget mig flere måneder at få den læst færdig. Undergrundslivet i metroen er utroligt detajleret fortalt og der er en håndfuld interessante samtaler/diskussioner. Der er dog en del deja vu momenter i historien som gør at det hele bliver lidt trivielt, især når Artyom i sig selv ikke er en særlig interessant hovedperson.


Hvis man er en tålmodig person, så kan bogen sagtens anbefales. Dog synes jeg at spillet beskriver metroen med samme sans for detajle som kildematerialet, hvilket vel egentlig er ret godt gået.


Netto 2033?
Følg Xboxlife her