Mogwai's blog
09-08-2010 - 15:51

Metro 2033: En skitzofren oplevelse


Nu er det efterhånden ved at være noget tid siden, at det ukrainskudviklede spil Metro 2033 kom på gaden. Spillet bygger på romanen af samme navn, skrevet af russiske
Dmitry Glukhovsky. Efter nu at have gennemført spillet, vil jeg lige ytre lidt meninger omkring dette spil.

Mine oplevelser med Metro 2033 må siges at spænde fra den ene yderlighed til den anden. Spillet er nemlig et bæst med to ansigter. Det ene øjeblik kan spillet vise sig fra sin bedste og flotteste side. Et sekund senere vender det sig derefter og viser sig som et grufuldt monster du end ikke ville turde at forestille dig i dine drømme.

Det gode
Som stor fan af post-apokalypse temaer var dette netop hvad der fik mig til at rette interesse mod spillet. Stemingen i spillet er nemlig sublim. Fallout 3 viste en post-apokalypse verden på flot vis, men ulykken der er sket forud for Metro 2033 var en tand værre, hvilket har resulteret i en endnu mere nådesløs verden hvori man befinder sig. Det triste liv i moskvas metro bliver nemlig skildret med en udsædvanlig stor kærlighed for detajler. I stationsområderne er den tilbageværende befolkning stimlet sammen og prøver at klare livet efter atomulykken. Der er ingen steder at flygte til, da der over jordens overflade er høj strålingsfare med krav på gasmasker for overlevelse. Spillet viser også interaktive cutscenes i samme stil som Call of Duty etc. og er for det meste ret flot lavet, hvilket også hjælper til indlevelse i historien. Historien har også fået et strejf af Half-Life 2 hvilket tydeligerer og tydeligere jo længere når man i spillet.

En anden ting jeg synes er ret cool, er det udstyr man benytter sig af. Kortet er lavet som en notatblok som holdes i højre hånd (a'la Far Cry 2) mens man har en lighter i venstre hånd, der kan tændes hvis man befinder i mørke omgivelser. Smart fundet på. Derudover får man også fingre i et oplade apparat som kan genoplade lygten samt nightvision brillerne. Der udover bruger man også patroner som valuta, eftersom mønter ikke er noget værd mere. Det er disse småting som giver følelsen af at man befinder sig i en grum verden, hvor de svage ikke overlever længe.

Det onde
Hvis man kigger på de negative aspekter ved Metro 2033 kan man nemt finde nok fejl til en sort affaldsæk. Rundt på nettet har der været meget delte meningen af spillet.

Det grælleste eksempel jeg har oplevet var, da spillet af mystiske årsager loadede nogle rum og omgivelser som åbenbart ikke skulle have været der. Efter at løbet rundt i fem minutter og derefter konsulteret en walkthrough genindlæste jeg det sidste checkpoint. Til min store overraskelse så rummet nu helt anderledes ud, og den dør jeg før havde passeret var nu afslutningen på kapitlet. Et så mystisk bug har jeg sgu aldrig oplevelt før i et spil.

Et kritikpunkt af de helt store er spillets mangel på stealth. Eller rettere: Manglen på velfungerende stealth. Man bliver nemlig flere gang opfordret til at snige sig rundt. Dog skal man ikke træde forkert én eneste gang før at samlige fjender miles omkreds har dig på kornet. Det er en skam, da en mørk metro ellers lægger op til at man bør snige sig rundt. Jeg synes at 4A Games burde have fjernet stealth elementet fuldstændig, da det er under al kritikm at benytte sig af en feature der er så dysfunktionel.

Gennemspilningen bød også på en anden mærkværdighed: Udødelige fjender. Et par gange blev jeg nødt til at tømme fjere magasiner på en enkel fjende, dog blev  jeg nødt til at reloade checkpoint'et, da jeg kunne konstatere fjenden simpelthen ikke lade livet. Det fik mig sågar til at sætte sværhedsgraden ned på "Easy" bare for at dulme frustrationerne en smule. Jeg undrede mig flere gang over, om der overhovedet havde været et testhold tilknyttet udviklingen inden udgivelsen.

Afslutningsvis
Det er meget ubalanceret og forstyrende for spiloplevelsen, at miljøerne er så flotte og detaljerede, mens shooter-delen i spillet er så tynd og til tider problematisk. Man kan tydelig mærke hvor udviklerne har lagt fokus. Heldigvis er der intet multiplayer komponent i Metro 2033. Jeg kunne nemt forestille mig at dette ville være blevet en grim oplevelse. Det ville uden tvivl have ganet 4A Games at bruge et par måneder eller tre på at finpudse spillet, da fundamentet for en superb oplevelser virkelig ligger og ulmer.

Jeg håber at dette indlæg måske kan virke som en appetitvækker til de som endnu ikke har prøvet Metro 2033. Spillet har sine fejl, men man bør ikke snyde sig selv for oplevelsen af livet i en metro efter atomkrig. Det er så flot skildret. Nu har jeg ikke læst romanen men spillet skulle efter sigende være meget tro mod den. Jeg må hellere få den bestilt. Nå ja, Metro 2034 er jo også blevet annonceret. Det skulle vist endda blive udviklet med 3D også.

Jeg vil gerne høre jeres meninger om spillet. Der er måske nogen derude som endda har læst romanen?
Følg Xboxlife her