Mogwai's blog
14-10-2009 - 23:22

Rumgrise og bosatte rumvæsener?!

Så for den! - Så fik jeg da vist lige oprettet mig en blog her på Xboxlife... Som den første blog jeg nogensinde skriver! Grunden var egentlig at jeg gennem de seneste måneder har haft meget fornøjelse med at læse andre blogs her på sitet, så hvorfor ikke lige selv skrive en?!

Nå, men efter lidt tid så fandt jeg da ud af at man skulle oprette indlæg under Admin menuen *gaah* ... Og så videre til det mit første blog-indlæg skal handle om:

Spacehog - Resident Alien
Så corny som det lyder opdagede jeg dette band gennem Guitar Hero 5 med deres nummer In The Meantime (Sikkert en del folk her fra sitet som også kender nummeret, hvis de har haft fingrene i spillet). En super skæring med sprød basgang og levende guitarer.

På basis af dette fik jeg, som den musikelsker jeg er, fat i deres debutalbum Resident Alien. Og jeg må nok sige at det er en positiv overraskelse. Nu har jeg i mange år været fan af D-A-D, især deres nyere musik (Everything Glows, Soft Dogs som favoritalbum) og Spacehog's musik minder på mange måder om D-A-D, dog en smule mere punkede til tider. Nu har Resident Alien albummet været ud siden 1995, så det er jo egentligt ikke særlig ny musik mere, men gør det jo selvfølgelig ikke ringere. Bare en skam at jeg ikke er faldet over dem før nu. Det sker sjældent at jeg finder nogen nye bands som er interessante, men her har jeg da vidst fundet nogen som skal digges ;)

Men hvis du ikke kender til bandet så tjek deres hit In The Meantime ud:



/Over and out
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her