Kategori: Frustration
21-01-2007 - 21:18

Så døde XP

"#/(%#"!!#!# b!!!!

 

Jeg skal op og forsvare min semsteropgave på onsdag..

 

I dag vælger så at genstarter min computer, efter at have rodet lidt med msconfig og start - da jeg synes min laptop var lidt for længe om at starte op.

 

Det resulterede så i at jeg nu står med en firkantet dørstopper fra acer. Computeren stopper simpelthen på vej ind i windows, og ingen former for fejlsikret tilstande virker. Nu er Acer så smarte at man ikke får nogen WinXP Cd-Rom med, men det hele ligger på computeren. Jeg kan hverken reparere eller genskabe noget som helst… Den er 100% død.

Så nu har jeg en mindre krise, da de fleste notater ligger på lige netop den computer… Damn.

Aspire lort

16-12-2006 - 00:43

Er Onkel Joakim og Bjørnebanden gået amok?!

Jeg har valgt at lægge dette emne ind under frustration, for det er lige præcis hvad indholdet af dette indlæg bunder ud i!

 

Indledelsesvis kan jeg lige starte med at fortælle, at jeg igennem de sidste 13 år(!), har modtaget "Fra alle os Til alle jer". En Anders And bog med alle figurene fra Andeby, i aller (aller...) bedste jule-hurra-hvor det går stil! Jeg har elsket de bøger i 13 år, har levet side om side med både Mickey Mouse og Anders And igennem den hårde december måned... Men nu kan det f***** være nok!

Jeg sidder i ro og mag på toilettet, og slår op på den første side (julestemningen har ikke vundet sig ind i år, så tænkte at dette kunne være sidste chance (suk.. jul i Andeby (bliv ikke forvirret af alle parrentesserne, sætningen stopper nu))).

 

Når lige første historie igennem inden det bliver for koldt, og jeg må trække de lange underbukser op igen... Men er det julestemningen der har ramt min sjæl? Eller er det en stor dæmonisk, funklende, hadsk og indbildsk brækfornemmelse der runger i baggrunden?

I får lige et hurtigt indblik i historien: Onkel Joakim har glemt at melde sig til den årlige julekage konkurrence i Andeby, og går på samme tidspunkt glip af de 25.000 man kunne vinde i præmie (ikke for bedste kage.. men for den der har fået den til at ligne en... ja alt andet end en julekage. Anders And havde formået at lave kagen om til et stjerneskud... idiot!!). Bjørnebanden finder helt uafhængigt af Onkel Joakims nedslåenhed, ud af at de har voldsomt brug for penge - og udtænker den geniale plan at få 176-761 til at klæde sig ud som bager, og overtale Onkel Joakim til at ansætte ham, da han så senere vil have lejlighed til at bryde ind i pengeboksen (han har åbenbart læst til konditor i fængslet. Jeg lader den lige stå et øjeblik... Bukke sig ned efter smørret Ha Ha Ha... (What?!)) Nå men med højt humør, klæder 176-761 sig ud i Hawaiiskorte og høj hat, for derefter at troppe op ved Onkel Joakims hoveddør.

Nej nej nej.. ONKEL JOAKIM HAN ER FJOLLET

 

Onkel Joakim falde for charmen og den høje hat, hvorefter en ansættelse selvfølgelig falder prompte, til det ugennemskuelige medlem af bjørnebanden.

(Her kommer så en masse ligegyldigt pladder, hvor bjørnebanden i 10 omgange prøver at få lokket de omtalte diamenter ud af Onkel Joakim (jamen dem har jeg da ikke nævnt? SÅ FØLG DOG MED MENNESKE!!!) - kort historie lang: Diamanterne ryger ind i kagen, og efter stor tumult, ender på konkurrence bordet i julekagekonkurrencen.

Undervejs falder jeg dog over det her billede, som måske er taget lidt ud af kontekst, men stadig her et par timer senere - ikke giver nogen mening overhovedet !! (Skal lige siges, at den kære ældre dame ikke optræder senere i historien - og ingen aner hvor længe hun har stået og lurret bag det brune stakit!!)

What?!

Nå - men i tænker nok allesammen det samme som mig på nuværende tidspunkt - sjov historie, fantastisk kreativitet og lige i bedste Andeby-ånd... Hvis du stadig vil gå julen i møde med dette fanastiske (dog noget minimale) indblik i udgave 13 "Fra alle os Til alle jer" så er dette POINT OF NO RETURN!

 

 

...

 

 

Bered jer på et chok af dimensioner!

Bjørnebanden står nu med en check på 25.000 for at vinde julekagekonkurrencen (What!? Surprise!) + en kage med alle Onkel Joakims diamanter... Og hvad gør de så?

nej... nej nej

.... NEJ! Endelig var lykken nået Bjørnebanden, og de kunne have levet resten af deres dage i sus og dus - Ok tænker du, de har da stadig kagen med diamanterne (så hvad brokker jeg mig egentlig over? - NEJ for den bliver lige serveret tilbage til Onkel Joakim, der så i en blanding af fejl 400 i pacemakeren, og kolde fødder vælger at gøre følgende:

For FILAN DA !!!

For hede hulen da - Onkel Joakim, der i sin ungdom ikke tøvede ét sekund, med at skamtorturere et nybagt føl, hvis han kunne få en 25 øre ud af det, vælger her 200 år efter, på under et nanosekund, at smide om sig med både kage og diamanter... Begrav Andeby - den er død!

 

God Jul? Det tror jeg fandme ikke der bliver noget af!....

07-12-2006 - 22:20

22:14

Sad i formiddags og skulle fordrive tiden, indtil jeg skulle møde på arbejde.

 

Valget endte på PES6 der kom i konsollen, ind i multiplayer og fyrer en quickmatch af - det kunne kun gå bedre end i går nat, hvor jeg forbandede Lost Planet og GoW langt væk (læs forrige indlæg).

PES6 forbavser mig dog positivt, da spillet kun er ca en 10 sek. om at finde spil - som også tilsyneladende kører rimelig flydende... troede jeg!

For det ser lidt ud som om, at Konami i sidste patch valgte at opprioritere problemet med lag, og nedprioritere selve gameplayet!?

Spillerne laver de værste fejl jeg nogensinde har set i et fodboldspil. Bolden triller lige forbi spilleren, når man laver en glidende tackling, når spillet 50% af gangene at skifte spiller idet du trykker (hvilket gør at den næste spiller ligger og roder rundt i græsset), spillerne laver nogle mærkværdige frispark - og alt i alt... what?!

 Andre der har været ude for det her problem - synes det virker helt hen i vejret?

07-12-2006 - 01:45

01:35

Et hurtigt kig på Lost Planet multiplayer demoen, samt de frustrationer jeg forbinder med brugen af Xbox Live.

 

Har endnu ikke haft tid til at afprøve den nye Lost Planet demo. Så efter den sidste fodboldkamp (Manchester-Benfica skønne mål) stod tunet ind på marketplace.

Demoen fyldte overraskende lidt, og var relativt hurtigt nede... men så begyndte min frustration!

 

For hvad hulen i pokker er det der foregår med Xbox Live. Tror det tog mig 10-15 minutter at finde en server, som jeg overhovedet havde mulighed for at komme ind på. "Quick Match" ? ... Quick Match giver dig en liste over client hostede servere, hvoraf 50%-90% ikke findes mere - og flere af dem man så kommer ind på, går ned få sekunder efter man får sat sig til rette. Hjælp hvor det bare ikke fungerer!

Og problemet findes jo faktisk i de fleste Xbox 360 Live spil vi har til rådighed i dag... Selv GoW kræver at man lige går en 10 servere igennem, før der rent faktisk er hul, og man kan få lov til at spille. Det fungere gud hjælpe mig ikke særlig godt...

Måske lige på nær PDZ og BFII:MC, som er de spil jeg har haft størst glæde af online. Men her kunne man også komme ind, i et allerede igangværende spil - uden at gå igennem et rent lobby-helvede af skrigende amerikanere/hollændere, der lige skal udrede familielivet før man kan komme i gang med spillet.

Tror desværre det snart er på tide at få lavet abonnementet om til silver! Pfffst!!!!

Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her