Så gør man 1 års status.

Halløj allesammen:)
Først og fremmest vil jeg sige at det her godt kan komme til at lyder som en "hav medlidenhed med mig blog" men det er det overhovedet ikke.

Men imorgen er det et år siden jeg røg på sygehuset fordi jeg ikke kunne rigtig kunne trække vejret, hvor de fandt ud af at jeg var ved at omkomme pga syre i min blod, som kommer af en ikke behandlet diabetes 1.
Så kom jeg på insulin og lærte at stikke mig, og blev udskrevet efter 14 dage.
Da jeg havde været udskrevet i 4 dage begyndte min venstre øje på at gøre rigtig ondt, hvor lægerne fandt ud af at jeg havde fået fåresyge, som var gået i min regnbugehinde, hvilket også blev behandlet.
Jeg blev så ramt af depression pga alt det der skete og jeg ikke kunne håndtere det.
I august begyndte min fødder på at brænde og gøre rigtig ondt, og der var min elskede diabetes læge ud af at jeg havde/har nervebetændelse som spredte sig til mine hænder, og det er en følgesygdom som kommer af diabetes.
I september blev jeg indlagt igen, for at jeg kunne få lidt ro og komme på smertestillende og depressionsmiddel, og i det hele taget få det bedre med min sygdom.
I lang tid var der ingen udvikling, jeg gik i seng ved 19 tiden om aftenen og stod op omkring kl 5 om morgenen, fordi min nervemedicin gjorde mig træt, så jeg så ikke rigtig mine venner, kunne ikke spille med mine nørdevenner og havde bare ondt af mig selv.
Omkring januar fik jeg problemer med min mave, og der var ikke nogen der kunne finde en løsning, men nu er lægerne næsten sikker på at jeg har glutenallergi, så er på gluten diæt, og nu går det bedre:)
Min elskede diabeteslæge syntes at nu skulle jeg have en bare lidt normal dagligdag, så fik endelig lov til at skifte til en anden smertestillende, så nu kan jeg holde mig vågen til kl 21-22 om aftenen og kan sove til kl 7-8 stykker, og det er jeg ufattelig taknemlig for.
Men alt det her kan samles sammen til at jeg har fået afvide at jeg nok har et immunforsvar som arbejder imod kroppen i stedet for at hjælpen den, og det er der 2 procent af verdens befolkning som har, hvilket virkelig kan gøre mig ked af det og tænke på hvorfor det lige skulle være mig?

Men jeg har bestemt mig for at se lyst på tingene og lade være med at være bitter, og tænke på de gode ting som jeg har fået i stedet.

Jeg drikker ikke mere da jeg ikke kan tåle alkohol længere.
Jeg er stoppet med at ryge og det samme er min kæreste.
Jeg er begyndt på at snakke med min mor efter 7 år, og har der igennem fået 2 nye små søskende, så nu har jeg 5 søskende i alt:D
Jeg er blevet meget tættere på min kæreste, før i tiden kunne jeg være et kæmpe svin over for hende, og kalde hende mange grimme ting.

Jeg ved godt at disse personer aldrig vil kommet til at læse dette, men derfor vil jeg gerne takker dem!

Min kæreste, fordi hun bare var derfor mig da det hele gik galt<3
Min far for at lade mig og min kæreste flytte hjem til ham, for at få lidt ro, og for at han altid hjælpe sin søn<3
Alle mine søskende for at give mig et smil på læben<3
Min mor for at altid være klar på en hyggelig sludder og en kop kaffe<3
Alle jer på xboxlife.dk for at give mig et godt grin og læse en masse spændene debatter, selvom jeg godt ikke selv deltager i så mange:)

Men alt i alt så er jeg ikke bitter, men derfor må man vel godt hade alt en gang i mellem?

Hvis du har gidet at læse hertil så vil jeg bare sige mange tak for du har gidet læse min historie, hav en rigtig god sommer!:D
Mvh Martin:)
Ps. Hvis i finder stavefejl så er det ikke mig!