Marddos's blog
05-03-2007 - 14:22

Projekt om Aspergers Syndrom overstået

Så er jeg endelig færdig med mit projekt om Aspergers Syndrom. Jeg fremlagde idag og fik et 8-tal. Lidt skuffet, men det er man vel altid. Hehe.

Her får I min opgave:
------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad er aspergers syndrom?



Aspergers syndrom er et uhelbredeligt neutralt handicap, der optræder hos normalt begavede mennesker som følge af en udviklingsforstyrrelse i hjernen under fostertilstanden eller omkring fødslen. Syndromet hører til på autismespektret.

Aspergers syndrom er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, karakteriseret ved manglende evne til og forståelse af socialt samspil. Andre karakteristiker er klodsethed, ukoordineret motorik, kontakthæmning med ekstrem egocentricitet, begrænsede og/eller usædvanlige interesser, gentagelser af rutiner og ritualer, usædvanlig sprogbrug og dårlig evne til non-verbal kommunikation.

De fleste med aspergers syndrom har en glimrende hukommelse og er musikalske og har evnen til total fordybelse i et eller få emner ad gangen. De kan tale i lang tid om deres favoritemner og ofte gentage ord eller sætninger, de særligt holder af. Børn med aspergerss syndrom opleves ofte at befinde sig i deres egen verden og kan underholde sig selv.

Personer med Aspergers Syndrom vil opfylde de fleste typer adfærd fra denne liste:

Sprog

  • Flydende tale inden det fjerde leveår, grammatik i orden og ordforrådet er stort
  • Talen ofte høj(røstet) og gentagende
  • Stemmen har tendens til ensformighed uden de store følelser
  • Konversationen drejer sig ofte om en selv
  • Kommunikerer dårligt med kropssprog (svigtende øjenkontakt, sære ansigtsudtryk og mærkelige fagter)

Opfattelse

  • Besat af komplekse emner som mønstre, vejret, musik, historie osv.
  • Beskrives ofte som excentrisk
  • Intelligenskvotienten ligger over det fulde spektrum (det vil sige gennemgående normaltbegavede), men mange har over middel på områder med sprogbeherskelse og under middel på præstationer.
  • Mange har læsebesvær, problemer med skrivning og matematik
  • Mangler sund fornuft
  • Tænker konkret og ikke abstrakt

Opførsel

  • Har tendens til at bevæge sig klodset eller akavet
  • Har underlige måder at stimulere sig selv på
  • Har ikke så udprægede sansemæssige problemer som ved andre former for autisme
  • Er socialt opmærksomme, men reagerer uhensigtmæssigt eller ubehjælpsomt i situationen.
  • Søger sjældent hverken trøst eller ømhed hos andre mennesker og/eller tilbyder det til andre.

Aspergere taler meget om deres egne emner uanset andres tydelige manglende intersesse. De har måske ikke altid øjenkontakt med dig, når du siger noget til dem og de udtrykker ofte deres holdning uden blødgørende og indledende ssmåsnak og situationsfornemmelse. Den slags kan fornemmes som grov uhøflighed og tages for grov egocentricitet. Man kunne endda komme til at tro, de var ligeglade med andre mennesker.


Teksterne er lånt fra Asperger Kontakt / AspergerDK.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvornår blev aspergers opdaget og hvorfor navnet asperger?

Aspergers Syndromet er navngivet efter den østrigske læge Hans Asperger, der i 1944 offentliggjorde en beskrivelse af nogle børn med de tidligere nævnte karakteristikker, som han selv benævnte "autistisk psykopati". Beskrivelsen blev glemt ved afslutningen af 2. verdenskrig, men i 1980'erne blev den fundet frem igen. Englænderen Lorna Wing lavede et stort arbejde for at beskrive syndromet og foreslog også at hædre Hans Aspergers pionerarbejde ved at bruge hans navn til syndromet, hvilket man har brugt siden 1992.

Andre nævneværdige forskere i Aspergers syndrom er engelsk-australieren Tony Attwood, amerikaneren Donald J. Cohen, svenskeren Christopher Gillberg og danskeren Ole Sylvester Jørgensen.


Er Aspergers et stort problem for folk på arbejdsmarkedet?

De fleste aspergersramte arbejder ikke, da de har svært ved at koncentrere sig i længere tid og da de har det svært social. Men der er en del aspergersramte, der arbejder hos nogle, der hedder specialisterne, som er en side, hvor det udelukkende er aspergersramte, der arbejder.


Hvilke personer har evt. (haft) Aspergers Syndrom?

Nogle af de kendte personer, som sandsynligvis har/har haft aspergers syndrom:
Albert Einstein
Sir Isaac Newton
Bill Gates
Craig Nicholls (sanger i gruppen The Vines)
Gary Numan
------------------------------------------------------------------------------------------------

Interview med Dirty Harry:

Mathias siger:
Hej. Er du frisk på et interview?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Christian Andersen, 20, siger:
Du stiller bare spørgsmål.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Hvordan er det at have aspergers syndrom?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Christian Andersen, 20, siger:
Nu ved jeg jo ikke, hvordan det er at være "normal" så at spørge om, hvordan det er at have et syndrom man er født med, det er svært at svare på.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Prøv så godt du kan. Kom lidt ind på, hvordan du har det med det og sådan nogle ting. Hvordan du klarer dig og sådan noget?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Christian Andersen, 20, siger:
Jeg har det fint med det. Det er bare, at når man siger, at man har et autisme syndrom, så bliver folk meget forsigtige. At være "almindeligt" handikappet, som at være stum, døv eller blind, er mere acceptabelt end at have autisme. For når du siger at du har det, så tænker folk med det samme Dustin Hoffman i Rainman. Altså folk der er svært handikappet.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Ja, jeg forstår det godt. Har aspergers nogle konsekvenser for dit social- og arbejdsliv?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Christian Andersen, 20, siger:
Jeg skal føle mig tryg i sociale sammenhæng, og lære folk at kende. I mit arbejdsliv, arbejder jeg jo sammen med andre autister, så jeg ved ikke helt præcist, hvordan det er at arbejde sammen med "almindelige" mennesker. Jeg kan fx. ikke arbejde 37 timer per uge, da jeg er smadret efter 5 timers arbejde, da jeg fokuserer på en opgave i flere timer af gangen.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Er asperger noget du fik konstateret, da du blev født eller er det først blevet konstateret senere hen?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Christian Andersen, 20, siger:
Jeg fik at vide at jeg havde ADHD (Damp), da jeg var omkring 7 år. Jeg kunne ikke læse, stave eller skrive, så et par speciellæger kiggede på mig og blev enige om ADHD. Men det viste sig så, at være en fejl fra speciellægernes side. Da jeg var 15 år gammel blev jeg omdiagnostiseret til Asperger, efter at jeg var brudt psykiskt sammen.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Hvordan er din dagligdag med asperger? Er den meget anderledes i forhold til andres dagligdag?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Christian Andersen, 20, siger:
Nu ved jeg trods alt ikke, hvordan en almindelig ungs fritid er.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Nej, men hvordan er din egen dagligdag? Hvordan klarer du det med aspergers?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Christian Andersen, 20, siger:
Klare og klare... Jeg gør som jeg altid gør. Jeg står op om morgenen, går på arbejde, laver mit arbejde og tager hjem igen. Ellers er jeg sammen med mine venner, når vi kan finde sammen.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Jeg takker mange gange for din behjælpsomhed.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Christian Andersen, 20, siger:
Det er helt iorden.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Interview med Rechain:

Mathias siger:
Hej Luis. Er du klar til at svare på nogle spørgsmål?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Luis Falke Vinqvist, 20, siger:
Ja, det er jeg da...
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Hvordan er det at have aspergers syndrom?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Luis Falke Vinqvist, 20, siger:
Det er ikke nemt at forklare, men jeg føler mange gange, at jeg ikke har dét når jeg bare er mig selv derhjemme. Det spiller først ind når jeg kommer ud fra havelågen og skal ud og tage noget transport og/eller skal i byen med nogle venner/familie. Jeg kan ikke koncentrere mig og føler at alt akavet når jeg er ude. Det er forskelligt hvilken mængde folk føler det sådan i.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Dvs. at det har konsekvenser for dit socialliv?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Luis Falke Vinqvist, 20, siger:
Ja, det har det. Jeg fungerer ikke socialt ude i verden når der er mange mennesker på et sted. Kun når jeg er mig selv eller er sammen med mine bedste venner, som jeg har kendt i mange år og de kender mig, der kan jeg slå mig 100% løs og være mig selv, uden at jeg føler det er akavet. Aspergers gør at man ikke kan være social ligesom alm. folk kan være. Igen, forskelligt fra person til person...
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Hvad så med dit arbejdsliv? Har aspergers nogle konsekvenser der?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Luis Falke Vinqvist, 20, siger:
De fleste af os med aspergers kan ikke have et normalt arbejdsliv. Vi får derfor hjælp fra kommunen til økonomi/bolig og arbejde. Jeg kan sagtens arbejde, men det ska ske i mit tempo og der ska være en prøvetid først, før jeg evt. kommer til at få løn fra arbejdet. Har selv været til møde med en jobkonsulent for noget tid siden og jeg kommer til at starte med omkring 15 timer om ugen og arbejder mig deropad stille og roligt for at se, hvor meget jeg kan klare om ugen.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Er aspergers noget du fik konstateret, da du blev født eller er det først blevet konstateret senere hen?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Luis Falke Vinqvist, 20, siger:
Fik det først konstateret da jeg blev omkring 18 år efter jeg havde været på et opholdsted for unge i 2 år. Hele mit liv før det opholdsted, har været et helvede med mobning fra 1. klasse til jeg gik ud af 7. klasse. Har ikke lært meget i skolen og har derfor ingen kvalifikationer til fremtiden. Hvis jeg ikke havde fået konstateret aspergers, så skulle jeg klare mig selv gennem alt uden hjælp fra kommunen.
------------------------------------------------------------------------------------------------



Mathias siger:
Hvordan er din dagligdag med aspergers? Er den meget anderledes i forhold til andres dagligdag?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Luis Falke Vinqvist, 20, siger:
Min dagligdag er ligesom andres, men samtidig er der også en del forskelle. Har i 1½ år gjort hvad der har passet mig, for havde intet hørt fra kommunen. Har bare gjort hvad jeg har haft lyst til. Det har både været sjovt, men også kedeligt til sidst. Venter bare på at komme ud at få noget arbejde på prøve. Indtil da er der mest kaos i hvornår jeg skal stå op og hvornår jeg skal i seng.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Ja, det har du jo fortalt mig. Men hvad så med kærester og venner? Er det noget du kan klare at have?
------------------------------------------------------------------------------------------------

Luis Falke Vinqvist, 20, siger:
Har faktisk en del venner og alle kender til mit liv og sitatuion. Jeg får respekt af dem alle, så venner er intet problem. Har haft 2 kærester, selvom det ik rigtig blev til noget. Det var før jeg blev 15år. Den ene sku åbenbart bare prøve noget af, hvor det med min sidste kæreste var lidt anderledes. Det gik faktisk ok, også med at skulle møde hendes forældre og venner. Ligesom "normales" kærester. Men det holdt dog kun i 8 dage, ligesom med min første kæreste. Det er aldrig rigtig blevet til noget stadig. Et forhold tager rigtig lang tid og det jeg har oplevet indtil da har ikke rigtig ført noget med sig, udover man lige sku prøve det andet køn af. Der har været mange piger jeg har været tiltrukket af, men har bare holdt mig for mig selv for jeg ved det ikke bliver til noget. Der skal nok komme en pige/kvinde i mit liv en dag. Det til den tid. Ligenu tager jeg det bare stille og roligt.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Mathias siger:
Og med de ord vil jeg slutte vores lille interview af. Mange tusind tak, Luis.
------------------------------------------------------------------------------------------------

Luis Falke Vinqvist, 20, siger:
Det var da så lidt!
------------------------------------------------------------------------------------------------


Det var så min projektopgave. Det er egentlig gået meget godt - det var bare fremlæggelsen, der var noget lort, da jeg nærmest gav op efter at have snakket i et halvt minut. Sagde noget fuldstændig forkert, der ikke gav nogen som helst mening. Men så kom jeg godt igen og fik reddet mig et 8-tal.

/Marddos
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her