Marddos's blog
28-01-2007 - 16:14

Dårlige nyheder skaber problemer for de gode..

Min søster er gravid og er datosat til om 2 uger og barnedåben bliver holdt i starten af april. Det bliver en lille pige.

Min mormor og morfar skal fejre guldbryllup den 16. marts, hvor man så normalt skal holde stor fest.

I fredags kom det store chok så for os allesammen. Vi skulle planlægge min mormor og morfars guldbryllup og min mors 2 børdre var her med deres familie.

Min kusine på 10 og jeg sad inde på mit værelse og spillede Wii Sports. Da vi har spillet lidt og jeg vil lidt ind på computeren sætter jeg min kusine til at spille Mario Kart på min søsters værelse. Min mor kommer så ind senere med noget kage og jeg ser, at hendes øjne er våde. Jeg spørger hende ikke om hvorfor. Min søster kommer så senere ind og sætter sig ved computeren ved siden af mig. Jeg spørger så hende, hvad der er galt med min mor, men hun gider ikke at svare. Hun går så ind i stuen og henter sin jakke og går en tur udenfor. Senere da alle gæsterne var gået hjem spurgte min mor så om jeg ville have det at vide og jeg sagde nej. Men hun sagde det alligevel, da det var meget vigtigt.

Min mors ældste bror havde fortalt, at min mors yngste bror (de er 4 søskende) har fået konstateret kræft i hjernen. Han er 42 år og vi snakker ikke så meget med ham og hans familie, da min mor og hendes søskende har været uvenner med dem længe. Min mors yngste bror er nok den bror jeg har det bedste forhold til, da jeg tit var derude og spille fodbold med ham, min fætter på 10 og min kusine på 6.

Det er virkelig kommet som et chok for mig og jeg har fået at vide at han kun har 4-8 uger tilbage at leve i. Han og hans familie går nu til psykolog for at forberede dem på hvad der vil ske eller sådan noget.

Guldbryllup og måske barnedåb bliver nu aflyst pga. min onkel "ligger for døden".

Men da det er blevet opdaget forholdsvist hurtigt kan man måske godt nå at redde det.

Det håber jeg ihvertfald.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her