Macheta's blog
22-08-2010 - 16:45

Hvilken en?

Nu da der ikke er så forbavsende lang tid til min føzdag, så går jeg og tænker på hvad jeg dog burde ønske mig. Tankerne falder på en del, men så er det for det meste noget jeg allerede har, noget som kommer senere hen, eller noget som jeg ikke gider have på en fødselsdag.

Men så kom jeg endelig i tanke om noget som jeg virkelig har ønsket mig i lang tid.
Det skal selvfølgelig være en iPhone, hvilket er klart. Jeg har gransket og grublet en del over hvilken en det skulle være, men jeg kan ikke komme frem til det.

Mit spørgsmål til jer er simpelt og enkelt  - hvilken en ville være bedst?
Og hvorfor skulle jeg tage den frem for en mulig anden. Vil være sikker på at den rette havner i mine hænder. Ved der findes en almindelig, en 3Ger, og nogle nye der er på vej. (eller tager jeg fejl?)  

Sådan noget burde jeg selvfølgelig selv tjekke op på, men da jeg ikke har den største viden inden for produktet, da kommer jeg til jer eksperter der har styr på det.

 
02-08-2010 - 15:26

Opstart på uddannelse.

Ja så skulle man igang med sin uddannelse, langt om længe - efter en 40 dages ferie, herligt!

Jeg er gået igang med en ernærings-assistent uddannelse, som jeg tager på Tønder tekniske-skole. Da jeg nu altid godt har kunne lide at skulle lave mad, samt anrette den har det derfor altid været min drøm af få en uddannelse inden for faget, og ja nu er jeg så endelig kommet igang.

Det startede ud med info omkring div. oplysninger, påklædning og fod-tøj, hvordan hele grundforløbet skulle komme til at foregå, og mange andre praktiske informationer. Derefter var der rundvisning på hele skolen, hvor vi kom til at se hvad skolen også ellers havde at tilbyde.

I bund og grund var det en god dag, hvor det egentlig kun gik ud på at modtage al nødvendig oplysninger, og informationer.
 
Først imorgen går det løs, hvor vi skal igang med at lave mad. Ser frem til det!
Følg Xboxlife her