Macheta's blog
02-11-2014 - 09:33

Glubske nyhedsværter, blodige reportager




Titel: Nightcrawler


Instruktør: Dan Gilroy


Medvirkende: Riz Ahmed, Jake Gyllenhaal, Rene Russo, Bill Paxton


Spilletid: 1 tim. 55 min.


Genre: Drama, Thriller


Årstal: 2014


De store stygge øjne


“If it bleeds, it leaks”. Det er vise ord fra Bill Paxtons’ mund i form af reportage-veteranen Joe Loder. Det er ligeledes sandheden. En hård, kynisk og brutal virkelighed i “natteslusernes” liv om natten, nærmest på kanten med loven, med hvad “de” er villige til at gøre, for at få nogle saftige nyheder i kassen. Skræmmende faktisk - eftersom, det også minder meget om virkelighedens mindre korrupte reportager af henholdsvis mord, tyveri og bilulykker i Los Angeles’ hårdkogte nattetimer.





Det er dog ikke noget, Louis Bloom har så forfærdelig meget imod. Spillet febrilsk af en nerveslående god Jake Gyllenhaal. Med sit ubetryggende kropsudtryk, til tider skræmmende oversmil og med nogle store, oppustede runde øjne, der understreger hvor meget manden tydeligt har tabt sig op til sin rolle, agerer Gyllenhaal fornemt på skillelinjen mellem et helt igennem galt individ, og en stræber af største klasse. Jeg har aldrig vidnet til én, der vil have den amerikanske drøm, så meget som Louis Bloom. Som en følelseskold person, uden de nærmeste tanker for sine omgående kolleger - vi erfarer aldrig at Bloom er i besiddelse af venner, men faktisk kun dem han handler med i sit fag - er Bloom så kold og kynisk, som man kan være.


Ikke meget ved siden af Christian Bales’ Patrick Bateman fra (“American Psycho”) - dog er Bloom ikke pålagt med drabelige hensigter, og psykopatiske træk. Men han forbliver en meget sociopatisk og gådefuld person. “Nightcrawler” frembringer ikke ligefrem et egentlig plot frem, under sin spilletid, eller bidrager med en historie vi skal have forståelse for fra start til slut. “Nightcrawler” føles mere eller mindre som et langvarigt nyhedsindslag, med foruroligende gode virkemidler, som dertil styrker underholdningen for tilskueren. Underholdning som i, når Bloom i samarbejde med en hjemløs kollega, jagter deres nyheder i et neonbelagt natteliv, i deres knaldrøde Dodger. Eller når Bloom ikke går på kompromis med at få sine indslag, imod de ventende kolde kontanter fra sin beordrende kvindelige chef, selvom han godt ved at det han laver er ulovligt, for at få sine optagelser



Det er ikke fordi, at “Nightcrawler” plotmæssigt sidder perfekt i skabet, da filmen afviger fra at finde nogle meningsfulde vinkler at følge op på - men filmen er et vidunder, fordi Gyllenhaal medvirker. Han ejer ligefrem filmen med sit imponerende skuespil. Faktisk kunne det ikke komme helt bag på undertegnede, hvis der mon skulle falde en Oscar-nomination af til Gyllenhaal næste år. Det gør sig ikke mindst bemærket i en sluttelig scene, hvor Blooms’ overstående i form af Rene Russos’ Nina, konfronteres skarpt af en dominerende Lou, der bestemt ikke ønsker at slække på det mindste - og hvor ambitioner har alt at sige. I et kort øjeblik var jeg ved at sluge mit eget hjerte. De øjne er virkelig skræmmende. 


Det er når Jake Gyllenhaal går på jagt efter nyheder, at spændingen skrues op. Noget Dan Gilroy har helt styr på - sikkert et talent han har arvet fra sin bror, og instruktør Tony Gilroy - hvor et par tricks eller to, er fornemt tyvestjålet fra (“Michael Clayton”). Den følelse af en mørk, og grum thriller sidder nemlig lige i skabet. Og det er især i form af de mange reportager, hvor mord og ulykker har stor indflydelse, at mange af de grumme indtryk kommer til livs. Ja, “Nightcrawler” har ingen problemer med at udfolde sig som en dejlig, dyster og mørk lille afspejling af underverden inden for korrupte mediedækninger. 



Vurdering: Nightcrawler

Også Rene Russo agerer som kold nyhedsvært, der gør alt for at klamre sig til de mest blodige optagelser der findes derude, og Bloom er hendes opsporer. Sammen udgør de et team, hvor sentimentalitet og medfølelser ikke eksisterer. Et meget kynisk forhold, både indenfor og udenfor. Det er det "Nightcrawler" gør så pokkers godt. Den illustrerer perfekt, hvordan det hele hænger sammen, med alle disse nærige papparazzier, der ikke skyr nogle midler for at få deres amerikanske drøm i rampelyset. Beretningen kan endda til tider føles klam og afskyende. Det er den klare fornemmelse man som tilskuere sidder med ofte - og det skal "Nightcrawler" bestemt også have kudos for. Det er ultimativt Jake Gyllenhaal der bader sig frem i rampelyset i denne fine lille thriller - der kunne have fremstået som en ægte perle i hierarkiet - hvis altså bare sjæl og ånd var fundet lige så godt frem i plotfortællingen.

 



Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.