lassegp's blog
14-09-2008 - 12:32

Søndag med fødderne oppe

Sådan. Igår rundede jeg endnu 1000 point til GS kontoen. Godt hjulpet på vej af overboen kom der 100 point fra Rock Band. Længe ventet - syntes det har taget lang tid denne gang. Næste 1000 skulle gerne nås i løbet af næste uge hvis alt går som ventet.

Jeg sidder nemlig hjemme med fødderne oppe - eller rettere: den højre fod oppe. Efter at have været inaktiv på fodboldbanerne de sidste 7 - 8 år, er jeg begyndt at løbe og træne igen. Det har så resulteret i at jeg vrikkede om på højrepoten, og at jeg dagen efter måtte på skadestuen og røntgenfotograferes. Heldigvis intet brækket, men ledbåndende er flossede og anklen kraftigt forstuvet. Herligt...not!

Som jeg skrev i sidste indlæg er min Elite jo brændt sammen, og jeg har måtte investere i en Arcade udgave så jeg ikke får svedeture og humørsvingninger. Den er ankommet og er indtil videre kun crashet 1 gang. Det er sørgeligt.
Apropos sørgeligt tabte Newcastle igår på hjemmebane til upåagtede Hull City. Ikke nok med at manager Keegan blev fyret / sagde op og at klubejer Mike Ashley har gemt sig bag sit skrivebord på kontoret, måtte vi gudhjælpemig igennem sådan en kamp. Som rosinen i pølseenden mistede midtbanefighteren Danny Guthrie besindelsen og lossede Hulls højrefløj ned - direkte rødt.

For at vende tilbage til gamerscoren/whoren går jeg i øjeblikket efter at få 100% i Puzzle Quest, klare Boss Blitz i Heavy Weapon og så prøver jeg at motivere mig selv til at komme videre i Dead Rising, Lost Odyssey og ca. 25 andre spil der ligger og kigger. Powershopping på nettet har desværre den effekt at man ikke kan vælge hvad man skal spille. For mig ihvertfald.
11-09-2008 - 16:09

Første blog indlæg

Det er en sørgelig anledning, men ikke desto mindre syntes jeg at det er en god en af slagsen, til at skrive mit første indlæg i min blog.

For to dage siden opnåede jeg hattricket i Red Rings of Death. Min 360 mente åbenbart at dens levetid på ca et halvt år, var længe nok. Jeg er naturligvis - ikke enig.

Der er nu bestilt reparation hos Microsoft, og jeg ser frem til at den bliver hentet, ombyttet og at jeg så modtager min femte (5.!!!!) 360 på 2½ år.

Jeg startede med en alm. Premium, den fik RRoD og blev ombyttet. Så byttede jeg mig til en Elite i EBgames da den udkom. Så fik Eliten RRoD og blev ombyttet. Nu har jeg så "fornøjelsen" af at vente på en ny Elite som så vil udgøre den femte i samlingen.

Men mere vil have mere, og i mangel af tålmodighed, har jeg nu bestilt en Arcade via Happii.dk så jeg altid har en backup. Microsoft har endelig fået sin vilje, og fået mig til at købe en ekstra.

Hvis ikke det var for de fede online tjenester og achievements, havde jeg skiftet min ellers så værdsatte 360'er ud med en PS3. Jeg er mildest talt møghamrende træt af at skulle bekymre mig om hvordan min Xbox står placeret, om den får luft nok og hvorvidt jeg kan spille mig igennem en sang i Rock Band uden det skrøbelige stykke elektronik crasher midt i soloen af endnu en svedig helterocksballade.

Det undrer mig at PS3 kan være så lydsvag, og at Microsoft efter snart 3 år på markedet med 360'eren stadig producerer maskiner der larmer så meget at kæresten ikke brokker sig over lydene fra spillene, men mere den evige rungen og roteren der forplanter sig i vores delikate trægulve.

Der er dog en dejlig fordel ved 360'eren. Den udgiver så meget varme at min varmeregning er faldet med 120% - ja jeg har rent faktisk fået penge tilbage!

En simpel bøn til Microsoft som jeg ved mange deler med mig, er om de ikke nok ville gøre noget ved problemet på nyproducerede konsoller, istedet for at give mere garanti.
Det lugter langt væk af amerikansk politik, når man istedet for forebyggende arbejde, kun tilbyder Damage Control.

Forhåbentlig bliver næste blog mere solbeskinnet og hjertelig, men lige nu er galden i rigelige mængder. Desværre.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her