Krisgebis's blog
27-11-2011 - 20:38

The joy of PC gaming

Sidder i stadig og spiller på jeres bib-bib spil? 6 år gammelt hardware, LOL!

Kom over til PC og oplev de store glæder ved nyt hardware:
Bedre textures, højere opløsning, flere frames, massere af mods, dårlige konverteringer, dyre hardware, kompatibilitets problemer, hardware fejl etc.

Er efterhånden overbevist om at min PC hader mig. Er det fordi jeg har forsømt dig siden jeg fik min Xbox? Siden jeg købte en ny computer i sommeren 2010, er der dumpet problemer op med jævne mellemrum. Det følger altid samme mønster. Lortet går i stykker og jeg prøver at reparere det eller lokalisere fejlen. Intet hjælper og jeg lader den stå i nogle måneder, før jeg tager mig sammen og får den sendt til rep (har ingen bil så transporten er besværlig). Så får man den tilbage og den kører fint i 0-4måneder og vi har et nyt problem.

Siden jeg samlede min computer har jeg haft fejl med følgene hardware:
2 x ram
2 x bundkort
1 x hdd
1 x capture device

Ud over at have spildt MANGE timer med fejlfinding, så har jeg også brugt utallige timer på at få mit capture card til at virke. Det har nemlig lidt problemer med at fungere med en NEC USB 3.0 controller, som skal firmware opdateres først. Tog mig lang tid at finde software til at gøre det og så går bundkortet efterfølgene i stykker (ikke af opdateringen, for fejlen kom først senere). Så får selvfølgeligt et kort igen som også skal opdateres, men nu er der kommet ny driver, som ikke kan bruges. Så leder nettet igennem i flere måneder for endeligt at finde en person der (som den eneste) har kombineret softwaren fra den gamle opdatering og firmwaren fra den nye, og af alle steder på et Apple forum.

Well, efter min største harddisk for nyligt gik i stykker og jeg står tilbage uden en erstatning (priserne er steget til over det dobbelte, så fik bare penge tilbage), og mit capture device fik en firmware updatering virker skidtet slet ikke længere. Installerer fint, påstår den virker, der er bare intet billede eller lyd.

Nøj hvor kunne det være tilfredsstillende, at slæbe hele toweret op på øverste etage, og så bare kyle det af alle kræfter ud af et vindue. Bliver helt drømmende ved tanken ¤v¤


Har i andre oplevet hardware fejl på noget af jeres nuværende elektroniske udstyr?

 Gamertag
Følg Xboxlife her