DJ Hero SMACKDOWN!

Så udkommer Dj Hero snart og må indrømme jeg glæder mig. Meget af musikken er da ikke lige min kop te (ud over Daft Punk self.), men har altid kunnet se potentialet i gameplayet og den mystiske kontroller. Specielt efter spillet har fået så positive previews fra spilpressen. Forudbestillingen hos gamestop er på plads og nu er der kun tilbage at vente.

Og dog. Hvad kan være mere hype opbyggende end lige at smide en udfordring i hovedet på ens kammerat med samme preorder, om hvem der kan tørre gulvet med den anden på release?

Så vi mødes på fredag med hver vores kontroller, fuld smæk på anlægget, hoodien på, kappen på skrå, bling bling all over the place. Så sidder vi som ægte gentlemen og spiller fint igennem tutorialen sammen, hvorefter vi springer ud i vores battle på hard. Der skal nok falde nogle f-bomber, håndtegn og de sygeste rim :-P
Har også fået fremskaffet videogrej, så begivenheden virkeligt kan foreviges.

Hvad er jeres forventning til spillet?

Har i tradition/erfaring med at arrangere events på spilrelease?

RE5 =)

Så kom tiden til at krybe til korset
Ja, jeg tog fejl. Sådan kan det jo altid gå. Normalt har jeg rimeligt styr på hvilke spil der vil appellere til mig eller ej, allerede før jeg prøver dem. Har jeg ikke læst særligt meget om et spil, går jeg normalt til det med åbent sind.

Historien indtil nu
Jeg nåede at opleve de tidlige survival horror spil i deres samtid med "Alone in the Dark" serien. Da Resident Evil udkom i 96, syntes jeg også det var et spændende spil. Serien holdte dog ikke min interesse, da den svage styring og kameraføring begyndte at gå mig på. Flere år senere nåede jeg at opfange en del af hypen omkring RE4 og dens fremragende anmeldelser. Derfor anbefalede jeg en kammerat at købe det til hans Gamecube og nød selv at følge med i noget af hans gennemspilning.


5'eren kommer!
Efter at følge noget presseomtale omkring den kommende 5'er og høre den gode nyhed om, at udviklerne vil gøre spillet mere endnu mere vesten orienteret end 4'eren, når jeg da selv at blive lidt hyped efter spillet. Da demoen stadig er helt frisk på markedspladsen, henter jeg den hurtigt for, at se hvad de har fået gjort med gameplayet. Jeg bliver dog rigtigt skuffet. Tps genren har simpelthen flyttet sig for meget imens RE5 har været under udvikling, og styringen føles stadig utroligt konservativ, på trods af deres forbedringer. Spillets fokus på coop irriterede mig også, da det fjerner oplevelsen af isolation og (dele af) den desperate kamp for overlevelse.

Retry? Yes
Min fætter havde den sidste tid snakket om hans coop gennemspilning af RE5 og anbefalet mig at købe det, så da jeg manglede et coop spil, da jeg fik vennebesøg (og så spillet til 180kr) tænkte jeg, at jeg da kunne give det endnu en chance.
Da jeg ser mig selv som en nogenlunde garvet gamer og godt kan lide udfordrende gameplay, blev sværhedsgraden sat på den sværeste (specielt da jeg læste at der var endnu en sværhedsgrad man kunne låse op for). Selvom der oprindeligt blev uddelt en stor mængde tæv til mig og jeg skulle tage flere gennemspilninger for, at klare mig igennem det første møde med en flok modstandere, så fangede gameplayet alligevel og coopdelen blev både prøvet med online buddy. Senere startede jeg spillet forfra med en kammerat og vi spillede fra start til slut med stor iver.

Konklusion
Grafikken var virkeligt i sit es på min nye fladskærm, jeg havde fået mig siden min oplevelse med demoen. Musikken er tilpas for stemningen og lyden er også ganske god (selvom nogle af pistolerne lyder lidt fimsede). Gameplayet er centreret omkring aktion gåder. Dvs. man bliver præsenteret for modstandere med forskellige styrker og svagheder, enten blandet sammen med forskellige modstandere eller med forhindringer i omgivelserne. Et virkeligt effektiv fokus for et coop spil af denne type. Så ved at give spillet lidt tid (og hjulpet af den fantastiske præsentation) begyndte jeg virkeligt at åbne op for spillet. Spillet har dog stadig nogle svagheder, men disse bliver klart overgået af de positive elementer. Jeg vil varmt anbefale spillet til aktionfans der sætter pris på puzzle elementer i deres spil. Survival horror fans vil nok også finde en god oplevelse, med mindre de søger et hardcore survival horror spil.

En gamers krønike

Dette er en gamers krønike
Som lille boede min familie og jeg i et todelt hus, hvor vi delte indgang med vores "nabo". Jeg har vel været en 5-6år og der var lige flyttet en ung øre, næse, hals-læge ind ved siden af.

En dag vi var på besøg hos vores nabo og de voksene skulle snakke i stuen, blev jeg vist op til hans kontor, hvor han startede et spil op på hans computer jeg kunne fornøje med mig i mellemtiden.

Skrøbeligt barnesind blæst omkuld
Maskinen var en Commodore 64 og spillet var Commando. Sværhedsgraden, det aktionorienterede gameplay, den farvestrålende grafik og den syntetiskelyd, bombarderede mine sanser og efterlod et indtryk så stærkt, jeg stadig kan huske det nu 20 år efter.


Det blev den første hjemmecomputer og dertilhørende spil jeg oplevede og siden har jeg igennem hele min barndom været stærkt fascineret af computerspil. Det var kun med nød, at jeg kunne klare mig igennem den første bane og det var ikke hvert spil jeg nåede så langt i.

Irriterende plageånder
Jeg besøgte min nabo et antal gange for at spille commando, da jeg ikke kendte andre med noget lignende apperat. Men på et tidspunkt gik hans Commodore i stykker, og jeg husker det som om det tog en evighed at få den repareret. Faktisk mindes jeg ikke, at den nogensinde kom tilbage i funktionel tilstand. På daværende tidspunkt var jeg ærgelig over denne udvikling, men var sikker på den blot var gået i stykker. I eftertiden er jeg kommet til at tænke på, at det selvfølgeligt også kunne være en mulighed, at min nabo var træt af at have en lille blåøjet snotunge forbi i tide og utide.

Retrospekt
Selvom spillet dengang virkede som noget af det største legetøj en ung letimponeret dreng kunne ønske sig, har et tilbageblik givet et lidt andet billede. Så imponerende som C64'eren var for dens tid, så var dens Commando udgave blot en ok klon af den originale arkade version. Grafikken var væsentligt ringere, og C64'er udgaven havde kun 3 af de 8 baner i arkade udgaven. Og da banerne kun var de 3 første, var spillets sværhedsgrad ikke særligt høj (men jeg suttede som barn, så kunne kun komme til bane 2). Soundtracket var dog helt i top.


Hvad er det første spil i kan huske og hvilken platform var det til?