Krisgebis's blog
20-09-2010 - 14:31

Troldspejlet

Har man blot et kromosom af nørd genet, så kender man også Troldspejlet. Programmet på DR der beskæftiger sig med med alt fra live rollespil og tegneserier til film og spil. I min ungdom var det en fast del af min ugeplan. Jeg har også flere bånd fyldt med udsendelser, så de kunne genses. Kendingsmelodien fra Grimlins, det utrættelige engagement og værten har alle dage været det samme. Så for nyligt noget af et afsnit og kom til at tænke lidt over udsendelsen.

Uden nostalgi
Fjerner man de nostalgiske briller, står man tilbage med et program der faktisk ikke er meget værd. Deres fokus er alt for bredt til, at kunne dække nogle af emnerne særligt grundigt i løbet af sendetiden. Har man andre medier at sammenligne med, ser man også hurtigt hvor utidige Troldspejlet er. Deres anmeldelser er sene og deres nyheder uddaterede. Et kendetegn der også altid har gået mig på, er deres manglende kritiske sans. Og i nogle tilfælde, deres mærkelige kritiske sans. Gode, middel og dårlige spil bliver fremstillet ens, og der bliver kun nævnt meget få af spilenes karakteristika. De leverer i det hele taget ikke anmeldelser, men giver LANGT fra oplysninger nok til at seeren selv skulle kunne danne sig et overblik. Nogle gange har de også mærkelige kommentarer til ellers gode titler.

Tilbageblik
På trods af mine gode oplevelser med Troldspejlet må jeg smerteligt indrømme at programmet er dårligt og altid har været det. Hvad programmet har haft af plus, er de indslag hvor vi har kunnet få indblik i produktionen af film/spil og tegneserier. Det har været mere unikt end blot preview af (allerede udgivede) spil. Så undskyld at jeg skal være røvhulet der siger: "Troldspejlet er ringe".



Hvordan er dine oplevelser med Troldspejlet og hvad synes du om programmet?


 
 
 
 
 
 
 
    Get Microsoft Silverlight
 

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her