Boondock Saints anmeldelse

Historien tager sin begyndelse i Boston's arbejderkvater, hvor vi bliver introduceret for de katolske MacManus brødre (Norman Reedus og Sean Patrick Flanery). De vil fejre St. Patriks dag på deres ynglings pub, men ender i et slagsmål med medlemmer af den russiske mafia, der insisterer på at lukke baren selv samme aften.
Brødrene bliver senere opsøgt af to medtagede mafia medlemmere, som har til hensigt at myrde dem begge. De overlever imod alle odds og slå deres overfaldsmænd ihjel i selvforsvar. Imens følger vi FBI agenten Poul Smacker (Willem Dafoe) der er blevet sat på sagen om mordene og finde overfaldsmændende til de dræbte mafiamedlemmere.
Brødrene melder dem selv, men bliver hurtigt erkendt for handlende i selvforsvar. Imens de overnatter i detentionen vågner de begge med en åbenbaring fra Gud. De er blevet udvalgt til at rydde op i Bostons gader og bringe retfærdighed til skurkene. Her starter historien om hævn og afstraffelse.

Debut film
Boondock Saints er Troy Duffys første forsøg som manuskript forfatter og instruktør og man må sige han klarer opgaven ganske kompetent. Der er en klar inspiration fra moderne instruktører som: Guy Ritchie (Lock Stock and two smocking barrels), Quentin Tarantino (Pulp Fiction) og Joel Coen (the big Lebowski). Vi finder scener der springer mellem karakterers synsvinkel og tid, en karakter der minder om The Dude fra "The big Lebowski" på steroider og udpenslede stereotyper med pudsige replikker.

Film midler
Replikkerne er, for det meste, kompetente og handling skrider frem i overskueligt tempo. Der benyttes slow motion og panorerende camera til flere aktion scener og det fungerer ganske godt. Flashback scenerne, der er indskudt imellem opklaringen af gerningsstederne og gerningsstedernes udfoldelse fungerer også ganske fint. Først får man en teaser til hvad der er sket og senere ser man set selv. Det er aldrig uoverskueligt hvor man er henne og hvilke rækkefølge scenerne er i.

Genforening
Det var ikke første gang jeg stødte på "Boondock Saints" og første gang var jeg ikke just imponeret. Må indrømme at filmen faldt bedre i min smag ved denne genforning. Der var bare flere ting der virkede til at fungere for mig. Karaktererne holdt en underholdende og aktion scenerne var kompetent skruet sammen. Fik en lille forkærlighed til både Willem Dafoe's karakter og til pub ejeren. Under filmen får man lidt en fornemmelse af (datidens) Tarantino-lite. Det er en dejlig blanding, for der spilles lidt på de samme strenge (karakter tung historie, sjove dialoger og legeri med scenernes kronologiske rækkefølge) og samtidig bliver der også gjort plads på den mere aktion tunge vinkel.

Negativer
Filmopleven skal ikke ende helt rosenrødt. Prioriteringen på aktion og Tarantino-lite jævner ikke meget plads til historien. Selvom seeren godt kan følge med i handlingens forløb, så hænger scenerne rent historiemæssigt kun ganske løst sammen. F.eks. får man ikke forklaret hvordan brødrene får oplysninger til deres første "hit" på den russiske mafiaboss. Hvordan Il Duce bliver løsladt. Lejemorderen som Rocco kender, virker også smidt ind i historien. Nogle elementer virker også direkte overflødige. Roccos kæreste kunne jeg godt være foruden. Og selvom det er en af de sjovere scener i filmen, spekulerede jeg på om ikke Poul Smackers homo scenen ville efterlade hans karakter mere fokuseret. El Duce kunne de også sagtens have undværet. Den største scene med ham er et fjollet aktionskyderi, hvor ingen pludseligt kan ramme og som varer i ALT for lang tid.
Det religiøse tema fungerer, men eksekveringsbønnen virker mere end almindeligt iscenesat. I det hele taget virker ingen af karaktererne troværdige. Den der kommer tættest på er Rocco, som er blatant taget fra "The Big Lebowski". Det virker som om der har siddet en flok mennesker i et mødelokal og smidt buzzord på et blackboard til hver karakter. Derfor virker hovedkaraktererne som en samling sjove faktorer, som ikke hænger helt sammen til en troværdig karakter.
Et af problemerne med historien hænger også sammen med de svage karakterer. Der skulle være brugt mere tid på at fokusere på Smackers motivation for at tilslutte sig brødrenes mission, og der skulle være mere fokus på brødrenes åbenbaring dualitet mellem at være almindelige mennesker og gøre forkerte ting (slå ihjel) for et højere formål.

Konklusion
Selvom jeg ikke kan tilslutte mig hovedparten af "drengerøvs" elementerne, så er der stadig meget guf at hente i "Boondock Saints". Historien har desværre ikke den store bærekraft og plottet og karaktererne er alt for løst sammensat, men filmoplevelsen er værd at opleve og dét gør den anbefalelsesværdig.

7/10