Krisgebis's blog
16-10-2009 - 04:12

RE5 =)

Så kom tiden til at krybe til korset
Ja, jeg tog fejl. Sådan kan det jo altid gå. Normalt har jeg rimeligt styr på hvilke spil der vil appellere til mig eller ej, allerede før jeg prøver dem. Har jeg ikke læst særligt meget om et spil, går jeg normalt til det med åbent sind.

Historien indtil nu
Jeg nåede at opleve de tidlige survival horror spil i deres samtid med "Alone in the Dark" serien. Da Resident Evil udkom i 96, syntes jeg også det var et spændende spil. Serien holdte dog ikke min interesse, da den svage styring og kameraføring begyndte at gå mig på. Flere år senere nåede jeg at opfange en del af hypen omkring RE4 og dens fremragende anmeldelser. Derfor anbefalede jeg en kammerat at købe det til hans Gamecube og nød selv at følge med i noget af hans gennemspilning.

RE5 boxart
5'eren kommer!
Efter at følge noget presseomtale omkring den kommende 5'er og høre den gode nyhed om, at udviklerne vil gøre spillet mere endnu mere vesten orienteret end 4'eren, når jeg da selv at blive lidt hyped efter spillet. Da demoen stadig er helt frisk på markedspladsen, henter jeg den hurtigt for, at se hvad de har fået gjort med gameplayet. Jeg bliver dog rigtigt skuffet. Tps genren har simpelthen flyttet sig for meget imens RE5 har været under udvikling, og styringen føles stadig utroligt konservativ, på trods af deres forbedringer. Spillets fokus på coop irriterede mig også, da det fjerner oplevelsen af isolation og (dele af) den desperate kamp for overlevelse.

Retry? Yes
Min fætter havde den sidste tid snakket om hans coop gennemspilning af RE5 og anbefalet mig at købe det, så da jeg manglede et coop spil, da jeg fik vennebesøg (og så spillet til 180kr) tænkte jeg, at jeg da kunne give det endnu en chance.
Da jeg ser mig selv som en nogenlunde garvet gamer og godt kan lide udfordrende gameplay, blev sværhedsgraden sat på den sværeste (specielt da jeg læste at der var endnu en sværhedsgrad man kunne låse op for). Selvom der oprindeligt blev uddelt en stor mængde tæv til mig og jeg skulle tage flere gennemspilninger for, at klare mig igennem det første møde med en flok modstandere, så fangede gameplayet alligevel og coopdelen blev både prøvet med online buddy. Senere startede jeg spillet forfra med en kammerat og vi spillede fra start til slut med stor iver.

Konklusion
Grafikken var virkeligt i sit es på min nye fladskærm, jeg havde fået mig siden min oplevelse med demoen. Musikken er tilpas for stemningen og lyden er også ganske god (selvom nogle af pistolerne lyder lidt fimsede). Gameplayet er centreret omkring aktion gåder. Dvs. man bliver præsenteret for modstandere med forskellige styrker og svagheder, enten blandet sammen med forskellige modstandere eller med forhindringer i omgivelserne. Et virkeligt effektiv fokus for et coop spil af denne type. Så ved at give spillet lidt tid (og hjulpet af den fantastiske præsentation) begyndte jeg virkeligt at åbne op for spillet. Spillet har dog stadig nogle svagheder, men disse bliver klart overgået af de positive elementer. Jeg vil varmt anbefale spillet til aktionfans der sætter pris på puzzle elementer i deres spil. Survival horror fans vil nok også finde en god oplevelse, med mindre de søger et hardcore survival horror spil.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her