Hvor mange gange...?

Hej nørder!

Håber I har haft en god jul :) I respekt af julefreden, bliver det her blogindlæg ret kort.

Men nu til sagen:

Gad vide hvor mange gange vedkommende der har lavet følgende har set Matrix, for at have opdaget hvor godt to velkendte ting passer sammen?



Klik på mig!

Call of Duty: Fail at War

Hej nørder!

Jeg har fornylig anskaffet mig Call of Duty: Fa.. World at War til PC, og på trods af at alting så lovende ud fra anmeldelser og salgstal, var virkeligheden for mig noget helt, HELT andet.

Jeg har altid været en fan af Call of Duty spillene, dog mest på PC'en, og var endda så glad for Modern Warfare at jeg havde det til både PC og Xbox.

Da det så blev annonceret at World at War skulle foregå i 2. Verdenskrig, tænkte jeg "Pis", men da det så kom frem at man skulle slagte japanere med flammekastere, var det slet ikke så ringe endda, da jeg altid har haft en forkærlighed for flammekastere og dets lige, og jeg må indrømme at jeg klappede lystigt i mine små hænder da spillet åbnede op, og jeg gik i gang med kampagnen, der startede med en ret så god intro og endda med JACK BAUER som voice actor. Det kunne jo kun gå godt..

Da jeg så kom ind i selve spillet, syntes det hele også at være fryd og gammen. God lyd, god grafik - alting ved det gamle WWII CoD.

Derfra gik det så også kraftigt ned af bakke.

De første japanere kom stormende, og straks blev spillets glans brudt - voldsomt. Aldrig siger jeg jer, ALDRIG har jeg i et FPS spil stået med SÅ kedelige og fuldstændigt intetsigende våben. Alting er fuldstændig til grin: lydende, udseendet og følelsen ved alle de her fjollede WWII våben er direkte pinligt, og var jeg udvikler hos Treyarch ville jeg have hængt mig selv. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan gå så meget tilbage? Mange af våbene er jo præcis de samme som i (næsten) alle de foregående CoD-spil, men alligevel er det lykkedes dem på magisk vis at gøre våbnene kedeligere. Det forstår jeg simpelthen ikke.

Ikke lang tid efter kom næste frustration, nemlig styringen. Jeg har ikke prøvet det på Xboxen, men på PC'en er det bestemt ikke godt. Hele styringen føles langsom og træg (nej, det har ikke noget med mouse sensitivity at gøre), og det er simpelthen sørgeligt at et potentialt godt FPS skal ødelægges af latterlig programmering på styringen.

Til sidst, men overhovedet ikke mindst, er der selve "Call of Duty-følelsen og gameplayet". Call of Duty har altid været et mesterværk, når det kommer til iscenesatte kampe og scripted events, der får hele molevitten til at føles som en rigtig, hæsblæsende slagmark - bare ikke World at War. De steder du kæmper er simpelthen så kedelige og ligegyldige at se på, og når der endelig bliver lagt op til seriøst kamp og mange fjollerikker på skærmen, så sidder jeg stadig med fornemmelsen af, at det hele går umådeligt langsomt, og der i virkeligheden ikke sker en skid, før man har stillet sig på den rigtige firkant.

Nu vil jeg tålmodigt vente på at IW vil lave Modern Warfare 2, og samtidig krydse fingre for, at Treyarch aldrig nogensinde får lov til at udvikle et spil igen.

Flammekasteren er dog sjov.



- Khaine775

2008 og udvalget af spil

Hej nørder!

Tiden er meget snart, hvis den ikke allerede er det, ved at være dér på året, hvor vi allesammen vender bunden af vores pengepung i vejret, for at finde penge til årets spilrus. Der kommer rigtig mange potentielt rigtig gode spil inde for den næste måned, og det værste ved det hele er, at det i hvert fald er kommet bag på mig, da de næsten obligatoriske udskydelser af den ene titel efter den anden, er udeblevet i år. 

På en eller anden bizar måde er det temmelig bittert, for jeg er en af dem, der simpelthen ikke har råd til at give 400-500,- pr titel fra Kuulsjåp, og samtidig er jeg også den uheldige ejer af en viljestyrke - lige på det område i hvert fald - der simpelthen ikke kan håndtere presset og tilbuddene fra de mange spil.

Da der jo også gerne skulle være råd til andre ting end spil som f.eks mit fantastisk prissatte iOn-abbonement, biografture og drikke tøser fulde i byen, så ville jeg være rigtig interesseret i at høre, hvilken (billig) spilpusher I ville anbefale, og hvilken I selv har tænkt jer at benytte her til spilræset.

/wave

Mig og karate.

Hej nørder!

Jeg har altid set på karate som en pop-dille for pop-duller og dillere (?!), men lige pludselig en dag tog fanden ved mig, og overbeviste mig om, at jeg også skulle prøve skidtet, og hvilket bedre tidspunkt var der, end når ens kammerat på 102kg muskel (vejer selv 60) lige var startet? Samme tænkte jeg, og skal man trække paraleller fra det her til verden udenfor, så er det her nogenlunde hvad jeg har erfaret:



Men nok om mit tuderi.

Jeg kan ikke rigtig gøre op med mig selv, om karate er noget for mig, om det egentlig er noget jeg gider. Jeg kan ikke engang gøre op med mig selv, om jeg egentlig syntes det var sjov, og nej det er ikke pga. af tæskene.

Jeg starter snart i 2.g på den mest (hvis man kan sige, der er nogen, der er det) matematiske studieretning, og jeg kan allerede se på mit skema nu, at jeg næppe får overskud til at lave mine ting, og samtidig have hel vild og voldsom overskud til at blive krøllet sammen tre timer om ugen, selvom det da har sin egen charme. Lige nu er jeg fuldstændig bombet, efter at have været til en karate-træning, og det er endda hvor jeg ikke har lavet det helt vilde de sidste par måneder, så hvis jeg kender mig selv ret, så ved jeg, at jeg meget hurtigt mister lysten til karate når jeg hvert dag skal stå op klokken lort, og sidde på en skolebænk og løse ligninger en hel dag.

Hmm...

Hvorfor blev vi dog også udstyret med en hjerne, der absolut skal gradbøje og overveje hver enkelt ting?

- Khaine775

Nææh, en iPhone

Så blev det også min tur.

Jeg har aldrig været en særlig stor fan af hverken Apple eller nogle af deres produkter, så da de udgav deres første iPhone i USA vakte det heller ikke den helt store interesse i mig, dels fordi det var noget fra Apple, dels fordi det kun var i USA. Så kom deres iPod Touch til DK, en kammerat fik fat i en, og straks var jeg forelsket i den. Alting virkede fuldstændig gennemført i forhold til noget andet, jeg nogensinde havde set i et stykke håndholdt elektronik. Jeg købte dog ikke selv en, for 2000,- var lige i overkanten for en MP3-afspiller.

Det var egentlig først der, hvor det gik op for mig, at iPhonen næsten var det samme som Touch'en, bare med flere funktioner og muligheder naturligvis.

Så blev den opdaterede iPhone, iPhone 3G annonceret, og sammen med den også nyheden om, at den kom til Danmark. Den dag var en stor dag i min bog, for den dag markerede tidspunktet for hvornår jeg endelig kunne tillade mig selv at bruge penge på et produkt, som jeg ville kunne erstatte både MP3 og mobil med. Hurra for det.

Jeg sidder så i dag, en frygtelig masse dage senere, ved siden af min iPhone 3G, og jeg må sige, at jeg bliver gladere og gladere for den, for hver dag der går. Ja, jeg bliver endda glad bare af at sidde her og kigge på den. Alene selve telefonens ydre design er mere end 100% gennemført, og når man først får et indtryk af selve softwarens kosmetiske, såvel som funktionelle design, for slet ikke at tale om hvor frygtelig elegant og intuitivt det hele er sat sammen på, så er man ikke i tvivl om, at man her sidder med et produkt der vil noget. Folkene bag det vil noget. Det føles ikke bare som et produkt Apple har smidt ud for at tjene nogle hurtige penge (selvfølgelig er det dog det), nej det her føles som guldægget af en flok ingeniører -og designeres livsarbejde.



iPhone 3G - 11/10