Kategori: Generelt
04-09-2013 - 20:53

Streamer Outlast i aften.

Hej drenge!

Jeg går lidt og leger med tanken om at streame det nye gyserspil Outlast i aften. Er det noget, i ville være interesseret i at se? :) Jeg satser på en 22.30 kick-off!


Min twitch er http://twitch.tv/kesseso

Mvh

Kevin.
13-05-2012 - 17:56

Højhusene i Rødovre.

Som hundredevis af andre mennesker så overværede jeg sprængningerne af højhusene i Rødovre.Jjeg filmede det, og jeg tænkte at gøre lidt ud af det fremfor bare at smide et råt klip op. Enjoy!



Sangen er The Ink Spots - I Don't Want To Set The World On Fire.
16-12-2011 - 17:25

MUSIKVIDEO YO!

Hej guys!

Jeg lavede et blogindlæg for nogle måneder siden med en kortfilm, der hed Captus. I kunne lide det, yay! Jeg lovede jer, at jeg ville smide mere på banen, men så kom der en ordentlig røvfuld arbejde i vejen, så jeg havde intet tid til noget som helst (udover Masterchef!) :(

MEN NU ER JEG ARBEJDSLØS!!!!! Så nu har jeg alt for meget tid...
Anyway, jeg har lige lavet en musikvideo for min gode ven SPACE. Det er grimerap med et lidt anderledes twist, både rap og video-mæssigt. Grime-rappere lyder ret tit ens og har hårde beats. SPACE prøver med sit hurtige, præcise flow og sin specielle stemme at sætte sit eget præg på den ellers monotone grime-genre.

Jeg HADER grime-videoer. Alle sammen er ens. Fotografen kan ikke finde fokus, så han vælger istedet bare at dreje impulsivt på fokushjulet. Det ser hæsligt ud, og nogle gange er det til at få hovedpine af. Og så er det også ret normalt, at der ikke sker andet i videoen, end at de rapper til kameraet.... i 4 minutter.... Det blev jeg træt af, så jeg ville prøve at gøre det bedre! Jeg droppede håndholdte ufokuseret billeder, og jeg prøvede på at skabe et råt og hårdt miljø, men billedmæssigt stilrent og professionelt. Ja, der er håndholdte, ufokuserede billeder i videoen, men jeg bruger det som et virkemiddel. Ikke som mangel på skillzzzzz.

Have I succeeded? Jeg håber, I kan lide det :D Om musikken så lige er jer, det ved jeg så ikke!


HUSK HD!


10-10-2011 - 23:46

iPhone eller HTC?

That is the question!


Jeg har altid været en Apple-tilhænger. Jeg ejer en MacBook Pro, jeg elsker den og foretrækker mac's over en windows-pc anytime! Sådan havde jeg det også med smartphones. iOS over Android! Og den udtalelse holdte jeg ved, selvom jeg intet aner om Android. Jeg ved godt, det er barnligt og dumt, og jeg er lidt flov over, at jeg har haft den holdning.

Jeg var på arbejde, og min kollega kom over til mig og viste sin nye HTC Sensation. Jeg var solgt på stedet. Alt var bare lækkert på den! Jeg kiggede på min iPhone 3GS bagefter, og jeg kedede mig. Kedeligt og opstillet lay-out, ikke rigtigt mulighed for at customize! Jeg har haft telefonen i halvandet år, og fra det ene minut til det andet indså jeg, at den var kedelig. Jeg har også en iPad, og der elsker jeg lay-outet i menuer. Men jeg synes ikke længere, at det fungerer på en mindre device.

Jeg sidder nu og overvejer, om jeg tør tage springet. Tør jeg skifte fra mine trygge rammer hos Apple og hoppe over til Android? Jeg ved det seriøst ikke. Jeg mangler de sidste 10% for at blive overbevist! Men én ting er jeg trods alt blevet sikker på: Jeg opgraderer ikke min 3GS til 4S, som sikkert runder en pris på 4500-5000 uden abb.
Jeg har kigget på en HTC Sensation XE : http://www.htc.com/www/smartphones/htc-sensation-xe/
Og ja, den koster omkring 4700, men det vil jeg trods alt hellere give for en helt ny oplevelse, fremfor en oplevelse, jeg fuldt ud kender.


Hvad er jeres mening og egen erfaring? Og har I evt. screenshots af jeres eget design på jeres Android-telefoner?

Mange tak!
- Kevin



TL;DR : Jeg er træt af iPhone. Overvejer et skift til Android. Ved ikke helt, om jeg tør. Jeres mening og erfaring. I er søde.
16-04-2011 - 21:40

Video-guf. Captus!

Hej igen, venner!

Jeg fik en udfordring fra Juxer for en uges tid siden! Jeg skulle tage til en af byerne tæt på min bopæl og beskrive én bestemt følelse igennem levende billeder.
Jeg tog udfordringen, og jeg håber, jeg har ramt noget godt. Jeg har måske drejet konceptet lidt, men jeg synes nu stadig, jeg får beskrevet nogle følelser, som sidder dybt inde i folk. Nemlig ensomhed, depression. At sidde fast et sted.

Jeg fik idéen i torsdags, og jeg ringede til min ven (som spiller rollen) med det samme! Vi filmede så om aftenen inde i kbh. Vi filmede i 2 timer, og smuttede hjem. Jeg redigerede den så i 5 timer igår, og her er resultatet :D Jeg er selv MEGET stolt, så jeg håber, i er nede med det! Spørg løs, hvis I har spørgsmål.


 




- Kevin
11-04-2011 - 17:49

Video-guf, Version Kes

Hej gutter!

Jeg takker alle for den fede respons på mine billeder. Det betyder meget!
Jeg elsker at tage billeder, men film har altid ligget tættest på mit hjerte. SÅ DERFOR har jeg lavet en lille film til her.
Min ven Martin spiller rollen som mand. Vi filmede det på en halv time, og jeg redigerede det på 20 minutter. Vi gik bare en tur i skoven, og jeg fik lyst til at filme ham, imens han gik :D Det blev så til det her :

 

(Se den i 1080p!)


På trods af, at det hele er impulsivt skudt, så synes jeg da, at det er et meget godt resultat :p at skabe et plot på random optagelser er ret svært, så vær ikke så kritiske :p



OG NU vil jeg gerne bede jer om hjælp. Jeg ser gerne, at jeg uploader en ny film hver uge. Hvad kunne I godt tænke jer at se? Er I til komedier? Actionfilm eller dramaer?
Jeg vil give enhver genre et forsøg, so don't be shy! Kom med et forslag! Kun fantasien sætter grænser.



- Kevin 
09-04-2011 - 13:41

Foto-guf, Version Kes

Hej alle!

Hyggen er så småt igang med sin fotoblog, og så fik jeg også lige lyst! :D

Her er nogle billeder, jeg tog igår. Jeg håber, I kan lide dem!


Kevin


Kevin


Kevin


Kevin


Kevin


Kevinhihi
28-11-2010 - 22:37

The Funnel Of Philosophy

Hej Lifere!
Eftersom en del læste min lange blog sidst (kan stadig blive læst!), er jeg blevet lidt bidt af det! Så derfor vil jeg nu spørge jer til råds!

Som jeg snakkede om i min sidste blog, så har mine to venner og jeg gang i et youtube-sketchshow. Vi er stadig i idéudviklingen, og her kommer jeres hjælp ind i billedet!
Vi har anskaffet os et stort fladskærms-tv, som netop er gået i stykker. Vi vil super gerne lave en sketch omkring det her tv og en sjov og original måde at smadre det på!

Mit spørgsmål til jer : Hvordan skal det her tv smadres? I må meget gerne komme med et helt scenarie, hvis I er kreative :D


Vores teaser til showet kan ses her (bemærk: 720p) :

 


- Kevin.
26-11-2010 - 00:33

Long time, no see!

Hej Lifere!

Det er faktisk nogle år siden, jeg har skrevet en blog herinde. Det har nok noget at gøre med det ban, jeg fik hentet mig for lang tid siden. Men nu hvor jeg har været tilbage i nogle måneder, så synes jeg, jeg skulle opdatere min blog, på trods af, jeg ingen views får, nu hvor hardcore bloggers som Hyggen sidder på blog-tronen.

Anyway, Jeg har faktisk lidt på hjerte denne gang. Ikke ligesom mine gamle og umodne blogs, som (åbenbart) handlede om Bob Marley, deep pan pizza og Blauwy. Nej, jeg vil faktisk gerne dele lidt med jer omkring mit liv, as it is as we speak.


School-dropout.
Jeg gik på Rødovre Gymnasium på medielinien i perioden august 08 - marts 09. Jeg følte mig tilpas i gymnasielivet. Jeg mødte op til timerne, lavede mine lektier og drak så mange fadøl, så jeg til sidst måtte nasse øl af andre, fordi mine penge var brugt op. Det var tider. Men på trods af de gode tider, blev jeg mere og mere rastløs. Jeg har altid haft en passion for film og tv, og den passion blev pludseligt så stor, at jeg følte, jeg måtte væk fra gymnasiet og dedikere mit liv til branchen.
På trods af megen modgang fra lærer, vejledere og inspektør tog jeg springet. Jeg droppede ud! Problemet var bare, at jeg ikke anede, hvad jeg så skulle gøre af mig selv. Jeg var sølle 16 år dengang, så mine muligheder var stærkt begrænsede. Jeg fandt et alternativ - Produktionsskole. Min første tanke omkring produktionsskoler var selvfølgelig, at det var for slackers. For folk, der ikke gad være voksne og bare ville dovne den af, og så samtidigt få penge for det.
Jeg havde læst mig frem til, at Brøndby Produktionsskole havde en god filmlinie, så jeg gik derover, skrev mig op, og startede op umiddelbart efter. Det vidste sig at være det hidtil bedste valg, jeg nogensinde har taget.


Produktionsskole.
Første skoledag. Mærkelige mennesker. Ikke en skid at lave. Jeg vil hjem.
Det var nogenlunde min første dag på skolen. Det var hæsligt. Der var virkelig ingenting at lave. Jeg sad på nettet i 6 timer, og så tog jeg hjem igen. Jeg brokkede mig. Og som den dreng jeg nu var, ville jeg droppe ud uden at give det en chance. En af mine veninder sagde, at jeg skulle give det to uger, og hvis det så stadig var noget lort, så kunne jeg så overveje at smutte.
Long story short, jeg fik masser at lave, jeg lærte en masse, og jeg fik et fantastisk forhold til mine lærere.
Nogle af mine film fra skolen kan ses her :  http://vimeo.com/user2834648/videos - Der er beskrivelser under filmen.

Jeg lærte en masse, men jeg fik også en masse fantastiske venner, og ikke mindst en dejlig kæreste, som jeg lige har haft 8 måneders dag med (yiha!). Det var alt i alt det bedste halvandet år i mit liv so far. Og her fandt jeg ud af, hvad jeg skulle bruge mit liv på:
Jeg skal være fotograf. Film eller tv-fotograf.


Moving on.
Mit forløb på skolen var slut, og jeg skulle videre. Jeg blev sendt på HF på Avedøre gymnasium. Great. Jeg stoppede samme dag, som jeg startede. Jeg skulle ikke starte på et nyt gym, af flere årsager:
1. Jeg droppede ud af det første gym af en grund. Jeg skulle gå andre græsgange.
2. Det venskab som var i klassen på mit første gym kunne jeg slet ikke forestille mig, at jeg skulle genopleve et nyt sted. Alt for mange mennesker at holde styr på. Ja, sådan havde jeg det sgu.

Så jeg hoppede hurtigt videre, og eftersom jeg havde udviklet et virkelig godt venskab med en af mine filmlærere fra produktionsskolen, så skulle han jo have det at vide. Og det var hårdt. Han havde kæmpet meget for mig. For at få mig videre, give mig en uddannelse. Og nu havde jeg allerede droppet det. Og ja, jeg fik da også en skideballe, men han støttede mig. Sjovt nok, så støttede hele skolen mig i mit valg. Undtagen min vejleder (hende undgår jeg stadig, haha!).
Min lærer er et multitalent. Han er god til at lave film. Alt fra idéudvikling til at redigere det i avancerede programmer. Han synger fantastisk. Han har sin egen teatergruppe, der hedder Gorgerne. De har blandt andet lavet Chess sidste år, og SPAMALOT! her i november. Nu skal det her ikke blive en kærlighederklæring, men jeg ser utroligt meget op til ham!

SPAMALOT!
Min lærer var instruktør og skuespiller i musicalen SPAMALOT!, som lige har kørt på Gladsaxe Ny Teater. SPAMALOT! er en tony-award vinder og broadway-musical, som er baseret på Monty Python And The Holy Grail. Læs mere her : http://www.spamalot.dk/Spamalot_-_Teatret_Gorgerne.html
Jeg sad og så Zulu Gumball en hyggelig mandag, og jeg fik pludselig en besked. Det var fra min lærer. Han skulle filme musicalen over to dage, og han ville gerne have mig til at hjælpe. Jeg var beæret. Mit første fotoarbejde!!! :D Jeg skulle stå for det hele, og til den sidste forestilling skulle jeg være backstage og lave en dokumentar om den sidste forestilling, som jeg selv skal redigere til den kommende dvd.
Jeg var super nervøs, men det gik over al forventning! Det var 3 fantastisk sjove dage, og jeg fik meget erfaring med på vejen. Og så var min lærer super glad for de optagelser, jeg havde lavet. Så kan det jo ikke blive bedre! :D Så jeg satser på at være selvskrevet til næste musical, Teateret Gorgerne kommer med!

Så nu sidder jeg her, 18 år gammel. Jeg skal til at skabe en karriere, uden uddannelse, men dog et talent for foto. Jeg har en jobsamtale i næste uge, som måske kan hjælpe mig igang inde for tv-universet. Jeg starter med at lave tv, og hvis jeg skal have opfyldt min største drøm, så skal jeg ende som filmfotograf en skønne dag!



Jeg aner ikke, hvorfor jeg har lavet den her blog. Jeg trængte vel bare til at lette hjertet for al den begejstring, jeg sidder med lige nu.
Jeg kunne blive ved med at skrive, så jeg har lavet en lettere overfladisk gennemgang af de sidste to år af mit liv.

Tak, hvis I gad læse det hele :D det betyder meget!


- Kevin.

Ps. Mine to venner og jeg starter snart et sketchshow på youtube. Vi hedder The Funnel Of Philosophy. Her er en lille teaser :
 
(husk hd, og ja, jeg har hovedrollen. Jeg skulle måske have klippet mit hår og barberet mig inden).


13-06-2008 - 12:50

De mundtlige eksaminer.

HEYO!!!

Ingen stor blog denne gang. Nu vil det blot handle om min dansk eksamen.
Jeg var en heldig rad, da jeg trak novelle. En ekstremt sær novelle ved navn "Søndag". Jeg kom ind til min lærer og censor (stav?) efter 40 min. forberedelse. Det kørte som smurt, og jeg gik hjem med et 12-tal i lommen. JOW TJAK SIGER JEG BARE.
08-06-2008 - 02:14

UHA DADADADA!

Den Umaskerede Ninja.
Ja, det er mig. Man tvivler måske, men den er sku god nok!

Min blog vil bestå af en del ting, som måske virker ligegyldige, men faktisk betyder en del for mig :$ :I (L) (H)

  • Bob Marley
  • Fester
  • Deep-pan pizza
  • Blauwy.

Vi starter med Bob!



Bob er jo en herlig fyr! Han røg meget tjald, hvilket man ikke kan være imod. MEN! Jeg fik først øjnene op for hans musik for nogle dage siden, da jeg så I Am Legend for 117.gang, og siden da har min iPod ikke spillet andet! Jeg er generelt pissetræt af det der "Peace-love-and-harmony"-shit, men når Bob synger, så rocker man bare med, og bliver helt kærlig. Simpelthen fantastisk. Jeg råder jer alle sammen til at købe albummet "Legend".

FESTER!
(Mig med Sneakers-trøjen... Og nej, jeg aner ikke, hvad jeg laver. Og hvem de andre er...)


Jeg har læseferie, så jeg har masser af tid til at feste, drikke og andre sager. Dog ahr jeg aldrig oplevet tømmermænd 2 dage efter første fest. Måske hænger det sammen med, at jeg dagen efter første fest drak mig ligeså stiv som dagen før. Jeg har aldrig oplevet magen til tømmermænd. Men hold kæft, det var sjovt! Hvis I kender Mezcal + orm, vodkashots, whiskey og tequila, så kan I næsten regne ud, hvordan min aften så ud. Begge aftener. Føj...

Deep-pan pizza!!



Den pizza smagte simpelthen så godt, at jeg ikke nåede at tage et billede af den, før jeg havde spist den :( Jeg elsker også Twix, men igen er den også spist, så I får lige noget af indpakningen med! For helvede, jeg føler mig fed. Men de to ting er klart højt elsket!<333

Blauwy.



Jeg sku ikke lige noget billede af ham liggende, men jeg var sammen med ham idag :D Og det var faktisk pisse hyggeligt. Vi lavede faktisk intet specielt. Vi kløede kat, spillede bordtennis, og jeg savlede over hans udstyr............ Ja, altså hans studie-udstyr. Så klam er jeg heller ikke... eller... tjoo.....
Men jeg mødte ham jo herinde sidste år, så det er faktisk lidt utroligt, at vi snakker så godt sammen! Så uden at lyde gay : Jeg takker xbl.dk <333
Svinekøøøød!


Det var faktisk alt for mig denne gang. Vi snakkes vel snart igen!


- Kes.







17-05-2008 - 23:55

A Goofy Movie.

Hej venner! (Jeg må nok hellere få lavet et lille banner snart, så det ser lidt mere fancy ud)

Intet spændende i den her uge. Jeg har sidste skoledag om 13 dage, så jeg har det herligt :D
Men én ting (udover Blauwy) har VIRKELIG pyntet på humøret! Disneyfilmen "A Goofy Movie". For helvede, den er genial. Alle sangene, de forskellige scener. Så her får i sku lige lidt!

Big Foot :


Fedtmule og Søn på tur :


Max på vej i skole (faktisk til sidste skoledag!) :


Jeg har valgt at give jer videoerne på dansk, da det minder mig mest om min barndom. Og så kan man jo også sangene!
Enjoy!

- Kevin


13-05-2008 - 19:36

Endnu noget uinteressant.

HEJ GUTTER!

S
om i jo nok ved, så har jeg været i væk i lang tid, og ja, jeg har savnet jer :( Men de dårlige tider er overstået! I'm back!
Men jeg må nok hellere stoppe med at skrive det alle steder, ellers hader I mig bare igen :D

Anyways, Den her blog har jeg kun brugt til unødvendige ting, så fra nu af vil jeg bruge den flittigt og konstruktivt........ .... ..... ... ... .. .. ..

Jeg er igang med mine afgangseksaminer, og det går faktisk fint nok. Det er først ved det mundtlige, det går galt. Men fuck det, det påvirker intet! Fordi jeg kommer nok alligevel på gymnasiet \:D/ Wooot.
Nå ja, så er der de klassiske problemer med tøserne, som mig og Blauwy konstant løber ind i. Men det sker kun, når vi har slået op... .. Ingen kommentarer..


Nå, men inden jeg forlader denne blog for at gå i tænkeboks (jeg skal have gode idéer til næste blog!), så vil jeg lige kvitere med et sjovt billede! Det er trods alt det, jeg gør bedst! :



Vi ses snart i bloggen igen! I ser mig nok OVERALT i forummet alligevel ;)

 Kevin
05-12-2007 - 23:47

Kevin Kes og Blauwy

Bare lige så i ved det...


VI ER NINJAER!!!


01-12-2007 - 21:20

Naruto! omg.


Nøøøøj!
Det var min første bemærkning, da jeg satte Naruto : Rise of A Ninja i boksen.
Jeg "købte" det i Gamestop pga. deres fantastiske tilbud. Jeg havde kun hørt gode
ting om det fra min rare ven, Blauwy, så nu måtte jeg hellere prøve det uden de store
forventninger.

Byen, der hedder Leaf Village, er faktisk meget godt lavet, bedre end jeg regnede
med. Selvfølgelig er den lidt off nogle gange, men nævn et spil, der er helt fejl-
frit i grafikken? Byen er fyldt med muligheder, og du har det faktisk meget frit,
og du er faktisk ikke afhængig af noget som helst.

Naruto er jo også en fighting spil, og det er utroligt fuldført. Jeg var bange for,
at det ville blive kedeligt og dårligt, da der jo er så mange andre muligheder i
spillet, men der blev jeg overrasket. Utroligt sjovt, og man keder sig stort set
aldrig, når man er i kamp. Dog har jeg haft et raseri-anfald eller to, da jeg ikke
fik lov til at slå min modstander overhovedet i en runde. Man har mulighed for at
regenerere liv via noget, som bliver kaldt memo-clips. Det er små memoer, som
opbakker én til at kæmpe videre. Så har man et hvis antal sekunder til at smadre
ned i A-knappen, så man får mere liv OG chakara. Role-playing gamers ville kalde
det for Mana. Man bruger sin chakara til at lave jutsuer, som er forskellige angreb.
Kig f.eks på billedet ovenover, hvor man kan lave flere af sig selv og så gå amok
på modstanderen, og denne feature er også gennemført, så det siger spar to.

Meget er der at sige om dette spil. Man lærer i alt 3 jutsuer i spillet som Naruto.
F.eks at gå på vandet, løbe op ad vægge, ja, at lave sig om til en dame sågar.
Man kan opgradere sine jutsuer hen ad vejen. Man kan også lære nye combo's,
og man kan også opgradere sin strength and so on...
Spillet går i bund og grund ud på at blive byens bedste ninja, og samtidig blive respekteret og få byen til at kunne lide en. Hele byens indbyggere er ikke vilde
med Naruto til at starte med, så man skal prøve at gøre dem glade. Det kan man
gøre ved hjælp at forskellige quests, som hjælpere borgerene. Nogle af disse
mennesker nyder også, at man laver sig om til en kvinde, og så bliver de glade
for en. Meget sjov detalje! Man kan også lave races med folk, og så er der en sjov "leg", som hedder hide-and-seek, hvor man skal finde en dreng, der gemmer sig. Det kan man bruge laaaang tid på.

Man skal ikke købe dette spil, hvis man ikke kan lide Anime. Jeg elsker anime,
og grafikken tager virkelig kegler hos mig! Alle de klassiske anime ting er med i spillet. Perverse mænd, der studerer kvinder, de pinlige situationer osv..

Naruto er et klasse spil, som har en replay-value, fordi der er en seperat fighting mode, så man kan dele øretæver ud til gutterne. Det eneste problem er dog, at man vender sig til Naruto's kamptekniker, så man kan ikke udnytte de andre characters færdigheder fuldt ud.

Titel
Naruto : Rise Of A Ninja
Udvikler
Ubisoft
Udgiver
Ubisoft
Udgivelsesdato

Ude nu
Platform

Xbox360
Antal spillere

1-2

Gameplay:
9/10
Grafik:9/10
Lyd:8.5/10
Holdbarhed:8/10
Xbox Live:8/10
Overall:
8.7/10

En varm anbefaling herfra!
26-11-2007 - 14:12

Min første Blog.


Hej, og velkommen til min friske blog.
Jeg har intet spændende at sige idag. Kun denne besked : I has a Bucket!


Følg Xboxlife her