jonesmiller's blog
23-12-2006 - 13:25

Mørbanket på riverkortet!

Præmien i gårsdagens pokerturnering var en tjenerinde for en aften, hvis jeg altså vandt (se forrige blogindlæg). Jeg var sikker på, at jeg skulle se "Top Gear" og få bragt dåseøl samtidig. Skæbnen ville det anderledes, og det viste sig, at mine pokerevner er i værre tilstand end jeg troede. Efter nogle få runder gik jeg all-in med to stærke par, men riverkortet knækkede mit håb for sejr. Min modstander slog mig ud med 3 ens. Heldigvis havde kvinderne ved bordet glemt alt om indsatsen som var aftalt dagen forinden. Sådan går det når man blander poker med alkohol he he!

Jeg vil ønske alle en glædelig jul & et godt nytår!

Mvh.

Jones  

 

En pokerpige der har glemt alt om indsatsen he he

 

Winner takes it all! 

22-12-2006 - 14:29

Texas Hold Ém 2nite

Du tænker: "Det bliver da noget af en drengerøvsaften" Du tænker sikkert noget i stil med: "Skal drengene klæde sig ud som cowboys og drikke whiskey? Spiller de om penge? Tror ham Jones Miller virkelig, at han kan bluffe som Gus Hansen?" For at svare på ét af de spørgsmål, som jeg har lagt i munden på dig, så bluffer jeg bedre end Gus:-) (For hver gang du ser en smiley i dette indlæg, er det en dårlig joke under lavmålet)

I aften skal jeg spille poker med 5 kvinder (ja du læste rigtigt)! Jeg bliver den eneste mand ved bordet og nej - der bliver IKKE spillet strippoker. Jeg anser mig selv som en habil pokerspiller, selvom jeg blev revet lidt rundt af Giant Hamster og Rot Endahl på Live igår. Jeg er oppe imod skarp konkurrence, for om nogen i denne verden kan bluffe, så er det vel kvinder. Det kan de fleste mænd skrive under på:-) Derfor bliver det en heftig omgang konkurrence. Det som bliver det spændende i aften er indsatsen, for hvis jeg vinder, kan jeg blive den heldige vinder af en tjenerinde for en aften (kan selvfølgelig også selv havne som slave for en aften). Det passer jo perfekt, hvis jeg kan nå at vinde til Top Gear kl. 20 på TV3+! Jones Miller der får bragt den ene dåseøl efter den anden Al Bundy style, er tanker der får mig til at trække på smilebåndet. Wish me luck, så jeg ikke behøver at flæbe i mit næste blogindlæg! Lige en indskudt bemærkning: "Texas Hold Ém" er ægte poker!

 

21-12-2006 - 14:15

Oplevelser med PS3

Jeg beklager det forsinkede indlæg, men jeg har haft meget om ørerne med NXL-konkurrencen. Jeg fik jo mulighed for at teste den endelige version af PS3 hos Nordisk Film, som kommer til Danmark i 2007. Her kommer lidt om mine oplevelser med maskinen.

Jeg bliver vist ind i et lokale hos Nordisk Film med en PS3, en 46 tommer high-end Sony fladskærm (understøtter 1080p) og to behagelige sækkestole. Allan fra Nordisk film tager godt imod mig, da han skal præsentere PS3.

Svar skyldig

Jeg spurgte Allan nogle grundlæggende spørgsmål omkring PS3. Hvad har Sony fx. tænkt sig at gøre, hvis PS3 blev inficeret med virus. Allan kunne ikke svare, men bekræftede at havde stillet selvsamme spørgsmål til en repræsentant fra Sony. Allan sagde, at vi måtte vente på en officiel udmelding fra Sony. Jeg spurgte videre, om det bliver det muligt at streame film til sin PSP via Internettet på længere sigt? Han sagde, at det ville være dumt, hvis Sony ikke gjorde det muligt. Den PS3 som jeg havde mulighed for at teste, var en amerikansk version. Jeg spurgte derfor om sikkerhedsindstillingerne, ville komme til at understøtte den amerikanske mærkningsmodel (ESRB). ESRB indikerer egnethed for et givent spil for bl.a. forskellige aldersgrupper. Allan nævnte, at det på nuværende tidspunkt var uklart. Jeg spurgte videre, om filtunge downloads, ville udnytte bredbåndsforbindelser med forholdsvise høje up- og downloadhastigheder, for at undgå lang ventetid på trods af kapacitet. Her måtte Allan være svar skyldig, hvilket selvsagt har at gøre med manglende officielle udtalelser fra Sonys side.

PS3 muligheder med PSP Interface

PS3 vil gøre brug af samme interface som PSP. Kender man bare en smule til at operere en PSP, så vil man med det samme føle dig på hjemmebane. Man har hele tiden mulighed for at aktivere menuen, og sætte din igangværende aktivitet på pause ligesom på Xbox 360. PSP er allerede integreret som en del af PS3. Du kan fx. gå på nettet, få adgang til billeder m.m. via din PSP og et trådløst netværk. Jeg spurgte, om der allerede nu var nogle spil, som understøttede brug af PSP og PS3. Han sagde, at der var rygter om at bruge det som bakspejl til fx. Gran Turismo (det har vi jo hørt før). Det bliver måske også muligt, at spille et spil på sin PS3, som af og til vil blive afbrudt af minispil på PSP.

Med en PS3 er det muligt at browse på Internettet. Op til seks browservinduer kan være åbne på samme tid. Indtil videre understøtter browseren flash, men det er ikke muligt at se ”Windows Media Player”- eller ”Quicktime” videoer inde i browseren. Det kan være at det kommer med tiden, men jeg synes det er lidt ærgerligt.

PS3 byder på nogle spændende muligheder for at fremvise billeder. Dette kan gøres via et slideshow med flere forskellige indstillinger. Det er fx. muligt at se et slideshow med billeder, der dumper ned på et bord. Med håndskrift vises hvornår billedet blev uploadet. Det er en lækker detalje, og de forskellige slideshow-muligheder, gør det mere interessant at se billeder.

Manualen til PS3 er altid tilgængelig på konsollen. Det er virkelig en lækker og praktisk detalje. Kan man fx. ikke huske hvordan man laver et slideshow med dine fotografier, så har du altid adgang til en overskuelig manual der nok skal kommer mange kommende PS3 ejere til gode.

Viva La Resistance

Vi fik prøvet kræfter med Resistance: Fall of Man. Efter en længere introsekvens med helten Nathan Hale (som ikke kunne springes over), begav jeg mig direkte ud i kampens hede. Fjenderne også kaldet ”Chimera” er sindrige i deres design, og historien kredser om en alternativ verdenshistorie, hvor 2. verdenskrig aldrig har fundet sted. Her leger Insomniac med grænsen mellem det genkendelige og en alternativ virkelighed som kunne have været. Våbnene i spillet er meget kreative, og det er tydeligt at se, at spillet er udviklet af Insomniac som står bag Ratchet & Clank - serien, da våbnene brillerer ved at være kreativt udformede. En sniperriffel kan fx. gøre tiden langsommere, så det bliver nemmere at ramme sine mål. Spillet er flot grafisk, men der kunne forventes en anelse mere. Lyden af skud er temmelig hul, og der kunne godt have været arbejdet noget mere på den front. Jeg savner virkelig en ”rumble” funktion, til at booste fornemmelsen af at trykke på aftrækkeren. Controlleren til PS3 kaldet SixAxis, minder i dens design meget om controlleren til PS2. Den er forholdsvis let, og den er uden ”rumble” funktion. Istedet kompenserer den ved at have indbygget bevægelsessensorer. Man kan fx. holde controlleren ind imod sig selv og bruge den som et rat i bilspil. I Resistance: Fall of Man bruges controlleren til at ryste fjender af sig, hvis de får fat i en. I den tid jeg fik lov til at spille spillet, var det hovedsageligt en meget positiv oplevelse.

Film i høj opløsning

Allan demonstrerede hvordan en BluRay film ser ud. Et klip fra den computeranimerede film ”Monster House” blev fremvist i højeste opløsning (1080p) på et 46” HDTV. Det så rigtig flot ud, men det ville være rart at se en DVD-version af samme film sideløbende. Jeg havde ihvertfald svært ved at se en mærkbar forskel, selvom lyset var dæmpet.

Design

Jeg har lagt øjne på en PS3 et par gange før, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at den er flot. PS3 har er karakteriseret ved flotte konvekse linjer, men er desværre modtagelig overfor snavs og fedtfingre, på grund af de blanke overflader. Design vil altid være en smagssag, men jeg synes, at den tager sig godt ud under næsten hvilket som helst fjernsyn.

PS3 har meget at byde på

PS3 er på nuværende tidspunkt lanceret i USA og Japan. Konsollen kommer til Danmark i marts 2007. Jeg mener konsollen har mange positive ting at byde på, og det bliver interessant at se, hvordan spiludviklere vil håndtere integrationen af PSP i PS3. Udsigterne til andre typer af gameplay med SixAxis controlleren lurer også om hjørnet, og det brugervenlige PSP-interface giver dig nemt kontrol over de mange multimediemuligheder.

 

14-12-2006 - 18:15

Playstation 3

Imorgen tager jeg til Nordisk Film for at teste Playstation 3. Jeg har haft lejlighed til at spille lidt på den før, men det bliver spændende at se hvad den kan præstere. Jeg vender ihvertfald tilbage, for at fortælle lidt mere om oplevelsen.

Hav en god aften allesammen!

Jones

PS. Jeg vil også lige sige rigtig mange tak til mit hold, som vandt Nordic Xbox League og går videre til den nordiske finale.

Edit: Vi vandt alligevel ikke:-(

13-12-2006 - 11:17

NXL runde 4

 

Kl. 18 afgøres 4. runde af Nordic Xbox League (NXL) i PGR3-land! NXL er interessant i sig selv, fordi konkurrencen breder sig over flere forskellige spilgenrer.:

Runde 1: Call of Duty 2

Runde 2: Fifa World Cup 2006

Runde 3: Ghost Recon: Advanced Warfighter

Runde 4: Project Gotham Racing 3

Med god sportsånd i behold, vil jeg ønske alle deltagere held og lykke. Jeg er overbevist om, at det nok skal blive en hæsblæsende og spændende omgang.

Mere info om NXL findes på dette link:

http://www.nordicxboxleague.com/dk/start

BEST OF LUCK!!!

 

12-12-2006 - 22:44

"Skidt" markedsføring

Hej med jer!

Hvad mener I om hjemmesider som fremstår som uafhængige, men i virkeligheden markedsfører produkter inddirekte?

alliwantforchristmasisapsp.com fremstår som en samtale mellem to venner, hvor den ene har en PSP, og den anden ønsker sig en. Sony eller deres reklamebureau Zipatoni er ikke nævnt på hjemmesiden, men på nedenstående link kan man se, at reklamebureauet Zipatoni står bag:

http://www.whois-search.com/whois/alliwantforxmasisapsp.com 

Nordisk Film distribuerer Playstation i Danmark og står bag PS3blog.dk (står nederst på hjemmesiden), selvom de to redaktører på hjemmesiden fremstår som uafhængige.

Bolden er spillet op og kommentarfeltet står åbent...

11-12-2006 - 13:14

Dagens "gode" gerninger

Så er det tid til at lave dagens "gode" gerninger! Idag er jeg spændt hårdt for, fordi jeg stod sent op (omkring kl. 11). Der skulle jo være plads til Rainbow Six: Vegas co-op med "Freaky Maniac" igår nat til kl. ca. 3:-) 

- Jeg skal træne til NXL runde 4 som afholdes i overmorgen

- Forberede mig til jobsamtale på torsdag

- Går alting iorden, skal jeg teste PS3 (final build) på fredag hos Nordisk Film

- De sædvanlige daglige gøremål som at rydde op osv. 

Det som jeg er allermest spændt på (udover testning af PS3), er selvfølgelig min jobsamtale. Er der nogen der har gode tips eller erfaringer, så vær venlig at poste dem i kommentarerne og husk så også lige krydse fingre.

Nå men jeg må videre i teksten, men inden jeg gør det, så vil jeg lige sende en hilsen til alle jer lifere derude: "have a great date...eh I mean day!" ;-)

 

 

10-12-2006 - 19:19

Mass Effect

Biowares hjemmeside blev i forgårs opdateret med X06 traileren (i næsten fuld længde) for Mass Effect. Til dem af jer, der er interesseret i at vide mere om spillet, har jeg nedenfor samlet nogle nyttige links med spændende læsning:

Fyldestgørende svar og spørgsmål om spillet:

http://mefaq.sendu.me.uk/ 

Den officielle hjemmeside:

http://masseffect.bioware.com

Mass Effect på Gamespot: 

http://www.gamespot.com/pages/unions/home.php?union_id=masseffect

En fan-hjemmeside:

http://galactichub.vault.ign.com/

 

Følg Xboxlife her