JimmyDK's blog
07-01-2007 - 12:13

Mine Første Live-oplevelser med XBOX360


Mine første live-oplevelser

Yeps, så kom tiden til at jeg skulle prøve det her.. Og hvorfor så det?
For det første er det jo blevet fantastisk populært, og for det andet er det en rigtig god måde at give ting videre på, og gøre andre klogere på ens erfaringer, oplevelser, glæder, sorger m.m. Så jeg skal prøve at gøre det så godt jeg nu kan.

Har aldrig rigtigt spillet på live før, aldrig rigtigt været med i et community som det her. Ja, jeg kan dårligt nok huske hvordan jeg fandt frem til dette fantastiske site. Nå, men anyway, så havde jeg den gamle xbox i ca 2 år inden den nye udkom, og fik aldrig rigtigt prøvet LIVE. Jeg købte så sidste år den nye 360, og havde et gammelt LIVE abb. liggende som jeg havde vundet i en FORZA Motorsport konkurrence ved et DTC løb på Jyllandsringen. Et race hvor jeg kørte mod Jan Magnussen... Han kørte mig af i første sving, og kunne ikke nå at hente det hele, så tabte med 6 sekunder :-(

Men jeg fik aktiveret det her LIVE, og det var jo fint nok.. Men der manglede et eller andet..Aaaah.. folk på ens venneliste!!
Det var lige efter GOW var udkommet at XBL.dk besluttede sig for at holde deres GoW turnering. Og hvilken en! Det var monster sjovt, selvom jeg må indrømme at man i starten føler sig noget klovnet. Men det lader folk sig ikke gå på af, og vi havde det sq hyggeligt. (tror endnu ikke jeg har spillet en kamp til 5 som varede 40 minutter, ligesom den første af vores kampe gjorde).

Herefter fik jeg blod på tanden, og vi begyndte at arrangere vores egne GoW-runder om aftenen. Det har været en superfed tid, og man lærer en hel del at kende. Om det er nørdet.... Jo, det er det vel lidt, men nu er det ikke kun xbox og computerchips der bliver snakket om når vi spiller. Så istedet for at hænge foran computeren eller se tv de aftener hvor man ikke laver noget, så synes jeg det er hyggeligt at bruge tiden med nogle af gutterne fra XBL.dk.

Om det tager overhånd... hmm... tror det ikke. Man skal altid huske at der er et liv ved siden af ens konsol, og at det ikke er alt. Har haft venner som har droppet at komme til "venne-arrangementer" pga de skulle på raid i WOW, og når man når dertil, så må man lige sætte sig ned og tænke sig om. Den ene har sq endda fundet en kæreste over WOW. Og som vi snakkede om i GoW mens vi spillede, så ER det ikke værd at interessere sig for denne slags, FØR der findes en dating funktion via LIVEVISION. (Tror forresten der bliver kamp om de få tøser der er derude)

Men indlægget her var vel bare ment som en varm anbefaling til dem som ikke har spillet så meget LIVE før, eller som ikke rigtigt tør være med fordi de ikke er gode nok... Bare JOIN!!!! Vi har det hyggeligt, og man lærer ikke noget hvis man ikke kaster sig ud i det.

Puuuha... det blev da også til en del tekst :-)

God søndag!
//JIMMY
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her