Windows Vista, first impressions

Well, så kom der endelig en lille smule tid... (vi skal jo spille GoW om lidt, men fortsætter denne blog bagefter)
Har nu siddet med Windows Vista Ultimate, final version i en uges tid, og det har sq været lidt af en uge, lige på det punkt, og hvor faen skal man starte henne.
Installationen i forhold til tidligere Windows versioner er lidt anderledes fra den "dos" menuinstallation vi kender. Der er kælet lidt mere for det, og det er vist noget med at den lægger meget af installationen i rammene. Selve installationen tager ikke så forfærdelig lang tid, men en lille halv time synes jeg da det tog.
Vista fandt stort set alt mit hardware. Måtte dog ind og finde drivere til mit Creative Audigy 2 lydkort. Hmmm!!! Nå, men fik det i hvert fald ti at fungere fint.
LOOOOOOOOOOOOORT!!!! Var lige blevet færdig efter en ½ times skrivning, og så er der en billedefunktion der gør at den opdaterer siden så hele lortet blev slettet! Skal prøve at skrive så meget af det jeg kan huske.. ØV!, det var ellers blevet godt. Nå, men jeg sætter noget Nik og Jay på, så kommer jeg forhåbentlig hurtigere igennem det så jeg ikke skal lytte så længe.
Inden jeg starter min gennemgang vil jeg lige beskrive mit grej (som vist kun lige overholder kravene)
System:
Medion 2,66 ghz
GeForce FX5900XT
1GB RAM
Ydelse og opbygning:
Nu er min com som sagt ikke den allervildeste, men alligevel synes jeg at den klarer VISTA med AERO ganske fint. Har ikke haft problemer med lag eller andet. Nogle programmer synes jeg endda starter hurtigere end min gamle XP, så det er fint nok. Jeg har dog slået den der sidebar fra. Hader ting der skal køre i baggrunden som man ikke har brug for. Men den er sikkert nyttig for nogle. Ønsker man nyhederne fra xboxlife.dk så kan man jo bruge RSS funktionen. Sjovt, men ikke noget jeg vil bruge min com's begrænsede kræfter på.
Så hastighed osv synes jeg ikke er noget problem i forhold til XP'en.
Opbygningen er dog lidt sjovere. Der kan man godt mærke at man har siddet med XP i 6 år eller hvor meget det er. Der er MANGE forskellige features at udforske. Og jeg mener mange. Man kunne godt sidde og ønske sig et lillekort over hvor de forskellige ting er, men man vænner sig vel langsomt til det. Bla har man fået et netværk- og delingscenter. Smaaaart.. her kan man styre en masse ting. En masse sikkerhed omkring netværket (VISTA er SPÆKKET med sikkerhedsfunktioner, og tvivler på at nogen nogensinde var sluppet væk fra Alcatraz hvis de havde brugt VISTA på øen). Nå men tilbage til delingscentret. Mediaplayer er en integreret del af hele delingen i VISTA. Man skal her aktivere hvilke mapper osv man gerne vil have feks mediacenteret til at overvåge. Og det fungerer også fint.

En anden fed ting er ikonerne. Dem er der gjort lidt mere ud af og det giver et meget fedt indtryk. Eller også trængte man bare til at se på noget andet.
Som I kan se nederst til venstre så er der hele tiden ting som relaterer til den "menu" man er i. Smaaart, men det gør også at forvirringen nogle gange er totalt og man gerne vil finde hjeeem!
En anden ting er startmenuen. Den er også lidt spøjs, men man kan - hvis man har lyst - vælge den gamle klassiske visning.

Man skal lige vænne sig lidt til den der rulle-sjover, men det fungerer sq fint nok.
En lilleøjebæ synes jeg er den cirkel i startmenuen er skåret over. Men det er nok bare mit grafiker øje der er irriteret over det.
Drift:
Har haft lidt problemer med at den crasher under opstart hvor jeg bare får sort skærm. Har ikke heeelt kunne lokalisere problemet, men der har ikke været noget de seneste dage, og det skal jeg ikke klage over. Det var pænt belastende konstant at skulle genstarte, slukke osv osv.
Men ellers har jeg ikke oplevet problemer :-)
Kompatibilitet:
Well, troede egentlig at mit Logitech Quickcam pro 4000 ville virke med VISTA, men nej. På logitechs hjemmeside står der at mit cam ikke er kompatibelt med VISTA. Om der kommer drivere ved jeg ikke. Men jeg satser og håber på det. Med mindre LT og MS har en eller anden lusket aftale :-)
Et andet problem som jeg kæmpede med i 2 dage var mediacenter hvor jeg skulle bruge xboxen som extender. DAMN det drillede big time! De ville ikke rigtigt snakke sammen når jeg var inde i selve media center. Så crashede den så snart det var startet op, og skrev at forbindelsen var "terminated" og at der var "LAUNCHED UI... et eller andet" Jeg googlede og googlede, og fandt mange som havde samme problem, men ingen havde en løsning. Ved hjælp af 2 dages intensiv søgning fandt jeg dog frem til problemet, Ved hjælp af Vistas event log kunne jeg se at der kom fejl omkring min Wacom tablet driver, som jeg ellers lige havde installeret og som skulle fungere med VISTA. Vista understøtter disse digitzere, og den fuckede åbenbart mit mediacenter helt op. Det var lidt spøjst. Fungerede fint når jeg bare kørte det lokalt. Men problemet blev løst og nu fungerer alt helt genialt. Media center og 360'eren er et suverænt makkerpar, og jeg kan kun anbefale det. Bruger et Haupauge 150MCE tvtunerkort, som dækker mine behov.
Konklussion:
Jeg er i bund og grund glad for VISTA. Der er uden tvivl nogle børnesygdomme som de nok skal få rettet op på, men at alt er så integreret som det er, er virkelig fedt.
Ja, der har været en smule problemer, men det er der ved alt nyt, og jeg kan kun anbefale folk som tænker over at investere... GØR DET!... enten nu, eller når SP1 er kommet. Det må være op til den enkelte. Men sørg for at køre den der advisor, så I er sikre på at I kan køre det. Min kan køre det, men ville ikke smide det i en com med meget lavere specs, og slet ikke med mindre RAM i hvert fald.
Håber I kunne bruge noget af ovenstående til noget. Hvis I har spørgsmål så er I velkomne til at skrive :-)
Ved godt der sikkert er en del som har kørt med BETAEN, men til dem der ikke har prøvet det så håber jeg ikke I har spildt tiden helt.
Ha' en god aften
//J