Kategori: Generelt
11-08-2007 - 13:59

Derfor valgte jeg Xbox 360

Mjah, så jo nyheden på Xboxlife, hvor Morten (Skou) opfordrede folk til at dele historien om hvorfor de købte en Xbox 360, så jeg tænkte jeg ville da lige give min historie med.

Først og fremest er dette mit første blog indlæg, så bær over mig med og så håber jeg at jeg bliver bedre med tiden.

Jeg havde i et stykke tid anmeldt spil for Console.dk, hvor jeg i starten anmeldte mange PS2 spil (da det var den eneste konsol jeg havde på det tidspunkt). Man ville nok gå så langt og sige jeg var lidt af en PS2 Fanboy.

Men så skete der det at jeg fik en Xbox (1) i fødselsdagsgave af min kæreste og det ændrede fuldstændig mit syn på Xbox ved hjælp af 2 ting: Halo 2 og Xbox Live.

Jeg har flere gange kæmpet hårde kampe med min PS2 når jeg har villet spille f.eks. Socom på PlayStation Online og det har aldrig fungeret ordentligt. Så det var super lækkert at få en Xbox, der bare spillede 100% med Live uden nogen hovedpine. Der gik så nogle år hvor jeg nød spillene Halo 2 og Splinter Cell Chaos Theory på Live og så var jeg heldig at Morten (Skou) sendte mig til GC 2005 i Leipzig, da han selv var forhindret - det var Microsoft der inviterede fordi GC var messen, hvor de ville afsløre den europæiske pris på Xbox 360.

START OF SIDESPOR
Jeg ankom sent til Leipzig og blev introduceret til en håndfuld skribenter fra andre spilsider i Skandinavien, Holland, England og Frankrig - alle sammen nogle meget mere hardcore skibenter end mig, der "bare" skrev lidt nyheder når jeg havde tid og blev betalt i spil.

Men anyway så kom jeg på messen og vi kom med til Microsoft pressekonference, hvor vi så lidt ingame grafik fra blandt andet Kameo. Derudover fik vi et eksklusivt sneak-peek af PGR3 som allerede den gang så alt for sejt ud. 
END OF SIDESPOR

Jeg behøver nok ikke at afsløre at jeg kom hjem som en fuldstændig Xbox 360 SFB (Super FanBoy) og jeg sparede længe sammen til en Xbox 360, som idag er min absolutte favorit konsol (det skal dog siges at jeg ikke har prøvet PS3 endnu, så jeg kan ikke sammenligne der).

Jeg nyder stadig at spille på Live, hvor især Battlefield 2 Modern Combat og Shadowrun er at foretrække - jeg er ikke den bedste i verden men heller ikke en komplet tåbe :) og det er stadigvæk cool. Dertil håber jeg ikke at skulle vente alt for længe på Halo 3, da det helt sikkert vil blive min mest spillede titel på Live.

Udover det så vil mange nok være enige med mig i at spil som The Darkness (spiller jeg nu) og Assassins Creed er spil, der får Xbox'en til at virke endnu mere cool. Desuden så spiller jeg mange Arcade spil og her er Zuma og Bomberman Live de to favoriter.

Eneste minus ved Xbox 360 er i mine øjne den enorme strømforsyning, der tilsynelandende trækker mere strøm end en mindre atom-reaktor og så kan konsollen godt larme en del til tider - men hvem lægger mærke til det når først musikken spiller.

Jeg er i øjeblikket igang med at omvende flere af mine PS2 venner, da det bare er så meget sjovere på Xbox Live og jeg vil være at finde der et godt stykke tid endnu. Håber dog inden længe at få råd til en PS3, så jeg kan se om den kan klare sig mod 360.

Det var min (lidt rodede) historie om hvordan jeg blev Xbox 360 ejer og entutiast. Smid en kommentar hvis du lyster...

På forhånd tak
JFlindt
(Omvendt PS2 freak.... Ejer nu Xbox 360, Xbox, PS2, PSP, PS1, DS, Sega MegaDrive og Sega Saturn)
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her