Jenslyn87's blog
30-03-2008 - 17:13

Et kig på Viking - Battle for Asgard

Et kig. ikke en anmeldelse.

Jeg er nu omtrent halvvejs gennem spillet, og det er overall fornuftigt, selvom min ros ikke kommer uden visse anmærkninger.



Jeg tænker WoW med vikinger

Nu er jeg ikke den store Hack'n'Slash-spiller; det kan jeg ligeså godt indrømme. Det tætteste jeg kommer på i nyere tid må vel siges at være den WoW-nedsmeltning, jeg lod overgå mig selv indtil engang primo sommer 2007.

Det her spil er anderledes afslappet i sin tilgang til items, hvilket vel er ganske forventeligt til sådan en singleplayer-satan her, og det er egentlig rart for os, der gerne vil kalde os selv casual gamers.

Første indtryk


Mit begrænsede engagement i genren lagt til side, så er det her spil sgu meget underholdende. Er man ligeså afstumpet en fyr som jeg, så er det simpelthen fedt at slå lemmer af og indvolde ud fra de her humanoid-monstre, man konstant er oppe imod. Et system, der gradvist giver vores helt nye evner sikrer samtidig, at det ikke bliver alt for repetetivt. Det er trods alt genrens lod.

I store træk bliver du nogenlunde lineært sendt på nogle opgaver, der ofte drejer sig om at hidkalde drager, befri dine vikingebuddies eller smadre denne og hin base. Igen sikres der en vis adspredelse, men det er trods alt Hack'n'Slash. Jævnt fordelt kommer der små cutscenes, der gør sit for at holde historien trit med voldsorgiet. Det er ikke Stephen King, men det holder gang i gameplayet.

Der er hentet lidt goodies fra Playstation-hittet God of War, og det skal vi sgu være godt tilfredse med. Makabre boss-fights forekommer tit nok til at gøre kampene mere interessante, og med bestemte knap-kombinationer - eksekveret inden for et kort men rimeligt 'window of opportunity'   - kan du få nogle ret blærede billeder på nethinden.

Det knapt så spændende

Lyden er skidt. Baggrundsmusik er bevidst valgt fra i de fleste situationer, hvilket imo er en fejl. Samtidig forekommer visse situationer lidt falske, fordi der simpelthen ikke er gjort nok for at holde skidtet sammen med et gennemført lydbillede.

Et eksempel: I et øjebliks uhæmmet bamhjertighed ser du dig moralsk nødsaget til at tage en omvej og redde tre vikinger, der ligger bundet på stranden et stykke fra dig. Efter at have udført din heltedåd og givet dine brothers in arms mulighed for at se deres familier igen, rejser de sig utaknemmeligt op og lunter væk. That's it. Tough luck. Ikke engang et tak får man.

Der er flere situationer, hvor der absolut kunne være gjort mere ud af lyden, hvis man spø'r mig, men det er dog ikke noget, der ødelægger spillet.

Frameraten fungerer efter min mening fint. Den var bl.a. negativt omtalt i IGN's review. Der er enkelte ret markante udsving i store kampe, men de sker næsten kun, hvis kameraet kommer i en uheldig position. So far er det ikke noget, det sætter kvaliteten af kampene til livs.

Norsk mytologi fortolket af Sega

viking2

Jeg har hørt mange kværulerende sjæle brokke sig over, at vikingehjelmene har horn, de ikke altid bruger de autentiske våben og andre finurligheder. Hvad fanatikerne synes at overse er, at der er drager med. Og monstre. Det er forhelvede et spil. Det betyder intet. Trods mit slægtskab med disse vildmænd føler jeg mig i hvert fald ikke krænket ;)

Oh well. Indtil videre ligner det et spil, man går igennem et par gange for en god mundfuld action. En fornuftig titel, der ikke vil flytte kontinenter.

Andre der har det? En kommentar til indlægget? Skriv endelig hvad I mener!
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her