Anmeldelse af Warhawk (PS3)

Lidt baggrund

Som nævnt tidligere i min anmeldelse af PS3, var konsollens første år bestemt ikke helt helt problemfrit.

Uden at blive alt for subjektiv vil jeg tillade mig den påstand, at maskinen virkelig manglede noget fornuftig software at gå i krig med online. Der var næsten kun Resistance: Fall of Man, hvis udgivelse i spilpressen absolut ikke blev mødt med entydig begejstring.

Ikke desto mindre var udvikleren Incognito tidligt på banen med løftet om en online 3rd person shooter, hvis eneste fokus blev en fantastisk online-del.

Spillet udkom i oktober sidste år. Man kunne traditionen tro gøres kampklar med en fysisk kopi, der desuden indeholdte et Blue-Tooth headset, men ved denne udgivelse valgte man også at satse på online-distribution. Dette var med til at få spillets pris ned. Den endelige salgspris varierer lidt efter land og valuta, men den har alle steder ligget fornuftigt under den pris, man normalt ser for et nyt spil.



- Guldbarnet

Der var fra udviklerens side lagt op til noget stort, der ikke ville lade sig stå tilbage for noget på den rivaliserende konsol, altså xboxen. Fik de ret? Jah...

Finpudset battlefield?

Hvis man har levet under en sten, eller simpelthen ikke interesseret sig et klap for PC-gaming inden for de sidste år, så kan man måske have levet i uvidenhed om denne populære spilserie. Til disse uinformerede poder vil jeg blot afsløre, at der er tale om en First Person Shooter med Free Roaming (buzzword), samt muligheden for at bringe død og ødelæggelse omkring sig både til lands, til vands og i luften igennem flere forskellige æraer inden for krigens fascinerende univers. Nu gik der vist lidt for meget Disney i den :P

Nå, men det er i store træk også tilfældet ved denne udgivelse, der dog har droppet den lidt kedelige sejlads til fordel for fokus på luftrummet. En god beslutning.

Og i luftrummet er det Warhawken, du skal prøve kræfter med. Denne luftbårne skønhed er udstyret med en maskinkanon, lock-on missiler og med mulighed for flere powerups. Styringen er forbavsende let - hvilket egentlig gælder for alt det isenkram, du måtte finde i spillet - og man er forholdsvis hurtigt i gang. Specielt interessant er det måske, at man har mulighed for at benytte Six Axis-baseret styring, hvilket kan være med til at tilføre luftkampene en helt ny dimension. Sjovt er det i hvert fald.


- En såkaldt Warhawk

The sweet spot

Balance i et spils online-del er noget af det, der kan sikre eller punktere dets appel til den kritiske gamer. Warhawk gør det godt. Selvom spillet holder en del af fokus på luftkamp, så er det absolut ikke at sidestille med kedelig og statisk krigsførelse på moderjord. Tværtimod.

Alle tanks, jeeps, håndvåben, anti-air osv. har sin funktion, og det er herligt at opleve et spil, i hvilket elementer er så velafbalancerede, at der faktisk ikke er noget at whine over. Det kunne andre udviklere sagtens lære noget af.

Cell-shading?

Trods den noget karikerede og "cartoony" grafik er der ikke tale om cell shading (tænk Zelda: The Wind Waker). Det bliver aldrig så fjollet, at det tager noget væk fra kampenes intensitet, og det ser ganske enkelt flot ud. Ikke overvældende, men flot. Framerate nazi's som jeg selv vil også begejstres over det faktum, at denne er fast og ganske enkelt ikke falder.

1, 2, 3 eller 4

Spillets multiplayer-fokus sikrer, at der altid er rigeligt med ligesindede spilekvilibrister at blive slagtet af online. Det er udmærket med udfordring, men det kan holde hårdt i starten. Selv hev jeg en ven ind i spillet "to even the odds". Det skal næsten tages ganske bogstaveligt: Op til fire spillere kan gå til stålet via split-screen. Det kræver simpelthen bare, at man tænder for sin controller - så er man med. Skærmen tilpasses automatisk efter spillerantal, og her er det altså rart, at HD er blevet en standard, hvis fire kammerater skal kunne spotte en sniper i horisonten! Super fedt at opleve et spil, hvor det kører så problemfrit.

See you on the battlefield og konklusion

Med et fantastisk hurtigt gameplay, hurtig respawn, hurtig og tilgængelig kampmekanik samt rigtig fornuftigt interface har Incognito bedrevet noget overraskende godt. Hvis man har en PS3, så skylder man simpelthen sig selv at give det spil her en chance - dyrere er det altså ikke.

Der kommer gradvist mere indhold til spillet, men selv de originale fem baner er så store, diversiteten i gameplayet så omsiggribende og hele oplevelsen så flydende, at man ikke rigtig tænker over det.

Dette var så absolut et af de spil, der var med til at sikre Sonys fremgang i slutningen af 2007/starten af 2008. Godt gået.

Grafik: 8,5
Lyd: 8,5
Præsentation: 8
Gameplay: 9
Lasting appeal: 9

Samlet vurdering: 8,8