JAPJAP's blog
21-01-2008 - 15:09

Ny Blog! Første Indlæg - Doping

Hej og velkommen til min nye blog. Her vil jeg forsøge at skrive indlæg, som interesserer mig og indlæg, der kan skabe debat. Her i det første indlæg vil jeg skrive om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som jeg i næste uge tager hul på...

Følgende citat er fra vores påstand, som vi vil forsøge at udarbejde:

Doping har i de seneste år fyldt en stor del af medierne. Vi påstår, at doping er et ekstremt problem i sport, og vil få alvorlige konsekvenser for forbrugerne såvel som udøverne af sporten. Hvad kan man gøre for at forhindre dette problemt samt sikre en troværdig og retfærdig sport i fremtiden?

Vi har også lavet en arbejdsplan og diverse andre nødvendigheder såsom ambitioner og materialeindsamling. Overemnet er Forandring og Konsekvens.

Jeg skriver også dette indlæg, fordi jeg vil have jer til at kommentere min hensigt med projektopgaven, og hvilken betydning doping har haft for sport.
Altså som jeg ser det, er vi i dag langt mere konkurrencepræget modsat for eksempelvis 30-50 år siden, hvor jeg definerer sport som en folkesport. Jeg synes, at folk og samfundet altid forudsætter idrætsudøverne som verdensstjerner. Jeg er selv tilhænger af konkurrencesport, og jeg har også selv en stor vindermentalitet, men hvor går grænsen? Er doping et fænomen, som er blevet naturligt i dagens samfund? Hvordan bør man konsekvent tage aktion ved positiv test af doping hos for eksempelvis cykelryttere?
I sidste uge var der i Berlingske Tidende en eller flere kortere artikler om et muligt dopingforbrug hos blandt andet 50 Cent, Mary J. Blige, Timbaland og Michael Rasmussen.

Jeg vil have jer læsere til at tage stilling til følgende spørgsmål:

Hvad betyder doping i sportens verden?
Hvad skal, kan og bør der gøres?
 - Hvem skal gøre det? Hvordan?
Hvordan ser fremtiden ud?
Hvad er jeres personlige opinion til forbrug af doping?
Hvordan vurderer I, at sportens verden ville se ud, hvis doping ikke var opfundet eller taget i brug?

Jeg sætter virkelig pris på jer, der gider give sig tid til disse spørgsmål. I er også velkommen til at kommentere konflikten, hvordan I end vil gøre det.
For mig ville det være en god hjælpende hånd til min fremstilling af en god opgave.

/Dr. Jay

Anti-Doping
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her