Kategori: Generelt
12-02-2007 - 09:57

Du er enten med os - ellers er du imod os!

Der har været postet nogle indlæg her på det sidste som argumentere for at købe en PS3 og imod at købe en PS3. Nu vil jeg sku lige have lov til at komme med min egen dødsyge mening!

Jeg har altid været inkarnet fanboy til sonys side og har altid ment at Playstation var det ultimative indenfor gaming...den holdning har så ændret sig lidt, efter jeg er blevet ældre.

Jeg har altid troet, at det jeg var "forelsket" i var Playstation og dets brand, men det som i virkeligheden har tændt en gnist i mig, var de SPIL som jeg spillede på maskinen. Jeg har aldrig nogensinde spillet nogle spil på den første Xbox, og jeg har altid svoret, at jeg ALDRIG nogensinde skulle have en Xbox eller en Xbox360, da den kom....men det gik som bekendt anderledes til. Jeg købte en Xbox360 sammen med en kammerat, efter at vi havde spillet et par omgange af Fight Night: Round 3 i EB Games, og vi havde det hylende skægt i butikken, og vi havde det også sådan da vi kom hjem, og tævede hinanden gul og blå (altså i spillet, selvfølgelig).

Siden jeg har fået Xbox360, har jeg fået nogle kanongode oplevelser med nogle fantastiske spil, såsom GRAW og GoW. Jeg kan godt idag ærge mig over, at jeg tidligere har rendt rundt med skygklapper for øjnene, og ikke indset noget før, at det der i virkeligheden betyder noget, er de SPIL som kommer til maskinerne. Bare kald mig mærkelig nu, men jeg har f.eks. aldrig spillet Halo, Fabel og nogle af de andre titler som udkom på Xboxen, og jeg har ligesom på fornemmelsen, at jeg på den front, er gået glip af en god oplevelse...og det skyldtes som sagt min mangel på åbenhed overfor andre konsoller.

Nå tilbage til det som det hele handler om. Skal man købe en PS3 eller skal man ikke? Det er sku helt op til en selv! At lade sig blive manipuleret af andres meninger er simpelthen for svagt! Hvis man føler at PS3en har nogle gode SPIL at byde på nu eller i fremtiden, og nogle spil som kan give en nogle gode oplevelser, så synes jeg man skal. Og skal JEG så have en PS3? Ja, det skal jeg! Og det er fordi at jeg ved, at der kommer nogle kanon gode spil til maskinen....og det har INTET at gøre med, om jeg er fanboy eller ej, fordi det stoppede jeg med at være, for længe siden. Husk nu bare på, at det handler i sidste ende ikke om Playstation eller Xbox, det handler om gode spiloplevelser!!! 

24-01-2007 - 14:31

Skal vi lege krig?

NEJ - det skal vi ikke!

Alt den seneste tids snak om krig mellem formaterne HD-DvD og Blu-Ray (også kaldet Blu-Gay i nogle kredse), får ærlig talt mit pis i kog nogle gange, fordi at der er folk derude, som tror, at det ene format frem for det andet, allerede har vundet den såkaldte ”krig”. Vi kan alle sammen hurtigt blive enig om, at der foregår en lille ”krig” mellem formaterne, MEN - Jeg tror ikke man skal tage de "trusler" og annonceringer der florer på nettet, fra forskellige firmaer og industrier som siger, at de støtter det ene medie frem for det andet, særlig alvorligt. Hvis der er penge at tjene på BÅDE HD-Dvd og Blu-ray siden, så vil de altså gøre det, og producere deres produkter på begge medier. Jeg tror kun den her opdeling med HD-DvD og Blu-Ray foregår mentalt i hovederne på forbrugerne (og ikke mindst hos hard-core gamere) og slet ikke hos firmaerne....i sidste ende er store firmaer kun interesseret i, hvad der kommer til at stå på bundlinjen.
29-12-2006 - 13:54

Arbejde mellem jul og nytår! (overstået)

Hmm nu var de 2 dage jeg skulle arbejde overstået og faktisk har de slet ikke været så slemme som jeg regnede med. Igår skulle jeg kun arbejde 4 timer, så det var sku lækkert. Og så det første jeg gjorde da jeg kom hjem fra arbejde var (selvfølgelig) at tænde for Sexboxen. Her fik jeg endelig gennemført GoW (med lidt hjælp fra Hamsteren - tak for det) og bagefter begyndte Hamsteren og jeg så, at prøve at gennemføre det sammen på Insane....og egentlig var det ikke så "insane" igen (faktisk gik det hurtigere med at gennemføre de forskellige kapitler denne gang på insane end da jeg kørte det igennem første gang alene på hardcore).

Nå men I må alle have et rigtig godt nytår alle sammen!! (og lad nu være med at sprænge jeres fingre i luften - de skulle jo også gerne være til stede i år 2007, hvor de skal bruges til at spille nye og fede spil som kommer i løbet af det år, ikk)   :-)
22-12-2006 - 22:06

Arbejde mellem jul og nytår!

Ja der er sikkert også andre der skal arbejde mellem jul og nytår, så jeg er vel ikke den eneste der brokker mig over det. Jeg skal så "kun" arbejde 2 dage men det er sku stadigvæk nok til at det kan pisse mig af....Og især når det kun er 2 dage, fordi det ville sku have været bedre bare at kunne holde hele ugen fri mellem jul og nytår. Men shit happens og sådan er det jo bare når man er nederst i rangordningen og ikke er andet end en lønslave   :-)


God jul og godt nytår til alle! (og især til ROT, Hamster og Jones)
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her