Giluc's blog
23-06-2011 - 16:12

"Ved du hvad den her hedder?"

Okay, så du troede at jeg var blevet video-only. Slet ikke! Det her kan jeg ikke lige se nogen grund til at fortælle på video, så! Nu får du det på smuk tekst.

Jeg var nede i Super Brugsen, fordi jeg skulle have en grapefrugt. Og det sker tit at jeg køber én grapefrugt ad gangen. Så går jeg derned næste dag, og køber én mere. Det er noget værre noget at købe et bundt - hvad så hvis man ikke får dem spist! Og så giver det meget mere motion at købe én ad gangen, når man cykler frem og tilbage. Så en grapefrugt skulle jeg have, men ikke andet. Det er således at jeg ikke havde brug for andet - kun klar cola, og det kan man under ingen omstændigheder få i Super Brugsen!

Så jeg gik op til kassen med min ene grapefrugt. Og jeg vidste godt hvad den kostede. Jeg havde jo købt sådan en fætter mange gange før! Så jeg fandt en femmer frem. En hel, rund femmer. Det er måske meget, hvem ved. Men det er en ok pris, for grapefrugt er en go' frugt. Og så sker det at jeg kommer op til kassen. Og hun er "Ny i job". Puha...

"Øh..." Og frem kommer et kanonfjoget ansigt "ved du hvad den her hedder?"

Nej! Nej nej nej! Det ved jeg da ved den søde grød ikke! Hvor skulle jeg vide det fra? Min opgave som kunde i jeres butik er at lægge en masse varer op på båndet, for at se om du kan dit kram! Jeg ved aldrig hvad det er jeg køber! Hvordan kunne du overhovedet så meget som tro sådan noget?

Okay, hun er ny i job. Og hun ville spørge hvad en grapefrugt hed. Det er ikke så meget det at jeg bliver spurgt om noget. Det er helt ok! Og hun var jo også ny i job. Men... grapefrugt. Hun kunne have slået den ind som appelsin - det koster det samme! Det er vel ok, og jeg svarede da også flot på hendes spørgsmål. "Ja! Det ved jeg! Den hedder en grapefrugt" og så smilede hun og var meget glad.

Jeg fik lov til at betale min femmer, og så gik jeg min vej over til Euro Spar, hvor jeg så en vaskeægte skotte i kilt. Men det er en anden historie.
11-06-2011 - 14:51

Svenske svesker?!

Hej alle! Okay så skete det at man for en gangs skyld skrev noget på skrift, fremfor at lave en video! Men det er der også en god grund til. For det jeg har udrettet ville have været noget af en opgave på video! Så det der skal ske nu, er at jeg poster en historie. Og det smarte ved denne her (korte) historie (okay det er nok ikke en historie... men et dejligt stykke kortprosa) er, at jeg sammen med Jakob herindefra har skrevet fem ord, altså hvor vi så hver har skrevet fem ord, på skift. Vældig interessant! Tag det nu ikke alt for tungt, det er bare for sjov. Så:

"Jamen jeg vil gerne sove"
"Men det kan du ikke!"
"Jo jeg kan. Jeg har fået lov til at sove nu."

Svesker. Jeg må ha svesker. Jeg savner den søde smag, og når den søde smag invaderer min mund, opnår jeg praktisk talt seksuel tilfredsstillelse. Ja. Sveskerne tager mig til Nirvana, svenskerne tager mig til Bornholm. Men Bornholm er en lorteø. En lorteø som man IKKE vil hen til. Så fuck Bornholm og fuck svenskere. Svesker er bedre venner end svenskere. Men venner er svesker, svenskere er mine fjender.

Gad vide om jeg har svesker. Tja. Hvis jeg ikke har flere, så er det bare ærgerligt. Så må jeg købe en, men kun én. Jeg har ikke så mange penge. Måske kan jeg stjæle svenskernes penge og købe svesker. De skal bøde, skal de, de dumme, uduelige svenskere. Jeg vil dræbe et sted mellem 3 og 666 svenskere. De er djævle. Vrede og stor forargelse! GRRR!
07-06-2011 - 21:52

Min mening om Nintendos konference ved E3 2011

Så blev videoen optaget! Og ikke engang særlig sent, som jeg ellers havde sagt. Her er min mening om Nintendos konference ved E3 2011. Wii U lyder vildt fedt, og den snakker jeg om ca. 75 % af tiden. Jeg har ikke en Nintendo 3DS, men det lyder også helt i orden med de mange spil der er på vej til den. Videoen kom lige et stykke over 10 min., men jeg håber I vil se den alligevel. Synes i hvert fald selv at jeg får sagt nogle interessante ting vedrørende Wii U.



Så det var alle de store konferencer! Ved ikke om reklame på tekstform er tilladt, men I kan læse en masse om Wii U og andet Nintendo-lir på N-club.dk, hvor jeg er chefskribent. Siden minder generelt om siden her, bare Nintendo-only.

Og endnu engang, tusind tak for alle jeres mange esktremt flinke kommentarer, det havde jeg overhovedet ikke forventet da jeg lavede min første vlog i forgårs (og nej, I skal nok ikke regne med så mange videoer her så ofte, når E3 er overstået. Medmindre jeg får en gigantisk fanbase der kræver det!), så titusind tak! Og kom som altid endelig med kommentarer til mine meninger, og kom med dine egne.
07-06-2011 - 13:49

Min mening om Sonys konference ved E3 2011

Så er jeg her igen med endnu en video! Originalt skulle jeg slet ikke have set Sonys konference, men det kom jeg så til alligevel. Jeg fortæller lige min mening om konferencen i denne video. Når jeg ser den bagefter savner jeg måske selv lidt at jeg snakkede lidt mere om Sweetah og også lige kort om det nye tv, men man kan jo ikke have det hele på én gang. Den var jo også lige op over de otte minutter, så lad os holde det ved det.



Kom endelig med kommentarer til mine holdninger og/eller kom med dine egne.
06-06-2011 - 22:57

Mine meninger om Microsoft og EAs konferencer ved E3 2011

Hej! Her er mine meninger om Microsoft og EAs konferencer ved E3 2011. Den ene video har taget evigheder at uploade (Microsoft), og den anden har dårlig lyd (EA). Microsoft-videoen skyldes nok at der er pres på YouTube-serverne i øjeblikket pga. E3, hvor der f.eks. nok er mange trailers der skal uploades. EA-videoen skyldes YouTubes optagesystem, da jeg valgte at optage direkte på YouTube. Det er præcis samme mikrofon jeg bruger som i mine andre videoer, men den fuckede det totalt op. Det er dog langtfra umuligt at høre hvad jeg siger, så det går vel nok nogenlunde.

Mine meninger om Microsofts konference 



Mine meninger om EAs konference


 
Kom endelig med dine kommentarer vedrørende de to konferencer og/eller mine holdninger til tingene. Og ja, jeg ved godt at jeg nærmest spammer jer med videoer, men det er jo trodsalt også E3, så der sker en masse spændende ting!
03-06-2011 - 20:23

Og der er dømt E3 her, der og allevegne - også på Xboxlife

Man kigger bare, ikke bare til højre, men også bare lige til venstre. Bare lige lidt ligeud, og op og ned. Det kører og det virker - en baggrund med flotte motiver, et dejligt budskab, og en all-around fabelagtig stemning. Det sætter gryder i kog og får mennesker op af stolene. De danser rundt i stuerne, hr. og fru Danmark, og de ka li det ka de.

E3 er en dejlig ting, en fantastisk begivenhed som ikke sker hele tiden. Faktisk foregår det blot én gang om året! Men hvilken periode det da ikke også er! Det er ikke det mest fantastiske i denne verden, det må jeg selvfølgelig erkende. Og når det endelig sker, ja så forsvinder det også igen. Men det er en dejlig glæde, som jeg går ud fra at alle her på Xboxlife kan li!

Jeg synes det er en flot baggrund. Lidt skidt med den .jpg-komprimering, men sådan er det jo. Og med min lave opløsning kan jeg heller ikke se særlig meget. Faktisk kan jeg kun se halvdelen af Shepards ansigt. Men det er vel også ok!

Duke Nukem Forever er for mig gået hen og blevet ret så ligegyldigt. Men Mass Effect 3 derimod... WAUW! Jeg glæder mig til en masse footage fra både spillet og den spilbare demo der vil være. Det glæder jeg mig til! Og jeg glæder mig endnu mere til selve spillet. Det bliver så godt! Det håber og tror jeg oprigtigt på.

Ha' en rigtig go weekend og et rigtig godt E3, når vi kommer så langt.

Mvh.
Luke

(hvad siger I til det, hva, så hilser jeg lige af på en flot og anstændig måde)