Gamemakerman's blog
12-05-2007 - 15:41

Babel - En rørende fortælling

Efter at have hørt alt den positive omtale om filmen Babel, besluttede jeg mig selv for at se den og jeg er improneret.



Filmen fortæller 4 historier som på sin vis er indvolveret med hinanden, men på trods af de små hints de har til hinanden, så er det ikke det som filmen lever på. Filmen er en fortælling om forståelse for andre kulturer og forskelle som vi har. Filmens hovedpunkt er historien om Richard (Brad Pitt) og Susan (Cate Blanchett). Richard og Susan er taget på ferie i Marocco for at få løst problemerne i deres forhold. Dog så bliver Susan skudt i skulderen og kommer alvorligt til skade.

Dog så er det knudepunktet på selve historien, da vi også bliver fortalt med historien om den fattige hyrde Abdullah som køber en riffel så hans sønner kan passe på hans får, imod andre dyr. Hans sønner Hassan og Yussef skyder med riflen på en forbipasserende bus, de rammer Susan og starter hele episoden. De bliver jagtet af politiet og deres historie får en noget usædvanlig slutning.

Der er også en tredje fortælling om Richard og Susans børnepasser Amelia, som hjælper dem med at passe deres 2 børn. Da ulykken i Marocco finder sted, kan Richard og Susan ikke komme hjem i tide, så Amelia kan ikke komme afsted til sin søns bryllup. Hun beslutter sig for at tage børnene med til Mexico, det hele forløber fint indtil at de skal tilbage igennem grænsen. De kommer i klemme med grænsepolitiet og flygter derfor tilbage ind i USA.

Den sidste, men også bedste historie, er fortællingen om en ung japansk pige ved navn Chieko. Chieko er døv og kan derfor ikke høre noget, hendes mor begik selvmord for noget tid siden og hendes far bliver opsøgt af politiet omkring den riffel som blev brugt til at skyde Susan med. Chieko's historie er vidunderligt godt fortalt og fortæller smukt om hendes desperate kald på at blive accepteret og elsket, end at blive set ned på. Det er en historie som også fortæller om det at have det svært ved at kommunikere med andre.

Filmen Babel er en fantastisk god film, som fortæller om de mange forskelle der er i vores kulturer og omkring forståelse af andre der ikke er som os. Babel får 9 ud af 10 DVD'er.




Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her