Gamemakerman's blog
11-04-2007 - 09:47

Det bedste spil jeg har spillet

Nu er der megen diskussion omkring hvilke spil som folk mener er det bedste de nogensinde har spillet, desværre så har de fleste af brugerne på siden nok aldrig været med på bølgen af adventure spil der var igennem 90'erne. Det bedste spil der findes efter min mening, er ikke noget tju-bang skydespils crap eller racing halløj. Verdens bedste spil er et mesterværk, det er liniært, simpelt og kan kun spilles af en spiller. Verdens bedste spil er... GRIM FANDANGO!



Grim Fandango er en kreation af Tim Schafer, som har stået bag et utal af succesfulde adventure spil, men er desværre rykket væk fra den genre. Grim Fandango blev en stor fiasko når det kom til salget af spillet, meget grundet de dengang meget høje krav til ens computer, men anmeldere rundt om på kloden gav det topkaratere og udnævnte det hurtigt til det nok bedste spil i genren.

Nu er der så gået 8 år siden at Grim Fandango så dagens lys og man kan stadig være heldig at opstøve spillet, til rimelige penge. I Grim Fandango befinder vi os i "Land of the Dead", en verden der er beboet af de døde. Vi spiller som Manuel Calavera (Manny) som arbejder for "The Department of Death". Han skal hente døde mennersker fra de levendes verden og vise dem deres chancer for at komme videre til det næste sted før de kan komme til endelig hvile.

Manny opdager dog hurtigt at de såkaldte "Double A tickets" som gode mennersker har optjent i deres liv, er blevet stjålet. Disse mennesker kan derfor ikke passere væk fra de dødes verden, men det kan de skumle typer som køber disse billetter. Mannys rejse for at redde sin kærlighed, stoppe de onde bad guys og rejse den halve verden rundt er lige begyndt.



Grim Fandango går ud på at løse en masse gåder og komme igennem historien, det er sådan set kun det man skal nå i løbet af hele spillet. Man vil dog møde et helt uforglemmet godt cast af personer som man vil støde på i løbet af spillet og en humor der er helt og adeles fantastisk. Stilen er helt igennem fantastisk og verden føles meget levende.

Spillet har også en rigtig god længde, men det er den fantastiske historie og uforglemmelige personer der gør spillet så fantastisk godt. Det er klart et af de spil der fortjener at blive genudgivet, da spillet virkeligt er en perle som ingen anden titel kan hamle op med, når det kommer til den egenlige spilglæde og følelsen af at det er mere end blot et spil.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her