enfen's blog
21-01-2007 - 21:07

Gears Of War - dårlige multiplayer oplevelser


Nu har jeg spillet Gears Of War online i noget tid, og i den tid har jeg ikke tal på, hvor mange gange jeg har oplevet den ene whiner efter den anden.

Der er åbenbart nogle personer, der går så meget op i deres achievements, er de kun vil spille med et våben. Hvis ikke, skal man høre på alt muligt ævl i løbet af en kamp, hvis en anden har valgt lige netop det våben, som achievement-jægeren også har tiltænkt sig.

I går oplevede jeg, da jeg havde taget Hammer Of Dawn, at en amerikaner sagde 'Somebody took my weapon'. Ja! som om det er dit og kun dit. Han spillede efter at få lige netop den achievement, så resten af spillet, fik han så lov til at tage våbenet, så det ikke skulle ødelægge vores chancer for at vinde. Det er dog de typer personer, som efterfølgende ryger på min 'avoid this player' liste.

En anden episode var for nogle dage siden, hvor vi spillede på Rooftop. En gut blev åbenbart så irriteret over, at jeg tog Hammer Of Dawn, at han stillede sig i døråbningen, så jeg ikke kunne komme ud. Til sidst valgte jeg at 'give' ham lov til at tage Hammer Of Dawn i en runde, men da han alligevel ikke vidste hvordan Hammer Of Dawn virker, kunne det jo have været lige meget. Vi tabte for øvrigt den kamp på grund af pattebørnspolitik...

Så er det jeg tænker, at nu klumper sovsen da helt.

Hammer Of Dawn må åbenbart være i høj kurs for tiden. Jeg har dog oplevet det med alle våben.

Spawnpunkterne i spillet irriterer mig også, og det har indirekte forbindelse til førnævnte.

Som jeg kan se det, så spawner man altid samme sted i hver base. Lad os sige at spawn pladserne i hver base er markeret 1-4. Hvis jeg starter i base 1 på plads nr. 2, så vil jeg altid spawne på plads nummer 2 i resten af sessionen. Det betyder at den person, der spawner tættest på eks. Hammer Of Dawn på Rooftop banen, altid vil få det våben, hvis han/hun ellers har intentioner om at få det.

Det burde være lavet anderledes. Så ville man måske også slippe for at høre på en masse tudefjæs.

Som en sidste ting, så håber jeg på en optimering af netkoden. Hosten har en alt for stor fordel med de forskellige våben. Eks. er shotgun instant i forhold til alle andre. Ment på den måde, at når hosten trykker på knappen, så kommer skuddet. For alle andre er der en forsinkelse alt afhængig af lag.

Heldigvis forløber langt de fleste kampe uden problemer og med den rette indstilling; Vi er her for at have det sjovt!

Hvad er Jeres mening?
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her