Duoen's blog
14-02-2007 - 16:28

The power of 2

En lille intro:

Først og fremmest tak fordi du gav dig tid til, at kigge forbi vores blog. Håber du finder vores lille hjørne af xboxlife.dk interessant:-) 

Vi er to gammere, som har valgt at lave en fælles blog. Dette har vi gjort med flere formål for øje. For det første er vi begge glade for at debattere spil branchen med hinanden. For det andet mener vi at vores evige debatter lige så godt kunne deles med alle jer andre, så forhåbentlig får vi skrevet noget i finder spændende at læse og får lyst til at debattere med os.

Vi vil som hovedregel prøve at skrive en fælles tekst, og derefter selv komme med vores personlige meningen. Og som i vil opdage er vi nok forskellige på en række områder.  Skulle nogen undre sig har vi valgt navnet "duoen" af den simple grund at vi er to personer, og at vi ikke kunne finde på noget bedre:-) 


Allerede nu kan vi afsløre et par af vores kommende blog-posts: Fedeste spiløjeblikke og Fedeste boss fights

Sebastian

Jeg er 22 år gammel og har spillet spil siden jeg var 4 år, hvor jeg startede på en Amstrad. Siden har jeg spillet på alt fra Amiga, C 64 og frem til alle de nye konsoller. Hvor DS lite og Xbox 360 er de nyeste i min samling. Hvis jeg skal prøve og lave en gamer profil over de spil som har betydet mest, må det se således ud:


Star Control og Kings Bounty til Amiga er et par af de spil jeg husker bedst, indrømmet jeg var ikke gammel og det var i høj grad min bror som spillede disse titler, men hold da op hvor jeg nød at kigge på og selv spille dem da jeg blev ældre:)

Da jeg selv blev ældre fik jeg mig en Playstation i konfirmationsgave og den blev nærmest med det samme rødglødende. Især Resident Evil og Crash Bandicoot var spil som jeg bare ikke kunne slippe og begge er serier, er i høj grad skyld i at jeg i dag elsker hhv. puzzle (Ja resident evil var ikke kun horror) og platform spil.


Efter min Playstation havde udtjent sin værnepligt, fik jeg mig en PC som jeg også i meget høj grad benyttede. Især Counter Strike, blev der spillet meget. Senere stiftede jeg bekendtskab med Blizzard og det skulle vise sig at de folk bare kan lave spil, som man bliver afhængige af! Først var det Diablo 2 siden Warcraft 3 og sidst, men ikke mindst World of Warcraft. Wow er jeg stoppet med at spille igen, det brugte jeg simpelthen for meget tid på og har stor respekt for dem som kan få tid til WOW og et almindeligt liv ved siden af. Warcraft 3 er dog stadig et af mine ynglingsspil og et jeg hiver frem en gang i mellem for at spille lidt på batte.net.

Jeg er rigtig glad for Nintendo, det skal der slet ikke herske nogen tvivl om, dette skyldes i høj grad Legend of Zelda, som er min ynglingsspil serie. Wind Waker var det første spil jeg prøvede i serien, hvilket er ret skidt. Men det slog tilgengæld også bare benene væk under mig. Tror ikke jeg nogensinde har nydt et spil så meget! Det fantastiske blanding af fantastisk gameplay, boss kampe, episk historie kan jeg bare ikke så for. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at spille særlig meget af det nye til Wii, hvilket jeg meget snart må få lavet om på!
 

Her er en blandet liste over de spil jeg har nydt mest:


Diablo 2, WOW, Warcraft 3 med TFT, KOTOR, Max payne og Half Life, Zelda, Mario, Resident Evil, Crash Bandicoot, Fahrenheit, Gears of War, God of War, Metal Gear Solid og jeg har sikkert glemt en masse:)



Tommy

Jeg er 23 år gammel, og har anset mig selv som værende "gamer" de sidste 15 år af mit liv. Den beskedne diskettebaserede start var på min amiga 500, hvor jeg nød spil som Zool 2, Turrican og Cannon Fodder. Siden da bevægede jeg mig over på konsolterritoriet, hvor det var Nintendo's tur til at levere undeholdningen i form af Nintendo 64, hvor Mario 64 og og Lylat Wars var store hits hos mig. Sidst i halvfemserne hoppede jeg dog på en helt anden vogn, en vogn som bar navnet PlayStation, og siden dengang har det primært været denne platform, samt dens storebroder PlayStation 2 som har underholdt mig. I kraft af at mange af mine favorit spilserier primært er udkommet til PlayStation, har netop disse konsoller en meget stor, og speciel plads i mit gamer-hjerte. Det skal også tilføjes at Jeg er ikke er og aldrig har været fan af pc gaming, og efter min opfattelse er konsollen Pc'en langt overlegen når det gælder at levere underholdning.


Hvis jeg skulle nævne mine yndlingsgenrer må det være: 3rd person action/shooters, platformer samt RPG (I flere afskygninger). Kan dog også godt lide fighting- og fps genren, men disse er absolut ikke mine favoritter.

De ting der gør en spiloplevelse god for mig værende det 3rd person action eller RPG, er hvis et spil er dragende i en sådan grad at man bare ikke kan lægge det fra sig. Dette er set på den måde at gameplay, historie og spilkarakterer skal er fængende, og med til, i lige mængde at skabe en god spiloplevelse. En ting et spil også meget gerne må have (hvis det passer til den pågældende genre) er fede bosskampe. Elsker simpelthen bare at stå over for en kæmpestor, intimiderende bad-ass boss, og derefter følelsen når man har besejret ham, efter at være blevet "game over" et halvt dusin gange, hvor han har revet en rundt i manegen.   


På hver konsol jeg har spillet, har jeg selvsagt også favorittitler, og disse er som følger:


Amiga 500: Zool 2


Nintendo 64: Supermario 64


PlayStation: Final Fantasy VII, Metal Gear Solid og Resident Evil 2


PlayStation 2: Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty, God of War og GTA : San Andreas 


Gamecube: Legend of Zelda og Resident Evil 4 


Af konsoller ejer jeg følgende: PlayStation 2 (PS3 er forudbestilt:-P), PSP, Gamecube og DS lite (Eller dvs. det er min kærestes, men må godt spille¨på den, når jeg spørger pænt)


For tiden spiller jeg: Legend of Zelda: Twilight Princess, på Gamecube

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her