DonWernerDK's blog
26-02-2007 - 17:27

Jersild & Hjerteflimmer!


Med fare for både at blive gjort til grin og hånet, vil jeg nu fortælle lidt om, hvad jeg ynder at se i TV.

Et af mine absolut ynglingsprogrammer hedder Jersild & Spin. Det bliver sendt hver lørdag aften kl. 22.50 på DR2. programmet handler kort fortalt om Hr. Jersild og de to tidligere spindoktorer Lotte Hansen og Henrik Qvortrup der analyserer og afkoder politikernes budskaber. Jeg er ikke specielt interesseret i politik, men jeg synes dette program er utrolig godt, fordi det går i dybden, samtidig med at man får et rigtig godt indblik i hvad det er, der egentlig foregår "bag facaden", i den politiske verden.



Jeg har altid godt kunne li' Jens Olaf Jersild som journalist. Han virker en smule nørdet, samtidig med at han altid er utrolig skarp og kvik i bemærkningen. Henrik Qvortrup og Lotte Hansen er ligeledes utrolig veltalende og tilsammen udgør de tre en særdeles underholdende cocktail. Du kan se Jersild & Spin her.

Et andet program som jeg ser hver mandag eftermiddag er Hjerteflimmer. Selvom jeg nok ikke liiige er målgruppen, så synes jeg det er umådeligt underholdende. Måske fordi det minder mig om dengang, hvor jeg selv var i den alder og havde alle de samme kærlighedsproblemer, som programmet omhandler. Hvis du aldrig har set det, så check det ud her.

              
25-02-2007 - 12:11

Tenacious D: The Pick of Destiny


Tenacious D: The Pick of Destiny er på ingen måder en film ligesom alle de andre. Jeg kan bedst beskrive den som en musical komedie, fyldt med masser af go' musik - Sex, drugs & Rock 'n' Roll når det er allerbedst! Filmen handler om hovedpersonerne Kyle Gass og Jack Black og deres søgen efter "The Pick of Destiny", som efter signende skulle være en plektor lavet af selveste Satans tand. Denne "pick" siges at kunne gøre enhver i stand til at smede den fedeste rock, og har igennem tiderne været ejet af nogle af de største navne indenfor rocken. Derfor vil Tenacious D selvfølgelig gerne have fingrene i denne rockens plektor.

                                 

Tenacious D: The Pick of Destiny er en rigtig sjov film, som byder på masser af fede effekter og musikken i filmen er ganske enkelt i en klasse for sig. Derudover medvirker der også flere store skuespillerer og kunstnerer. På rollelisten er bl.a. Ben Stiller, Tim Robbins og Meat Loaf. Men også Dave Grohl er med. Han er dog en anelse svær at spotte da han spiller selveste Satan himself, og i den forbindelse er særdeles godt sminket.

                                  

The Pick of Destiny er ikke nødvendigvis en film man behøver se i biograffen. Den kan sagtens ses hjemme i stuen uden at oplevelsen bliver ringere af det. Bare skru godt op for lyden og nyd de søde toner af KG's guitarspil og JB's smukke stemme, der tilsammen giver en fantastisk rockoplevelse!

Min karakter:  

Imdb Rating: 6,8

                             Se trailer her | Official website | Læs mere på imdb.com

                               
25-02-2007 - 09:38

Nyt design på imdb.com


Er jeg den eneste der ikke bryder mig om imdb.com nye design på deres side? Måske er det vanens magt, men jeg kan simpelthen ikke forligs mig med det. Jeg synes det gamle design var enklere og mere funktionelt. Så efter at jeg den sidste uges tid, har været dybt frustreret hver gang jeg har besøgt siden, har jeg nu fundet en løsning på mit problem.

Det viser sig nemlig at de faktisk har bibeholdt det gamle design, den kører bare på en anden adresse nu, nemlig former.imdb.com - Klikker man derind er ALT ved det gamle og man kan ånde lettet op.

Har man en brugerkonto hos dem, skal man blot gå ind i sin personlige opsætning, klik på "site preferences" og marker den boks, som er vist på billedet herunder. Det gi'r samme resultat.

24-02-2007 - 13:02

Min første videoblog


Min blog har fået en ny kategori som hedder "Videoblogs" og der vil jeg poste forskellige små klip jeg selv har optaget. Det første kommer her og er en lille rundvisning i mit multimedie-rum, som jeg kalder det. Nu er jeg jo ikke ligefrem prof. kameramand, så billedet ryster lidt ind i mellem. Håber i overlever!

24-02-2007 - 09:57

Hvad sagde jeg!?


Egentlig skulle jeg her til morgen ha' været på arbejde og delt post ud, men da jeg skulle afsted kunne jeg se at vejene var spejlblanke og bilen var dækket af is. Samtidig regnede det og var frostvejr og ligger man de to ting sammen får man fænomenent isslag.

Jeg ringede derfor til min chef og fortalte ham at jeg ikke kom pga. vejret, hvilket han bestemt ikke var tilfreds med. Han mente sagtens der kunne blive omdelt post idag. Så slemt var det da ikke og jeg var bare pjattet! Resultatet blev (efter en længere samtale/diskussion) at vi aftalte og snakkes ved lidt senere på morgenen. Det kunne jo være vejret ændrede sig og vejene mirakuløst blev farbare (yeah right!).

For en halv time siden blev jeg så ringet op af en kollega der fortæller mig at de lige har været ude og vende i postbilen, men at det er livsfarligt at kører pga. isslaget og derfor er de alle kørt hjem i garagen igen.

Så er det man får lyst til at sige - Hvad sagde jeg!?

Her er et par billede af vintervejret hvor jeg bor. Det nederste billede viser vejen, som er belagt med is.





22-02-2007 - 19:55

Så er konkurrencen slut...


Så er "fødelsdagskonkurrencen" slut og den heldige vinder blev ModuLIZER - Tillykke med det! Der er en Fifa Faceplate på vej til dig.
19-02-2007 - 11:20

Fødelsdags-konkurrence!


I anledning af min 28 års fødselsdag kommer her en lille konkurrence. Præmien denne gang er en Fifa Faceplate, magen til den som ses på billedet i bunden af bloggen. For at få fingerne i den skal du svarer rigtig på følgende spørgsmål: 

Fra hvilken film stammer disse to screenshots?

    

Hvis du ved det så send mig en PB med svaret. Konkurrencen løber frem til torsdag d. 22 feb. kl. 18.00 - Her er et billede af præmien. Held og lykke!

                                                        
19-02-2007 - 09:45

Hip hip hurraaa!


Så kom dagen hvor jeg fyldte 28 år. Jeg har fødselsdag idag og skal nyde dagen sammen med min familie. Jeg har endda fri fra arbejdet så det er jo skønt. :-)


                                         
18-02-2007 - 14:09

King of Queens


Min ynglingsserie på tv er uden tvivl King of Queens (Kongen af Queens), som den hedder på Dansk). Jeg elsker den serie og har fulgt med i den helt fra starten i '98. I USA er de netop startet på niende sæson og det lader ikke til at serien stopper foreløbig. Det er nemlig én af de mest populærer serier på amerikansk tv i øjeblikket, med tårnhøje seer-tal.

Serien handler om Doug og Carrie Heffernan (Kevin James & Leah Remini), et ungt par fra New York, som deler deres beskedne hjem med hendes eksentriske far, Arthur (Jerry Stiller). Doug arbejder som chauffør sammen med sin bedste ven, Deacon (Victor Williams), og når han efter en lang dags arbejde kommer hjem til sit beskedne hus i Queens, trænger han allermest til noget fred og ro, men det bliver ofte ødelagt af Arthur som det meste af tiden opfører sig som en forvokset 75-årig baby.

                   King of Queens

Det lykkedes dog Doug at få en fredelig stund i ny og næ, som han tilbringer enten med hans kone Carrie eller hans gode ven Spence (Patton Oswalt) og hans fætter, Danny (Gary Valentine).

Udover at være skuespiller er Kevin James også en successfuld stand-up komiker og nær ven af Ray Romano som vi kender fra "Everybody Loves Raymond/Alle Elsker Raymond". De to har flere gange optrådt som gæster i hinandens serier. Patton Oswalt og Gary Valentine har ligeledes været beskæftiget som stand-up komikere, før de fik rollen i King of Queens

Vil du vide mere?

King of Queens Official Website 

King of Queens Episode Guide 

Læs om King of Queens på tv.com 

Læs om King of Queens på imdb.com
17-02-2007 - 21:32

Nesquik vs. Schovit


Jeg har tidliger på min blog skrevet lidt om forholdet mellem kvalitet, kvantitet og pris. Nu er det jo således at kvaliteten på en varer ikke altid hænger sammen med dens pris og det vil jeg gerne komme med et glimrende eksempel på her.

Jeg har en svaghed for kakao-mælk. Jeg drikker mindst en halv liter af det om dagen og af samme grund bilder jeg mig da også ind at jeg har lidt forstand på det.
 
I Aldi findes der et produkt der hedder Schovit, som jeg i flere år har været fast forbruger af. Det er kakao-pulver, som man ved at tilsætte mælk laver til kakao-mælk (big surprise!). Det er et lavpris produkt, som koster ca. det halve af hvad man betaler for et tilsvarende "mærke-varer" produkt.

For nylig var jeg så en tur i Føtex, hvor jeg fik lyst til at prøve et andet mærke af kakao-pulver. Valget faldt på det dyreste produkt på hylden, hvilket var Nesquik. Jeg betalte lykkeligt 32.95,- for 800gr. Til sammenligning koster Schovit 17.95,- for den samme mængde. Så naturligt nok havde jeg store forventninger til Nesquik's produkt, da jeg kom hjem og skulle smage det for første gang.

Til min store skuffelse, ser jeg som det første, at pulveret ikke formår at dele sig jævnt i mælken. Det klumper ganske enkelt, hvilket ikke er lækkert og iøvrigt forstyrrer smags-oplevelsen. Det er jo ikke meningen at man skal ha' klumper af kakao-pulver ind i munden sammen med mælken. Det skulle jo helst være fordelt i mælken, når det når så langt.

Og som om det ikke var nok, så er smagen heller ikke noget at råbe hurra for. Den er for skarp, eller bitter om man vil. Det hænger muligvis sammen med at sukker-indholdet er lavere i Nesquiks kakao-pulver end den er i Schovit's, men det er jo ingen undskyldning. Man drikker vel netop kakao-mælk for at få den søde smag. Det gør jeg i hvert fald.

Så alt i alt en skuffende oplevelse. Her ville jeg forkæle mig selv, ved at købe et dyrt mærke-varer produkt og så skuffer det fælt. Så mit råd til alle jer derude. Smut i Aldi og køb en dåse Schovit. Det dur!

                           
15-02-2007 - 13:41

Fuzion Frenzy 2 - Mini-review!


Jeg modtog idag Fuzion Frenzy 2 med posten. Med stor iver smed jeg straks spillet i maskinen og prøvede det. Mine forventninger til spillet var egentlig ikke særlig høje, da jeg "kun" havde givet lidt over 200 kr. for det (hos Play-asia.com) og iøvrigt heller aldrig har spillet et'eren. Men det er faktisk et rigtig godt lille spil. Efter et par minutter er man godt igang og det fanger én (eller i hvert fald mig) helt fra starten.

Fuzion Frenzy 2 består af 40 små mini-spil, som alle er designet, så du kan spille dem mod dine venner. På nuværende tidspunkt har jeg langt fra prøvet dem alle, men de af dem jeg har, har alle været rigtig sjove. Jeg kan forestille mig at det må være rigtig sjovt at spille sammen med vennerne en aften, hvor man sidder og får et par øl. Det kræver dog selvfølgelig at man har 4 controllere til sin Xbox.

Grafikken og lyden er på det jævne. Det er ikke vanvittig flot, men det holder helt afgjort. I et spil som dette betyder det jo egentlig heller ikke så meget, det er mere gameplayet der er vigtigt.

Jeg kan kun anbefale alle at anskaffe sig Fuzion Frenzy 2 - det er et (forholdsvis) billigt spil og det byder på rigtig mange timers go' underholdning, både i single-player, online og sammen med vennerne. Og som et sidste lille plus, så er det også rigtig nemt at få archievements i spillet. Efter blot 5 min. spil havde fik jeg den første.

Spillet udkommer d. 15 march 2007 i Danmark.

P.S. Dette er mit blog-indlæg nr. 100! :-)

                                   Fuzion Frenzy 2
14-02-2007 - 17:59

Så er konkurrencen slut og vinderen er fundet!




Så blev vinderen af "Hvem, Hvad, Hvor" konkurrencen fundet og det blev RiLLeNXD der løb med præmien - 1 stk. genopladelig batteri-pakke til en trådløs controller. Et stort tillykke skal lyde herfra. Vinderen er blevet kontaktet via PB.

For en go' ordens skyld får I lige de tre rigtige svar på spørgsmålene her:

1. Hans Scherfig
2. Santiago
3. Ca. 365.000 kilometer (alle har svaret rigtigt på dette spørgsmål)

Jeg kan oplyse at der er kommet ca. 50 besvarelser, hvilket er noget mere end den forrige konkurrence. Jeg synes det har været rigtigt sjovt at afholde konkurrencen og det bliver bestemt ikke sidste gang det sker på min blog.

14-02-2007 - 15:17

Lidt af hvert...


Nu har jeg efterhånden arbejdet i snart tre uger som postbud og jeg må sige, det er sgu et godt job. Jeg er rigtig glad for det. Efter en hektisk første uge, så er jeg nu ved at ha' nogenlunde styr på det.

Jeg havde idag en samtale med min chef - vores afdelingsleder, og han fortalte mig, at de andre havde sagt til ham, at de synes jeg var rigtig godt med og at jeg havde været utrolig hurtig til og lærer tingene. Det er selvfølgelig altid rart lige at få sådan et skulderklap. Det gi'r virkelig én lyst til at fortsætte og gøre tingene endnu bedre. En anden positiv ting er at jeg hver dag i denne uge har haft tidligt fri, da der ikke har været så meget post at omdele, pga. vinterferien.

                                         

Og så til noget helt andet. Jeg modtog igår min NorthQ NQ4001EXT Super Silent strømforsyning fra Getmore.dk - Endnu engang er det lykkedes dem at levere fra dag til dag. Jeg bestilte den mandag eftermiddag kl. 14.30 og havde den tirsdag morgen. Imponerende!

Nåmen, monteringen gik hurtigt og smertefrit, hvorefter jeg igen kunne få gang i min stationære PC'er. Efter nu én dags brug, kan jeg kun sige, at jeg er yderst tilfreds med den. Støjniveauet er lavt, så den lever fuldt op til sit navn - Super Silent!

Det var alt for mig i denne omgang. Jeg vender tilbage i aften med vinderen af konkurrencen. Over and out...

                    
12-02-2007 - 21:59

Roden til alt ondt...


Næsten dagligt hører vi om Irak, hvor der i øjeblikket hersker en tilstand af borgerkrig. Konflikten har to parter, Shia og Sunni muslimer. To forskellige grene af samme religion (Islam). På trods af at de har den samme tro, bekriger de dagligt hinanden med bil- og selvmordsbomber. Denne konflikt er bare én af utalige som verden over skaber krig, kaos og ulykke.

Religion er uden tvivl roden til langt de fleste konflikter og krige. Lidt af et paradoks, når man ifølge Biblen og Koranen skal "Elske sin næste". Personligt tror jeg ikke på Gud eller nogen anden former for helligånd. Jeg er det man kalder for Ateist, dvs. jeg tror ikke på andet eller andre end mig selv. Jeg er iøvrigt heller ikke medlem af den Danske Folkekirke. Til de af jer der ikke ved det, betaler man faktisk en hel procent i skat til det, som kan spares blot ved at melde sig ud.

Jeg kan ikke lade være med og tænke, at hvis bare religion ikke fandtes eller måske var forbudt ved lov, tror jeg vores verden ville være et væsentlig bedre sted at leve i. Men samtidig tror jeg også at rigtig mange mennesker har brug for noget at tro på, og af samme grund er religion noget som utvivlsomt altid vil bestå. Desværre...

Herunder ses et billede af de forskellige religiøse symboler.

                                             Religiøse symboler
12-02-2007 - 20:36

Købes: Fifa World Cup 2006


Som overskriften lyder, så vil jeg gerne købe Fifa World Cup 2006 (er ikke interesseret i Fifa 2006 - Road to World Cup). Jeg vil ikke gi' en formue for den, da den kan købes fra ny til godt 200 kr. Skulle du ha' den liggende og du ikke længere spiller den, så send mig en PB - Mit brugernavn er DonWernerDK

                                         
12-02-2007 - 14:20

Ny strømforsyning - NorthQ NQ4001EXT


Idag da jeg kom hjem fra arbejde, kunne jeg ikke tænde min PC. Efter lidt fejlsøgning fandt jeg ud af at det var strømforsyningen der var "stået af". Så nu har jeg købt en ny hos Getmore.dk som jeg iøvrigt næsten handler alt mit hardware hos.

Efter lidt overvejelser faldt valget på en NorthQ 400 watt (modelnr. NQ4001EXT). Den koster 344 kr. NorthQ er iøvrigt et dansk produkt, med hovedkvater på strandvejen i Hellerup.

Hvis alt går efter planen modtager jeg den med posten imorgen og så kan jeg (forhåbentlig) få gang i min stationære PC'er igen. Her er et billede af den.

                                            NorthQ NQ4001EXT ATX Strømforsyning
11-02-2007 - 20:26

Idiocracy - 10 minute review!


Luke Wilson, som vi kender fra bl.a. Old School, spiller hovedrollen i den nye film Idiocracy. Den handler om den meget gennemsnitlige Joe Bauers, der bliver udvalgt til et top hemmeligt Pentagon eksperiment. Han skal fryses ned i ét år, for at de kan studerer effekten af "hibernation" (dvale-søvn), men under forsøget går noget galt og Joe bliver glemt.

                              

Han vågner først op igen 500 år senere, til en verden der mildest talt har forandret sig en del. Fra at være middelmådig begavet, er han nu pludselig blevet den klogeste mand på jorden, da evolutionen i den mellemlæggende periode har berøvet mennesket for sin høje IQ.

Idiocracy er en ganske udemærket komedie. Historien er sjov og man føler sig godt underholdt hele vejen igennem. Man skal dog ikke forvente noget mesterværk. Det er en rimelig banal film, der ikke byder på den store filmkunst, men hva' gør det, når blot man griner og har det skægt i de 90 min. filmen varer.

Idiocracy er ude på dvd d. 13 marts 2007. Forudbestil den her.

Karakter:

                                          
11-02-2007 - 15:13

Konkurrence - Hvem, hvad, hvor?




Så er det blevet tid til en ny lille konkurrence her på bloggen. Denne gang dog med en lidt mindre præmie end sidst, nemlig en genopladelig batteri-pakke til en trådløs controller.

Hvis du vil deltage i konkurrencen skal du svarer på følgende 3 spørgsmål:

1. Hvem har skrevet romanen "Det forsømte forår"?
2. Hvad hedder hovedstaden i Chile?
3. Hvor stor er afstanden (ca.) fra Jorden til Månen?

Du sender mig blot en PB (privat besked) hvori du skriver svarerne, så er du med i konkurrencen. Jeg trækker lod mellem de rigtige besvarelser og vinderen vil blive offentliggjort her på bloggen, samt blive kontaktet via PB. Konkurrencen løber frem til onsdag d. 14 feb. kl. 18.00 - Held og lykke!

Tryk her for at sende dit svar via PB. Mit brugernavn er DonWernerDK - Her er et par billeder af præmien. 


                                                 

                                           



10-02-2007 - 22:58

Kvalitet vs. kvantitet


Jeg er den type der foretrækker kvalitet over kvantitet. Jeg vil f.eks. hellere ha' nogle få gode ting, i stedet for en masse middel-mådige. Et godt eksempel - jeg købte mig for nyligt et Burberry halstørklæde. De er temmelig kostbare, det koster ca. 1600 kr. De fleste vil nok tænke, det er tåbeligt at bruge så mange penge på et halstørklæde, men for mig er der en stor glæde i at ha' nogle få ting som virkelig er af høj kvalitet og som jeg kan ha' i mange år.

Et Burberry tørklæde er f.eks. lavet af cashmere uld som er utrolig blødt og som holder evigt, hvis man passer på det. Så hver eneste gang jeg påfører mig det, glædes jeg over hvor lækkert det er og trækker lidt på smile-båndet, hvilket for mig, gør det alle pengene værd!

Her er et billede af vidunderet. Hvis du vil vide mere om mærket Burberry kan du læse om det her!

                                        Burberry halstørklæde
10-02-2007 - 18:25

And the winner is...


Kris Kristensen (Revorge) blev den heldige vinder. Han svarede rigtig på spørgsmålet, som var, "Hvilken størrelse BH bruger pigen på billedet". Det rigtige svar var selvfølgelig 75C

Revorge kan se frem til at modtage 1 stk. Gameboy Color med tilhørende batteri-pakke og 3 spil (Super Mario Land 1-2-3) i starten af næste uge. Stort tillykke herfra!


Eftersom denne konkurrence har været en stor success planlægger jeg allerede nu en ny i nær fremtid, med endnu bedre præmier, so stay tuned!

                    

09-02-2007 - 06:19

In the words of Homer Simpson: DOH!


Igår aftes smurte jeg min mad-pakke, som jeg plejer og gik tidligt i seng for at kunne stå tidlig op og ta' på arbejde her til morgen. Jeg kørte hjemmefra kl. 05.30 - Jeg er på scooter da min bil er på værksted. Det er koldt og det sner! Jeg kommer så endelig frem til min arbejdsplads, blot for at få af vide at jeg da har fri idag! Det havde jeg fuldstændig glemt! DOH!

Nåmen, så kører jeg da bare hjem igen. Må sige jeg følte mig lidt dum, men det er jo hvad der kan ske og om ikke andet, så var glæden stor ved at kunne pakke sin taske og ta' hjem, samme tid som de andre skulle til og starte deres arbejdsdag. :-)


                                            Homer Simpson - Doh!
07-02-2007 - 18:29

Vind en GameBoy Color med spil!


Som overskriften siger har jeg bestemt mig for at lave en lille konkurrence her på min blog. Det var egentlig tænkt at den først skulle smides på bloggen ved mit indlæg nr. 100, men nu får i den lidt før.

Konkurrence - Gæt en BH!

Reglerne er som følger. For at deltage i konkurrencen skal du blot udfylde denne formular og skrive dit bud på hvilken størrelse bh pigen på billedet bruger. Gætter du rigtig bliver du måske den heldige vinder af en GameBoy Color med tilhørende batteri-pakke og spillene Super Mario Land 1, 2 og 3. Konkurrencen starter nu og løber frem til lørdag aften kl. 18.00 - Vinderen vil efterfølgende blive offentliggjort her på bloggen. Held og lykke!


            Gæt en BH!
06-02-2007 - 16:41

Klasselotteriet - En sikker vinder!


Normalt er jeg ikke den store spillefugl, men idag fik jeg lyst til og "gamble" lidt så nu har jeg købt mig fire lodder hos Klasselotteriet, som iøvrigt er det spil der har den største udbetaling af gevinster og den største "million-chance", som de kalder det. Hele 65% af det beløb der bliver spillet for bliver brugt på gevinster. Hver måned udtrækkes der lidt over 15000 gevinster i størrelsesordenen fra 2.000.000 kr. og nedefter. Mindste præmie beløb er 1200 kr.

Jeg har købt fire lodder i alt. De koster henholdvis 17 kr. og 34 kr. stykket. Så nu spiller jeg for ialt 102 kr. om måneden og skal jeg tro deres statistik har jeg med fire lodder 85% chance for at vinde mindst én gang indenfor ét år. Næste udtrækning er d. 15 feb. Jeg glæder mig allerede!

Her er mine lodder:

Lodtype  Lodnummer 
1/4-lod   87.713 C  (34 kr. stk)
1/4-lod   149.721 A (34 kr. stk)
1/8-lod   99.259 H   (17 kr. stk)
1/8-lod   141.733 A  (17 kr. stk)


                                            
05-02-2007 - 19:59

The Prestige - Et mesterværk!


Jeg er netop blevet færdig med at se The Prestige og sikke en film...

Den foregår i 1800-tallet hvor vi følger de to rivaliserende tryllekunstner Robert Angier (Hugh Jackman) og Alfred Borden (Christian Bale). Engang optrådte de sammen men efter der sker en tragisk ulykke, hvor et tryllenummer går grueligt galt, bliver de hinandens største fjender. De prøver derefter som besatte at overgå hinanden og afslører den andens trylle-numre. Det ender i en drabelig kamp om at være den bedste, som ikke er uden ofre.

                                   

The Prestige er en vanvittig spændende film der har så mange twist 'n' turns at det til tider er vanskeligt at følge med. Selvom filmen er lidt over to timer lang bliver den på intet tidspunkt hverken langtrukken eller kedelig - lige til sidste minut holdes man hen i det uvisse og spændingen er intakt.

Udover de førnævnte skuespillere medvirker også Michael Caine, David Bowie og Scarlet Johansson. Over hele linjen er skuespillet godt, men især Chistian Bale er fænomenal og man glemmer hurtigt at hans sidste store rolle var som Batman i Batman Begins.

The Prestige er helt klart én af de allerbedste film, jeg indtil nu har set i år og så snart jeg får tid vil jeg skynde mig at se den igen. For jeg er sikker på der stadig gemmer sig en masse detaljer som jeg har overset i første omgang og som kun kan gøre filmen endnu bedre!

Som en sidste ting kan jeg nævne at filmen i øjeblikket ligger nr. 173 (med en imdb rating på 8.2) på Top 250 listen over verdens bedste film ifølge brugerne på imdb.com (Internet Movie Database).

Karakter:


                                      
04-02-2007 - 15:12

Anger Management


Lige siden Anger Management udkom tilbage i 2003 har jeg gerne ville se den, men af uforklarlige grunde har det aldrig lykkedes mig - i hvert fald ikke indtil i fredags hvor jeg købte den og fik endelig fik den set.

I filmen spiller Adam Sandler overfor Jack Nicholsen og de to sammen er en sprængfarlig cocktail. Type mæssigt kan man vist roligt sige at de to skuespillere ligger ret langt fra hinanden, men i Anger Management lykkedes det på allerbedste vis at forene dem.

                            

Filmen handler om Dave Buznik (Adam Sandler) der er en ganske almindelig mand, der efter en uheldig episode under en flyvetur bliver dømt til at følge et kursus for at lære at kontrollere sin vrede. Daves umiddelbart rolige temperament bliver sat på en hård prøve, da kursets leder dr. Buddy Rydell (Jack Nicholsen) kan få ethvert normalt tænkende individ til at løbe skrigende bort. Med sine vanvittige påfund og uortodokse behandlingsmetoder får Rydell snart vendt op og ned på Daves tilværelse, så det ofte er svært at se, hvem der egentlig har behov for behandling...

Det er virkelig længe siden jeg har grinet så meget og så ofte under en film. Det er humor på højt plan! Historien er rimelig banal (som i de fleste komedier) men det gør ikke så meget når bare skuespillet er iorden og historien ellers er godt fortalt. I mine øjne er Anger Management en af de bedste film Adam Sandler har lavet til dato, så har du ikke allerede set den, så er det bare med at komme igang!

Karakter:

                              
04-02-2007 - 13:30

Gør Det Selv...


I de sidste 4-5 måneder har jeg haft en løs visdomstand, men eftersom jeg lider en smule af tandlægeskræk, har jeg ikke kunne tage mig sammen til og gå til tandlægen og få den rykket ud. Jeg har kunne mærke hvordan den gradvis er blevet løsere og løsere og igår aftes var tiden så kommet - den skulle ud!

Jeg tog en spidstang fra min værktøjskasse og så gik jeg ellers igang med at ekstrahere den. Det var næsten smertefrit da tanden efterhånden sad meget løs. Der var dog lige en enkelt nerve eller to der skulle rives over og det gjorde temmelig ondt. Alt i alt var det dog en hurtig "procedure" der ikke tog meget mere end et par minutter og bagefte var jeg helt smertefri (og er det stadig).

Hvad jeg ikke lige havde tænkt over var dog at der kommer en hel del blod, efter tanden er blevet fjernet, så det lykkedes mig selvfølgelig at få ødelagt en fin hvid trøje jeg havde på.

Men sådan ser den så ud - min visdomstand.

                                         

04-02-2007 - 11:00

The X-Blog


Jeg har i efterhånden et stykke tid nu gået og pønset på at lave noget "sjov" her på min blog, for alle dem som læser den og nu har jeg så endelig fundet ud af hvad det skal være. Jeg vil ikke sige så meget mere bortset fra at det bliver offentliggjort i mit indlæg nr. 100 her på bloggen. Til orientering kan jeg sige at dette er indlæg nr. 84 - Glæd jer, det bliver godt!
03-02-2007 - 09:17

Scooterferien '07


Til sommer har jeg planlagt en ferie som skal foregå på en lidt utraditionel måde, nemlig på min scooter (06' Aprilia SR 50 Factory Ditech). Min første tanke var, at jeg skulle kører sydpå ned igennem Europa, men nu hvor jeg har fået arbejde så bliver planerne måske ændret lidt. Jeg har ganske enkelt ikke tid nok til en Tour de Europe, da jeg "kun" har 3 ugers sommerferie.

I stedet overvejer jeg nu at omlægge ruten, så den går nordpå i stedet. Stadig med start i Vejle og derefter til Sverige (via København). Fra Skåne vil jeg så kører nordpå, muligvis helt til Stockholm og så ellers videre til Norge og Oslo, hvorfra jeg vil ta' båden hjem til Frederikshavn. Det skulle med lethed kunne gøres på tre uger.

Jeg har dog ikke helt opgivet mit håb om en tur ned igennem Europa, men nu må vi se hvad det ender med. Uanset hvad, så bliver det i hvert fald en anderledes måde at rejse og holde ferie på.

Her er svinet som jeg skal kører på.

Min scooter!
02-02-2007 - 16:28

Endelig weekend!


Uha uha...Det er hele 3 dage siden jeg sidst har skrevet et blog-indlæg, så nu er det vist på tide at I bliver opdateret. De af jer der har fuldt min blog vil vide at jeg i denne uge er startet på nyt job hos Post Dinimarca. Jeg havde jo en forestilling om at det og være postbud var ligesom jeg havde set i nogle Morten Korch film fra 60'erne. Det er det så ikke lige! For det første er det sindsygt hårdt fysisk, men der er også et væld af ting man skal huske på og en rute der skal følges slavisk.

Når det så er sagt så er det faktisk et ganske udemærket job. Man får sig rørt og det er noget jeg i den grad trænger til. I mit tidligere job som it-mand hos Arbejdstilsynet var det ikke just motion der stod højest på dagsordenen og det kan jeg virkelig mærke nu. Jeg er i rystende dårlig form, men heldigvis er det noget der hurtigt forbedres. Jeg kan mærke dag for dag at det bliver mindre hårdt og at jeg er mindre træt når jeg kommer hjem.

Nu er det så weekend og den skal nydes. Der skal slappes af og spilles noget Xbox. Jeg har kun lige et lille hængeparti imorgen formiddag, hvor jeg skal ha' skiftet udstødningsrør på min bil, men det skulle helst ikke ta' hele dagen.

Det var alt fra mig i denne ombæring. Piece out!

                            
Følg Xboxlife her