DonWernerDK's blog
30-01-2007 - 19:32

Jubiii!


Har lige checket min mail og minsandten om jeg ikke var én af de heldige der har vundet en beta invite til Halo 3 på Console.dk - Glæder mig rigtig meget til og prøve spillet. Jeg har aldrig spillet hverken Halo eller Halo 2 så for mig er det helt nyt.

                                   
30-01-2007 - 18:58

Første dag på jobbet!


Så var det idag jeg havde min første dag på jobbet som postmand Don. Den første dag er altid sådan lidt træls, da man skal vises frem for alle medarbejderne, men det gik faktisk forbløffende godt. Det er nogle rigtig søde kollegaer jeg har fået mig og jeg fornemmede der var en go' stemning i blandt dem.

Selve jobbet er langt mere krævende end jeg havde forventet. Både fysisk og "mentalt". Der er et hav af ting man skal sættes ind i, men det er kun godt der er lidt udfordringer. Det meste af dagen i dag har jeg tilbragt på bagsædet af en postbil, så det har egentlig været ret afslappende. Imorgen har jeg fået af vide at jeg selv skal kører noget af ruten, så det glæder jeg mig til.

Alt i alt har det været en go' dag. Det er rart at være igang igen og jeg tror postbud er et fint job, som jeg nok skal blive glad for med tiden. Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at slappe af og måske se lidt håndbold. Over and out!

                                                      
29-01-2007 - 10:12

Imorgen sker det...


Så er det imorgen tidlig (kl. 06.30) at jeg starter på mit nye job som land postbud. Jeg er selvfølgelig ret spændt på og komme igang, ligesom jeg glæder mig til at møde mine nye kollegaer. Efter hvad jeg har hørt, så skulle der være en del yngre medarbejdere og flest piger, så det kan ikke være meget bedre! :-)

Det er et relativt lille posthus jeg bliver tilknyttet, så jeg kommer uden tvivl til at lærer alle medarbejderne at kende. Resten af ugen (ons-tors-fre) skal jeg møde allerede kl. 04.45, men så har jeg også fri til middag.

Desværre skal jeg på nuværende tidspunkt arbejde i den weekend (d. 6-7 april) hvor DustSquad har planlagt at mødes i København. Jeg vil dog forsøge at få byttet vagten, da jeg rigtig gerne vil med til den sammenkomst.

                                               
28-01-2007 - 15:53

Babel - En mini-anmeldelse!


Umiddelbart skulle man ikke tro der kan komme noget godt ud af en historie om en sexhungrene døvstum japansk teenagepige, et par marokkanske gedehyrder og en enkelt mexicansk desperado, men det er faktisk lykkedes i filmen Babel. Det siges at være en ret anderledes film. Ikke anderledes på den dårlige måde, men på den gode. Filmen har nemlig ikke blot én historie men hele fire. De er alle vidt forskellige men alligevel hænger de sammen på forunderlig vis.

                

Vi følger det amerikanske ægtepar Richard (Brad Pitt) og Susan (Cate Blanchett) der er taget på ferie i Marokko for at redde deres vaklende ægteskab. Samtidig er to marokkanske drenge ude for at holde øje med en flok geder. De har af deres far fået en riffel, som de skal bruge til at beskytte gederne med. De beslutter sig for at afprøve rifflen og affyrer ét skud der rammer en forbipasserende bus med amerikanske turister. Denne hændelse sætter en kæde af begivenheder i gang, som kommer til at involvere mennesker fra hele verden.

Babel kræver ens fulde opmærksomhed hele vejen igennem da den springer både i tid og sted. Filmen starter i Marokko, ender i Tokyo og ind i mellem bringer den os til en rig forstad i San Diego, USA og et fattig slum-kvater i Tijuanna, Mexico. Filmen således er klippet ret hårdt - man bliver brutalt kastet fra den ene historie til den anden uden varsel.

                

Filmen kunne måske godt ha' været en været lidt kortere. Den er næsten 2½ time og det gør den lidt tung ind i mellem, men ellers er det svært at finde noget at kritisere, for det er en virkelig en god film. Normalt er jeg ikke den største tilhænger af drama genren, men med en film som denne, er det svært ikke at blive begejstret.

Og så lige en "heads up" til alle de piger der måske overvejer at se filmen, pga. Brad Pitt, som ham den lækre. For det er han ikke rigtig i Babel - han har et kedeligt gråt skæg, rander under øjnene og er det meste af tiden tilbringer han indendørs i et mørkt stenhus i en grå marokkansk bjerglandsby. Der er ikke noget action-helt over hans rolle her, men til gengæld spiller han fantastisk, i en mere rå og moden udgave end nogensinde før. 

Jeg gi'r filmen 4 store sjerner ud af 6 mulige.

                                                 
28-01-2007 - 11:24

Babel & Apocalypto


Igår fik jeg så endelig taget mig sammen til og få set Mel Gibson's Apocalypto. Jeg havde læst en del om filmen, bl.a. fra brugernes blogs her på stedet og vidste derfor nogenlunde hvad jeg gik ind til. Alligevel overraskede det mig lidt hvor blodig filmen er. Den er bestemt ikke er for sarte sjæle. Jeg følte mig dog godt underholdt hele vejen igennem. Hvor historisk korrekt filmen er, skal jeg lade være usagt, men go' underholdning, det er det i hvert fald!

                                          

Idag gælder det så Babel, som jo nærmest er blevet skam-rost i pressen. Den er ligeledes blevet nomineret til en 6-7 Oscars, så noget må der vel næsten være om snakken. Jeg glæder mig i hvert fald meget til og se den og jeg vil efterfølgende skrive en mini-anmeldelse af den, her på bloggen. So stay tuned!

                                          



28-01-2007 - 10:53

Endelig!


Puuuhaa...Så fik jeg endelig opdateret min dvd-liste. Der er i skrivende stund 208 film på den. Alle er dvd'er.

Jeg søger dog altid nye film, så hvis du skulle ha' nogle dvd'er liggende som du vil sælge, så send mig en PB (efter du har checket om de er på min liste).


12 and Holding,
2 ryk og 1 aflevering,
The 40 Year Old Virgin,
The 6th Day,
Adams æbler,
Airplane II: The Sequel,
Airplane!,
Alien,
AVP: Alien vs. Predator,
Alien: Resurrection,Collector's Edition
Alien³,
Aliens,Collector's Edition
Analyze That,
Analyze This,
Anden paa coke?,
Another Gay Movie,
The Ant Bully,
Artificial Intelligence: AI,
The Aviator,
Back to the Future,
Back to the Future Part II,
Back to the Future Part III,
Bad Boys II,
Bagland,
Band Of Brothers,
Barnyard,
Batman Begins,
Black Hawk Down,
Blade Runner,
Blow,
Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan,
Bowling For Columbine,
Broken Trail,
Brødre,
Buffalo Soldiers,
Cape Fear,
Cars,
Casper & Mandrilaftalen 2,
Charlie and the Chocolate Factory,
Charlie's Angels,
Charlie's Angels: Full Throttle,Full Throttle (Unrated) (Widescreen)
The Chronicles Of Riddick,
Cinderella Man,
Class of 1984,
Clerks,
Clerks II,
Collateral,
Coming to America,
Convoy,
Crank,
CSI: Crime Scene Investigation Season 1,
The Day After Tomorrow,
Den Store Badedag,
The Departed,
Desperate Measures,
DodgeBall: A True Underdog Story,
Edtv,
Employee Of The Month,
Evolution,
Le Fabuleux Destin d'Amélie Poulin,
Fargo,
Fear And Loathing In Las Vegas,
Fight Club,
Finding Nemo,
Flushed Away,
Det Forsømte forår,
From Hell,
Garfield: A Tail of Two Kitties,
Gone In 60 Seconds,
Good Will Hunting,
Goodfellas,2 Disc Special Edition
The Groomsmen,
The Grudge 2,
The Guardian,
Happy Feet,
Happy Texas,
The Hard Corps,
Hard Luck,
Highlander,
Hooligans,
I; Robot,
Ice Age,
The Illusionist,
The Incredibles,
Independence Day,
Inkasso,
The Iron Giant,
Jackass; Vol. 2,Volume 2
Jackass; Vol. 3,Volume 3
Jackass: Number Two,
Jackass: The Movie,The Movie (Widescreen)
Jay and Silent Bob Strike Back,
John Tucker Must Die,
Kicking & Screaming,
Kill Bill: Volume 1,
Kill Bill: Volume 2,
Kinamand,
King Kong,
Kissmeyer Basic,
Klovn Sæson 1 - Baseret På Virkelige Hændelser,
Klovn Sæson 2 - Det Handler Om Sex,
Klovn Sæson 3 - Mod Nye Katastrofer,
Kongekabale,
Kundskabens træ,
Lady in the Water,
Lara Croft: Tomb Raider,Tomb Raider
The Last Samurai,
Lonesome Jim,
Lord of War,
Lotto,
Madagascar,
Martha,
The Matrix,
Maverick,
Meet The Fockers,
Meet The Parents,
Metallica: Cunning Stunts,Cunning Stunts
Miami Vice,
Midt om natten,
Monster's Ball,
Mr. & Mrs. Smith,
MTV - Tom Green Show - The Best Of,MTV's
Nacho Libre,
The Naked Gun 2½: The Smell of Fear,The Smell Of Fear
The Naked Gun: From the Files of Police Squad!,
National Security,
Natural Born Killers,Director's Cut
The Negotiator,
The Ninth Gate,
Nordkraft,
Pearl Harbor,
A Perfect Murder,
Perfume: The Story of a Murderer,
The Pianist,
Pirates Of The Caribbean: The Curse Of The Black Pearl,
Platoon,
A Prairie Home Companion,
Prison Break: Season One,Season 1
Pulp Fiction,
Pusher,
Rat Race,
Rembrandt,
The Ringer,
Robocop,
Robocop 2,
Robocop 3,
Robots,
Rounders,
Rush Hour 2,
Saving Private Ryan,
Saw III,
A Scanner Darkly,
Scarface,
Schindler's List,
The Sentinel,
Shanghai Knights,
Shanghai Noon,
Shark Tale,
The Shawshank Redemption,
Showtime,
Simon,
Simon's Film,
Sleepers,
Slither,
Snakes on a Plane,
Sneakers,
Spider-Man 2,2 Disc Special Edition (Widescreen)
The Squid and the Whale,
Star Wars: Episode I: The Phantom Menace,
Star Wars: Episode II - Attack of the Clones,
Star Wars: Episode III: Revenge Of The Sith,
Star Wars: Episode IV: A New Hope,
Star Wars: Episode V: The Empire Strikes Back,
Star Wars: Episode VI: Return Of The Jedi,
The Talented Mr. Ripley,
Terkel I Knibe,
Terminator 2: Judgment Day,Judgment Day
Terminator 2: Judgment Day - Extreme DVD Edition,
The Texas Chainsaw Massacre: The Beginning,
Thank You for Smoking,
The Covenant,
The Dukes of Hazzard,Unrated (Widescreen)
The Island,
The Office - Season One (American Series),
The Office - The Christmas Specials [UK IMPORT],
The Office: The Complete First Series (UK),
The Office: The Complete Second Series (UK),
The Osbournes: The 1st Season,The First Season - Uncensored
The Simpsons: The Complete Seventh Season,
The Simpsons: The Complete Sixth Season,
There's Something About Mary,
Top Gear - Back In The Fast Lane,
Top Gear - Revved Up,
Top Gear - Winter Olympics,
Toy Story,
Toy Story 2,
Training Day,
Trainspotting,
The Transporter,
Transporter 2,
True Lies,
Tæl til 100,
Under Suspicion,
Under Suspicion,
Universal Soldier,Special Edition
The Usual Suspects,
War Of The Worlds,
Wyatt Earp,
Zappa,
27-01-2007 - 11:44

Night at the museum


Lad det være sagt med det samme, Night at the museum er en komedie lidt udover det sædvanlige. Ikke alene er den spækket med fantastiske effekter, men den har også en go' historie at fortælle. Som børn har de fleste af os nok fantaseret om hvad der egentlig foregår på et museum, når lyset bliver slukket, dørerne låst og publikum er gået hjem. Det er udgangspunktet i Ben Stillers nyeste film, som er en komedie der hæver sig pænt over gennemsnittet!

Vi følger den godhjertede og lidt naive dagdrømmer Larry Daley (Ben Stiller) der føler, at han er bestemt til at udrette noget stort på trods af at uheldet ellers synes at ramme ham gang på gang. Af mangel på bedre beslutter han sig for at ta' et  job som nattevagt på det nationalhistoriske museum.

            

Hvad Larry ikke ved er, at de historiske skikkelser og væsener i form af bl.a. romanske gladiatorer, cowboys og dinosaurer bliver levendegjort i nattens mulm og mørke og inden Larry har set sig om udspiller der sig et væld af kampe i museets mørke gange. Den eneste han kan søge hjælp hos i håbet om at stoppe urolighederne og redde museet er Præsident Roosevelt (Robin Williams).

Industrial Light & Magic har virkelig været på overarbejde i denne film. Uden deres hjælp havde det ganske enkelt været umuligt at skabe en film som Night at the museum. Samtidig med at effekterne er mange og flotte, hæver de også filmens niveau.

Ben Stiller leverer som sædvanlig varen, men også Owen Wilson og Steve Coogan gør det fantastisk i rollen som henholdsvis Cowboy og Romersk hærfører. Faktisk er det lidt svært for mig at finde noget ved filmen og kritisere, for den er bare rigtig godt lavet og virkelig sjov. Bestemt en biograf tur værd.

Jeg gi'r den 5 stjerner ud af 6 mulige.

                                   
26-01-2007 - 12:05

Lidt af hvert...


Så er det igen blevet tid til dagens blog-indlæg og idag skal det handle om lidt af hvert. Som det første vil jeg lige nævne nogle af de blogs her på sitet, som jeg synes er rigtig gode og som jeg selv læser. Min favorit liste ser således ud (i vilkårlig rækkefølge):

Gamemakerman - Japansk import nørd

HertzBlut - Abandon all hope ye who enter here

Scurvy Lobster - Scurvys blog

PR3DATOR DK - En gamers tanker!

Hanniste - The incredible Hanniste

Vinterbird - Livet som skribent

JimmyDK - Jimmydk's blog

Raider - Raider's blog

Rechain - Life is Great - (or what?)

Og sidst men ikke mindst læser jeg naturligvis også Über Meister Skou's blog.


Logitech Harmony 688 - En lille opdatering!

Jeg vil også gerne fortælle jer lidt mere om min ny indkøbte Logitech Harmony 688 universal fjernbetjening. Jeg har nu haft den i godt 1½ uge og er nu blevet nogenlunde fortrolig med tasternes layout. Efterhånden som man vænner sig til den, bliver den bedre og bedre.

Forleden dag fandt jeg ud af, at man også kan ændre på den tekst der er knyttet til hver tast og som vises i LCD displayet. Det er en rigtig fed feature som gør at man kan customize den efter behag.

Min eneste anke er at remoten er forholdsvis langsom. Dvs. der er et lille delay fra man trykker på en tast til at handlingen bliver udført. Det kan sommetider være lidt frustrerende. Det er dog ikke noget der ødelægger brugbarheden af fjernbetjeningen, man skal blot vænne sig til det.

                                        Logitech Harmony 688

25-01-2007 - 22:12

Blood Diamond


Jeg er netop kommet hjem fra en tur i biograffen, hvor jeg har tilbragt knap 2½ time i selskab med Leonardo DiCaprio og filmen Blood Diamond. Jeg havde på forhånd ret store forventninger til denne film, da den bl.a. for nylig er blevet indstillet til én Oscar.

Handlingen udspiller sig i starten af 1990'erne, i det borgerkrigshærget Sierra Leone. Danny Archer (spillet af Leonardo DiCaprio), er en tidligere lejesoldat fra Zimbabwe, der nu erhverver sig ved diamantsmugling og Solomon Vandy (spillet af Djimon Hounsou), er en lokal fisker fra Mende-folket.

Begge er de afrikanere, men deres baggrunde og situationer er så forskellige, som de kan være…i hvert fald lige indtil skæbnen fører dem sammen i en fælles jagt på at finde en meget sjælden lyserød diamant, som kan ændre deres liv.

    

Blood Diamond er en go' film, uden tvivl, men den er ikke fantastisk. Den har nogle rigtig spændende scener, men desværre også en del kedelige. Især midtvejs i filmen er der en periode hvor det går lidt trægt. Jeg talte hele 7 personer der forlod filmen i utide, hvilket må siges at være ret usædvanligt, på en premiere-aften.

Både Leonardo DiCaprio og Djimon Hounsou spiller rigtig godt og det er ikke mindst deres bedrifter der holder filmen oppe på et acceptabelt niveau.

Alt i alt er Blood Diamond en meget jævn film, der kun hæver sig lidt over gennemsnittet. 

Jeg gi'r den derfor 4 små stjerner ud af 6 mulige. 

                                           
25-01-2007 - 10:11

Hjælp!


I de senere år er Amerikansk fodbold blevet meget populært herhjemme. Det vises bl.a. på TV2 Zulu, som ofte fylder en hel aften ud med det. Det har tit irriteret mig, da jeg ikke interesserer mig for det og iøvrigt heller ikke kender reglerne.

Men nu har jeg besluttet mig for, at det skal være slut. Jeg vil lærer mig reglerne og begynde at følge med i NFL. For selvom det ikke har haft min store interesse før, så kan man (eller jeg) ikke undgå at blive revet lidt med af stemningen, når man ser det på tv.

Jeg prøvede for nylig at se en hel kamp, men jeg må tilstå at det kniber mig lidt og finde ud af reglerne. Så derfor, hvis der sidder én (eller flere) derude, som har styr på reglerne, eller evt. ved hvor jeg kan læse dem, vil jeg meget gerne hører fra jer.

På forhånd tak for hjælpen! 


                             
24-01-2007 - 15:08

Ich bin ein Gambler!


Nu er jeg generelt ikke typen der blærer mig, men der er jo nogle ting man bare er så stolt over at man bliver nød til og dele det med andre. For tre måneder siden købte jeg for 11.000 kr. aktier. Egentlig har jeg aldrig interesseret mig for den slags, men efter og ha' læst lidt om det, besluttede jeg mig for at prøve lykken.

Jeg kontaktede min bank der oprettede et depot til mig, som er det eneste (udover penge) der kræves for at man kan handle med aktier. Det første spørgsmål der melder sig er selvfølgelig, hvilke aktier skal man købe? Generelt findes der tre katagorier af aktier - lav, mellem og høj-risiko. Eftersom jeg nok er lidt af en gambler valgte jeg at invisterer i høj-risiko aktier.

Nordea Bank har en investeringsforening, hvor de udbyder forskellige aktier-porteføljer. Jeg valgte "Emerging Markets", som indeholder ca. 25 forskellige viksomheder. Så nu er jeg bl.a. medejer Samsung, Petroleo, Sberbank, Unibanco, LG Electronics og mange andre.

Som sagt er det tre måneder siden jeg startede mit investerings-eventyr og siden da er min aktie-portefølje steget i værdi fra 11.000 kr. til idag og være 13.064 kr. værd. Det er en stigning i værdi på knap 19%. Fortsætter det sådan vil jeg ha' fordobblet formuen om ét år. Det er da meget godt gået, synes I ikk'?

                                         New York Stock Exchange
                                                 New York Stock Exchange
24-01-2007 - 11:38

I Love TV!


Efter jeg læste Raider's og HertzBlut's blog-indlæg om tv-serien Star Trek, fik jeg lyst til at skrive lidt selv om de tv-serier jeg følger. Jeg må nok tilstå at jeg er lidt af en tv-narkoman. Jeg ser meget tv.

Jeg har ikke en ynglingsserie som sådan, men der er en række serier som jeg slavisk følger. Desperate Housewives, Prison Break og The Office. De tre serier følger jeg hver uge. Så er der også en række serier som jeg ikke nødvendigvis skal se ser hver gang, men som jeg stadig synes er rigtig gode. F.eks. Discovery Channel's Mythbusters og American Chopper. Det er altid go' underholdning.

                     

I det hele taget sender Discovery Channel jo stort set kun gode programmer. Jeg er meget historisk interesseret og følger derfor også div. programmer om første og anden verdenskrig, såsom Battlefield og Hitler's Henchmen.

For nylig er jeg også begyndt at se en serie der hedder Trailer Park Boys som kører på DR2. Den er faktisk ret sjov selvom den måske bærer lidt præg af at være ret billigt produceret. Det er ivørigt en Canadisk serie. Dem ser man ikke så mange af.

Da jeg var dreng (i 80'erne) var det lidt anderledes ting der fangede mig. Jeg fulgte med stor begejstring serier som KnightRider, A-Team, Perry Mason, L.A. Law, Dallas og ikke mindst AirWolf. Det var tider!

                 

23-01-2007 - 11:22

Den happy leende ko


Igennem de sidste par år har en fast del af min morgenmad bestået af "Den leende ko", som (i mine øjne) er verdens bedste smøreost. Den er dejlig cremet og har en fantastisk lækker smag.

Jeg køber den altid i Aldi, hvor den kan erhverves til den favorable pris af 8,95,- Men igår da jeg var ude og handle opdagede jeg til min store skræk og rædsel at Aldi ikke længere havde den på hylden! På den plads hvor "Den leende ko" normalt ligger fandt jeg i stedet en anden smøreost, ved navn "Happy cow" der til forveksling lignede den. 

Hmmm...tænkte jeg, den prøver vi og lur mig om ikke det er nøjagtig den samme ost. Så til alle jer derude som heller ikke længere kan finde "Den leende ko" i jeres lokale Aldi forretning (eller hvor i nu køber den) i kan roligt nappe en "Happy cow" i stedet. Der er nemlig ingen forskel.

Et spørgsmål der dog trænger sig på er, hvorfor? Hvorfor ændre man pludselig navnet på en smøreost og forvirrer folk? Jeg forstår det ikke.



Happy cow's officielle hjemmeside - tryk her.
23-01-2007 - 10:30

Rainbow Six Vegas Guide


Til alle jer der spiller Rainbow Six Vegas er her en lille guide. Du skal bruge Adobe Acrobat Reader for at kunne læse filerne. Den kan downloades her.

Rainbow Six Vegas Guide - Del 1

Rainbow Six Vegas Guide - Del 2


22-01-2007 - 18:52

Skilte & Logoer


Som så mange andre har jeg også en lille hjemme-biograf i min stue. En dag hvor jeg så sad og surfede lidt på nettet faldt jeg over nogle forskellige Dolby, DTS og THX logoer og tænkte, de kunne da være smarte at ha' hængede i min wannabe hjemme-bio, som lidt ekstra lir.

Så nu har jeg fået dem fremkaldt hos Billedbutikken og sat dem i en sort alu-ramme, hvorefter de er blevet hængt op ved siden af mit lyd-system. Jeg synes selv det ser meget fedt ud (måske er jeg den eneste?).

                                              

Hvis du selv vil prøve og lave skiltene kan du downloade de forskellige logoer (i high resolution) direkte fra nedenstående links.

Dolby Digital Logo

DTS 1 Logo

DTS 2 Logo

THX Logo

Go' fornøjelse med det!
22-01-2007 - 14:47

Component eller VGA?


Her til middag kom posten og han havde en pakke med til mig fra play-asia.com - Jeg har handlet hos dem et par gange før og er indtil nu aldrig blevet taget i tolden. I pakken var der et VGA kabel som jeg bestilte for lidt over en uge siden. Jeg gav 6-7 USD for det plus porto, så i alt har det koster mig lidt over 50 kr.

I øjeblikket bruger jeg det component kabel der fuldte med Xbox'en da jeg købte den. Jeg kører 720p og det fungere upåklageligt. Alligevel var jeg lidt nysgerrig for at prøve et VGA kabel og se hvad der er bedst, så derfor bestilte jeg det.

Som altid når man handler hos play-asia.com får man en rabat coupon med på 5 USD. Den kan dog kun indløses på køb over 50 USD, men skulle der være nogen som kan bruge den, så er den her: XA-XFA-XDB

Her var lige et billede af kablet, som iøvrigt både har analog lyd i form af phono-stikkene og optisk i form af toslink-stik.


     
22-01-2007 - 09:50

Min ynglingsplante!


Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg har en ynglingsplante. Det lyder måske lidt underligt, men så alligevel ikk', for det drejer sig nemlig om en forholdsvis kostbar mescalin kaktus.

Det er en kaktus jeg har haft helt fra frø. Jeg har selv sået den tilbage i 1999 og fået den til at gro. Generelt vokser kaktusser ikke ret hurtigt og det gælder også min San Pedro kaktus (Trichocereus pachanoi på latin). Den vokser primært om sommeren og det bliver sjældent til mere end 5-7 cm. om året. I naturen vokser den vildt i både USA og Mexico.

Nu tænker du så måske, jamen, hvorfor er den kostbar? Det er den fordi den indeholder det aktive stof mescalin som er stærkt euforiserende. Med den størrelse min kaktus har i øjeblikket vil den kunne indbringe 1500-2000 kr. hvis jeg solgte den. Den kan nemlig spises, hvorefter man vil opnår en LSD agtig rus.

Jeg har dog ingen planer om at "slagte" min kaktus. Den skal tværtimod følge mig resten af mine dage og ha' lov til at vokse sig rigtig stor. San Pedro arten kan nemlig blive op til 6 meter høj og 300 år gammel.

Skulle du ha' fået lyst til selv og prøve at gro en mescalin kaktus, kan du købe frøene her.

Billedet herunder er ca. ét år gammelt, så den er vokset lidt siden.

                                          San Pedro kaktus
21-01-2007 - 23:57

Klan kamp vs. Kims chips


Vi har I Xboxlife DustSquad klanen her til aften spillet klan kamp (i RB6V) mod top-holdet på den europæiske Gamebattles ladder. Holdet hedder Rough & Ready og de har indtil for nylig ligget nr. ét på ranglisten. I øjeblikket ligger de nr. to. Til sammenligning ligger vi i XDS nr. 19-20 stykker.

Efter lidt start vanskeligheder kom kampen igang ca. kl. 22 - De spillede taktisk rigtigt godt og det var tydeligt at deres kendskab til banerne var bedre end vores. Vi gav dem dog alligevel go' modstand og vi vandt da også én runde på hver map, men sammenlagt løb de desværre med sejren.

På trods af nederlaget gav det håb om at vi sagtens kan blande os i toppen af den europæiske ladder. Vi har stadigvæk kun spillet 2-3 kampe og derfor mangler vi givet både noget rutine og erfaring, men det kommer...

Og så til noget HELT andet. Her til aften var jeg lige en tur på tanken for at købe lidt guf og der faldt jeg over en ny slags chips fra Kims, der hedder "Tortilla Chips Mexican". Normalt er jeg ikke så meget til tortilla chips, men de her smager faktisk virkelig godt. De er temmelig krydret, hvilket jeg godt kan li'. Jeg købte den samtidig den tilhørende dip og det gjorde bestemt ikke smags-oplevelsen ringere. Godt gået Kims!

                     Kims Tortilla Chips Mexican
21-01-2007 - 15:07

Konstruktiv kritik


Nu har jeg efterhånden skrevet over 50 indlæg her på bloggen, igennem de sidste par måneder. Så nu kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre hvad I synes om den? Med andre ord - jeg vil gerne ha' noget konstruktiv kritik.

Hvilken slags indlæg kan I f.eks. bedst lide at læse? Er der noget I savner på bloggen eller noget I gerne vil ha' mere af? Jeg glæder mig til at høre hvad I siger til det.

                                      Konstruktiv kritik?
21-01-2007 - 01:40

Råzone - Hva' så stikkerso?


Efter et par år med få danske ungdomsfilm der har været værd at se er der nu kommet én man skal se. "Råzone" er "Kundskabens træ" unplugged på Barcardi Breezer og coke

I filmen møder vi teenage-pigerne Christina, Cecilie, Trine og Pernille. De er smukke og barske og ikke ret sjove at være uvenner med. Til at begynde med er disse rå tøser mest farlige for deres omgivelser, men da der opstår en splittelse i gruppen bliver de lige pludseligt meget farlige for hinanden. 



Råzone forsøger på ingen måde at behage eller lægge fingre imellem. Det er virkeligheden uden filter. Filmen skildrer på glimrende vis hvor galt det kan gå, hvis tingene får lov at eskalerer.

Når Råzone lykkedes så godt som den gør skyldes det ikke mindst skuespillet. Særligt Laura Christensen der har rollen som Christina, skiller sig ud. Hun leverer virkelig varen som skolegårdsbitch, præmenstruel teenagedatter og en såret ung kvinde med indestængte følelser.

Råzone er uden tvivl den bedste ungdomsfilm i 2006. Hands down.

Jeg gi'r filmen 4 store stjerner ud af 6 mulige.
20-01-2007 - 22:34

Et guldkorn - peekvid.com


Efter at i lang tid og ha' debateret med mig selv, har jeg nu besluttet mig for at dele følgende website med jer: peekvid.com - Det er et ret utrolig site, hvor man kan se alverdens serier og film ganske gratis. Måden det fungere på er at man ser det online, dvs. der bliver ikke downloadet noget til ens egen computer. Det hele streames.

Jeg har længe været i tvivl om jeg skulle linke til dette site, men efter at jeg har lavet lidt research, har jeg fundet ud af at det faktisk er et lovligt site og så skulle der jo ikke være noget i vejen for det.

Sitet er ganske enkelt genialt hvis man sidder og keder sig lidt, da man har et hav af serier og film lige ved hånden og kan se dem, hvornår man skulle ha' lyst.

En af de mest populærer serier i amerikansk tv i øjeblikket er serien Ugly Betty. Den handler om en ikke særlig køn ung pige, ved navn Betty, som ikke rigtig forstår at begå sig socialt og som er meget klodset. Hun bliver ved et tilfælde ansat på et mode blad, hvor hun absolut ikke passer ind. Serien er rigtig sjov og kan ses her på peekvid.com 

Go' fornøjelse med det!

                                        Ugly Betty

20-01-2007 - 00:46

Children of Men


Jeg har netop brugt knap to timer på at se filmen Children of Men og hvilken spil af tid. Jeg er mildest talt ikke særlig begejstret. Filmen handlen om en verden uden børn. Vi befinder os i 2027. I 18 år har global ufrugtbarhed forhindret menneskeheden i at formere sig, og kloden er sunket ned i barbarisk anarki. 

     Children of Men screenshot

I denne futuristiske verden følger vi embedsmanden Theo som spilles af Clive Owen. Han bliver ganske ufrivilligt en helt da en modstandsbevægelse ledet af hans ekskone (Julianne Moore) med magt trækker ham ind i bestræbelserne på at redde en hemmelig sensation. Det drejer sig om en ung sort pige, der mirakuløst er blevet gravid. Hun skal skaffes i sikkerhed et sted hvor regeringen ikke kan få fat på hende, nemlig hos The Human Project.

Ingen tvivl om at der leveres en række store præstationer fra de forskellige involverede skuespillere, men det nytter desværre ikke meget, når selve historien er kedelig og ret dårligt fortalt. Der er ganske få scener, hvor det moment vis er spændende, men langt det meste af filmen er små-kedelig og ikke særlig sindsoprivende.

Jeg kan derfor kun gi' filmen 3 små stjerner ud af 6 mulige.
19-01-2007 - 12:29

Logitech Harmony 688


Idag kom posten med min Logitech Harmony 688 remote. Jeg købte den hos Getmore til 398 kr. Mit umiddelbare indtryk er at den er lavet i en ganske udemærket kvalitet. Den har et ergonomisk greb og ligger derfor ret godt i hånden.



Med fjernbetjeningen følger der en installations cd, som jeg dog ikke brugte, da den automatisk henter den nyeste version af softwaren ned, når du kobler remoten til pc'en. Derudover følger der naturligvis et usb-kabel med, samt en manual (dog på engelsk) og et sæt batterier.



Selve installationen forløb helt uden problemer og var overstået på 2 min. Derefter skal man så igang med at konfigurer alt sit grej. I den forbindelse skal man kende alle de forskellige modelnumre på det udstyr, som remoten skal håndterer. Når det så er tastet ind opdateres fjernbetjeningen og voila! Så er den klar til at blive taget i brug. I alt tog installationen og konfigureringen ca. 10 min.

                                           

Remoten er udstyret med et ganske udemærket lcd display. Det ta'r dog lidt tid før man bliver fortrolig med at finde rundt i menu-systemet, men sådan er det jo med alt nyt. Jeg synes dog menuen er ret intuitiv opbygget og det hjælper selvfølgelig på det.

Alt i alt et rigtig godt køb, som jeg er sikker på jeg får megen glæde af i fremtiden.
18-01-2007 - 21:15

Mine katanas


På opfording poster jeg her et par billeder af mine katanas. Billederne herunder viser to af de katanas jeg har.

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Billede 4

Jeg har valgt at linke til filerne i stedet for at indsætte dem direkte i bloggen, da de er i en højere opløsning end bloggen kan vise.
18-01-2007 - 19:31

The Last Samurai!


Nu har jeg efterhånden et par gange fortalt om mine forskellige hobbies, men jeg er ikke helt færdig endnu. Mit nyeste påfund er nemlig, at jeg er begyndt og samle på samurai sværd, eller det der i fagsprog hedder Katana.

For at man lovligt kan opbevarer og eje sådanne sværd skal man ha' det der hedder en våbentilladelse til blank våben. Sådan én fås hos Politiet og det kræver du har en ren straffeattest for at de vil udleverer den.

Jeg har i øjeblikket kun 3 katanaer. De har kostet mig mellem 1000 og 2000 kr. stk. Jeg sparer dog i øjeblikket op til én Ryumon Okinawa Katana, som er noget af det ypperste indenfor samurai og ninja sværd.

Det er en håndsmedet katana der er lavet af foldet "high grade" stål. Den leveres ligeledes med et ægthedsbevis og et dokument hvorpå smedes navn fremgår, samt produktionsdato.

Herunder ses et par billeder af den. Katanaen koster knap 4000 kr. 

Ryumon Okinawa Katana

Ryumon Okinawa Katana

Skulle du ha' fået lyst til selv og eje et samurai sværd, så udfyld dette skema og send det til Politiet. Blank våben tilladelsen er gratis at få.
18-01-2007 - 12:41

Lost Planet: Extreme Condition


Jeg har byttet mig til dette spil med I Jub Jub I - Han fik mit Viva Pinata og jeg får så hans Lost Planet. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve det. Det skulle gerne ligge i min postkasse imorgen formiddag.

Jeg har prøvet single-player demoen og den var jeg vild med, så mon ikke det bliver et hit? Generelt har jeg altid været ret tosset med shooter spil. De er så dejlig nemme at gå til. Inden jeg fik min Xbox360 spillede jeg primært på min PC'er, så det krævede en del tilvænning for mig at lærer og spille med en controller. 

Nu hvor det er lært, tror jeg aldrig jeg kommer til at bruge min PC'er som spillemaskine igen. Alting er bare meget nemmere på Xbox'en. Man skal ikke installerer noget som helst, eller rode med opsætningen efterfølgende og netværket virker altid. Det eneste minus er prisen på spillene som er lidt pebret ind imellem, men sådan er det jo.


17-01-2007 - 22:26

Logitech Harmony 688


Jeg har netop bestilt en Logitech Harmony 688 universal fjernbetjening. Jeg fandt den på tilbud hos Getmore til blot 398 kr. Her er et billede af vidunderet.


Logitech Harmony 688



17-01-2007 - 14:24

Billeder af mig!


Jeg fik lige lyst til at smide et par billeder op af mig selv. I skal være velkomne til at gætte på min alder. :-)


Mig

Mig
17-01-2007 - 10:41

Cows on parade!


Jeg samler på noget der måske er lidt usædvanligt for mænd, menlig Cow Parade figurer. Til dem som ikke lige ved hvad det er, så kan jeg fortælle, at det er forskellige sjove figurer der forestiller kører. De største af dem er håndmalet og derfor også ret eksklusive. Alle figurerne er ligeledes nummereret og stemplet i bunden.

Figurerne koster fra 200 kr., for de mindste, og op til 900 kr. for de største. Jeg har én af de helt store figurer, to af mellem størrelsen og to af de mindste. Hvis du har lyst til at se de forskellige figurer og læse lidt mere om dem, så kig her. Herunder ses to af de figurer jeg har i samlingen.


      Meditating CowSam-Moo-Rai

16-01-2007 - 23:44

Grrrrr!


Nu har jeg lige siddet og set et amerikansk produceret program på TV2 der hed "Abby og Brittany". Det handlede om siamesiske tvillinger. En del af programmet var tekstet og her var noget gået helt galt. I forbindelse med en videodagbog som de to piger havde lavet, nævnte de klokken. To gange blev PM oversat til "morgen" i stedet for aften eller eftermiddag, som det jo selvfølgelig er.

Måske skal jeg lige nævne til dem som muligvis ikke ved det, men for at blive oversætter skal man ha' en universitetsgrad i engelsk. Det ta'r omkring 5 år at få sådan én. Hvordan man så alligevel kan lave en så eklatant brøler, det er ganske enkelt ufatteligt!

Jeg ved godt at det er en mindre detalje, men det irriterer mig bare i den grad, at der bliver lavet sådanne åbenlyse fejl. Hvis man ikke kan kende forskel på AM og PM i det engelske sprog, så skal man bare ikke være oversætter.


                                           
16-01-2007 - 21:22

Hvorfor?


Nu kunne jeg godt tænke mig at skrive om noget der generelt får alt for lidt opmærksomhed, selvom det er en ting vi allesammen benytter os af dagligt. Det handler selvfølgelig om fjernbetjeninger og hvorfor er der så stor forskel på kvaliteten af disse.

Det billigste stykke elektronik i min stue er min digitale tv modtager, som er en Philips DTR 200. På trods af at den kun koster 400-500 kr. så har den suverænt den bedste kvalitet af alle de fjernbetjeninger jeg har liggende - og det er efterhånden en del. Her til aften tog jeg faktisk mig selv i at sidde og kæle med den. Blot fordi den er udført i et så lækkert materiale og i en så utrolig go' kvalitet, hvilket gør at den bare er dejlig at rører ved!

Philips har dog altid kunnet det der med at lave gode fjernbetjeninger. Siemens derimod. Uha, uha...Tag nu f.eks. mit TV, som er et Siemens. Det er et stykke elektronik til over 15000 kr. der på alle måder oser af kvalitet. Rammen omkring lcd panelet er f.eks. lavet af aluminium og selve tv'et har funktioner som PIP (Picture in Picture), men når det kommer til fjernbetjeningen, så taber de fuldstændig bolden. Den er tude-grim, har et dårligt layout/design og så virker den utrolig "cheap".

Hvorfor er det lige at man laver et kvalitetsprodukt og så ellers fuldstændig glemmer  brugergrænseflade - altså fjernbetjeningen? Det er i mine øjne ubegribeligt. Heldigvis for mig bruger jeg primært fjernbetjeningen til digital-boksen, så jeg kan nøjes med at ha' Siemens remoten i hånden når jeg skal tænde og slukke for TV'et.


                                                   Fjernbetjeningen til Philips DTR 200 Digitalboks
16-01-2007 - 18:08

Extra(s) good!


Jeg er en stor fan af stort set alt hvad de to britiske komiker Ricky Gervais og Stephen Merchant har lavet. Efter kassesuccessen The Office, som skabte en spin-off serie på amerikansk tv ved samme navn har de to komikere skabt en ny serie kaldet Extras. Serien handler om extras altså statister der abrejder i filmbranchen og teaterverdenen.

Extras er både skrevet og instrueret af Ricky Gervais og Stephen Merchant. Derudover spiller Ricky Gervais også en af hovedrollerne. Hver episode har mindst én gæste optræden af én kendt personlighed, hvilket uden tvivl gi'r serien et løft. F.eks. medvirker Ben Stiller i pilot episoden, hvor han har en stor rolle. Han spiller krukket instruktør på det set hvor optagelser foregår og det er sjovt! I andre episoder stifter vi bekendtskab med bl.a. Samuel L. Jackson, Kate Winslet, Patrick Stewart og mange andre.

Hvis du kunne li' The Office så vil du helt sikkert også synes at Extras er sjovt. Desværre bliver den mig bekendt ikke vist i Dansk tv. Så skal man se den, bliver det endten på dvd (hele første sæson er ude nu) eller man kan downloade den på nettet.


                                               Extras
16-01-2007 - 12:35

Viva Las Vegas!


Egentlig havde jeg ikke regnet med at jeg skulle ha' Viva Pinata til min Xbox, men nu har jeg byttet mig til den for mit Need For Speed Carbon, så nu får jeg den alligevel. Den skulle gerne ligge i min postkasse imorgen tidlig.

Jeg har aldrig rigtig været så meget til de der pusle-spil, hvor man skal bygge noget op, men nu må vi se, om ikke det alligevel måske går hen og fanger mig. Det er i hvert fald kun positive ting man har hørt om spillet, så noget må der jo næsten være om snakken.

    Viva Pinata

Igår aftes fik jeg så endelig min ilddåb i Rainbow Six Vegas. Vi (DustSquad) spillede vores anden klankamp i R6V afdelingen (min første), denne gang mod et engelsk hold der hed WorldClass WreckinCru. Desværre var de ret gode (eller også var vi bare dårlige) så vi fik mildt sagt nogle læsterlige klø. Vi vandt den allerførste runde, men så var det også sket. Kampen tog 1½ time og selvom vi tabte, så var det alligevel rigtig sjovt og jeg fik i hvert fald en masse go' erfaring.

Næste kamp er på onsdag hvor vi skal møde ToP gEeZeRs. Forhåbentlig klarer vi os lidt bedre mod dem...
15-01-2007 - 14:25

Mission Accomplished!


Så fik jeg svar på min jobsamtale som jeg var til tidligere på dagen - Det blev mig de valgte så jeg er nu ansat som embedsmand (det lyder flot ikk'?) ved PostDanmark. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med at arbejde igen.

Det bliver også rigtig spændende og komme til at prøve noget helt nyt. Tidligere har jeg arbejdet primært med edb, så det bliver uden tvivl meget anderledes for mig at jeg ikke længere skal sidde på et kontor. Jeg starter på mit nye job d. 1 februar 2007


                                            
15-01-2007 - 10:46


Så fik jeg min jobsamtale overstået. Det tog knap 45 min. og jeg synes selv det gik rigtig godt. Udover mig var lederen af posthuset til stede samt en repræsentant for medarbejderne. Jeg synes der var en go' kemi imellem os og samtalen flød meget naturligt.

De spurgte om en masse ting, som jeg svarede på efter bedste evne og til slut havde jeg så mulighed for at stille dem nogle spørgsmål. De fortalte også at der skal to personer til samtale senere på formiddagen, så jeg er ret spændt på om det bliver mig de vælger. Jeg får besked på om jobbet er mit senere idag.


                                                    
14-01-2007 - 09:27

Postmand Don?


Så er det imorgen at slaget skal stå. Jeg skal til job-samtale hos PostDanmark. Som jeg før har nævnt så skrev jeg egentlig mest ansøgningen lidt i sjov, men nu er jeg faktisk gået hen og blevet en smule "lun" på jobbet, så jeg håber jeg får det.

Heldigvis for mig, bliver jeg modsat så mange andre aldrig rigtig nervøs når jeg skal til en jobsamtale eller en eksamen for den sags skyld. Så det skal nok gå godt, men om kemien passer er jo aldrig til at sige på forhånd, så det bliver da spændende.


                                              
13-01-2007 - 11:57

Tour de Europe!


Jeg er så småt begyndt at planlægge min Tour de Europe til sommer. Til dem som ikke ved hvad det går ud på, så er det en tur jeg skal ud på til sommer, hvor jeg vil kører Europa rundt på min scooter.

Idag købte jeg Krak's europa-kort der dækker hele Europa og som er ret detaljeret. Mit udgangspunkt for rejsen er Vejle. Jeg regner med at kører mellem 300 og 400 km. om dagen, med et par indlagte hviledage, hvor jeg bliver samme sted. F.eks Paris kunne jeg godt forestille mig at jeg blev i et par dage.

Mit budget for turen er på nuværende tidspunkt ca. 15000 kr. Det skal dække alt ligefra hostel/hotel regninger, benzin, mad, reperationer (hvis der skulle blive sådan nogle) og souvenirs. Det koster ca. 150 kr. pr. overnatning at bo på hostel, hvorimod en nat på hotel hurtigt løber op i 500-600 kr.

Jeg er også igang med at prøve og finde nogle sponsorer, men det er svært, for de skal selvfølgelig kunne se at de får noget ud af det, for at de vil medvirke. Derudover har jeg også taget kontakt til forskellige medier for at hører om de kunne være interesseret i at "dække" min lille udflugt. Tiden vil vise hvad det bliver til...

Europa kort
12-01-2007 - 11:23

Sommerferien '07 - Ud i det blå!


Her til sommer har jeg planner om at ta' min Aprilia scooter og kører syd på, ned gennem europa. Jeg ved godt at det måske lyder lidt underligt, men jeg tror det er en fed måde at holde ferie på, samtidig med at det også er billigt.

Min scooter, som er en 06' Aprilia SR 50 Factory med ditech teknologi, dvs. indsprøjtningsmotor, kører knap 50 km på literen. Så for omkring 180 kr. kan jeg kører ca. 1000 km. Derudover tiltaler det mig også rigtig meget at man bare kan kører uden nødvendigvis at vide, hvor man ender. 

       Min scooter!

Jeg har bestilt to bøger hos Amazon.co.uk - Den ene hedder "Official International Youth Hostel Guide" og er et lille fiks opslagsværk over vandrehjem i europa på godt 800 sider. Den anden hedder "The Rough Guide to Europe" og er en oversigt over seværdigheder i europa.



Ruten har jeg ikke planlagt i detaljer endnu. Det eneste jeg med sikkerhed ved at jeg starter og slutter i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at komme så langt ned som spanien og italien, men om det lykkedes vil tiden vise.

Jeg har iøvrigt prøvet en længere tur på scooter før. Tilbage i 2003 kørte jeg Danmark rundt (eller Jylland) på 4 dage. Det blev til en tur på knap 1200 km. Det var rigtig fedt. Det er altså bare ikke noget bedre end at få vind i håret!

Det eneste jeg på nuværende tidspunkt med sikkerhed ved, at jeg skal se, er Euro Disneyland i Paris. Så hvis I derfor har nogle ideer eller forslag til steder eller seværdigheder jeg bare SKAL se, så smid endelig en kommentar til mig.
12-01-2007 - 10:21

Find Me Guilty - Én gangster odyssey


Find Me Guilty er en af de mest oversete biograf-film sidste år. Jeg havde heller ikke selv hørt om den indtil for nylig, hvor jeg så den og blev meget overrasket, for det er ganske enkelt en rigtig go' film.

Den har Vin Diesel i hovedrollen og han gør det fantastisk. Ser vi bort fra The Chronicles of Riddick er dette uden tvivl hans bedste performance til dato. Filmen handler om den længste retsag i amerikansk historie, som forløb over 21 måneder.

Flere års efterforskning blev til 76 anklager mod 20 medlemmer af en berygtet mafiafamilie. Regeringen var klar til krig - indtil én af de anklagede, nemlig Jackie DiNorscio (der spilles af Vin Diesel) besluttede sig før at gøre det utænkelige: at forsvare sig selv!

                             Find Me Guilty

Det ender med at blive et af historiens mest bizarre retsdramaer og det meste af filmens dialog er ligeledes baseret på de oprindelige transskriptioner fra retssagen, samt interview med hovedpersonen selv - Jackie DiNorscio.

Find Me Guilty er en virkelig go' film, der samtidig viser hvor spændende én film rent faktisk kan være uden at der nødvendigvis behøver at være spetakulærer eksplodsioner, vilde skuddramaer og vanvittige biljagter! Den benytter sig blot af en velskreven dialog og det fungerer overbevisende godt!

Jeg gi'r filmen 4 store stjerner ud af 6 mulige. Den får dvd-premiere herhjemme i løbet af foråret. Alternativt kan den købes her fra d. 15 januar.
11-01-2007 - 17:14

Clerks X 10th Anniversary Edition


Idag blev dagen hvor jeg modtog Clerks på dvd og endda i en 3-disc udgave. Det er en film som jeg længe gerne har ville se (faktisk lige siden den kom i 1994). Efter jeg for nylig så Clerks II, bestilte jeg den så hos HMV.co.uk - Jeg har aldrig handlet hos dem før, men jeg må sige at jeg er blevet positiv overrasket. Firmaet ligger i England, men på trods af det tog det blot 4 dage for dem at leverer.

Derudover var de faktisk også rigtig billige. Skulle jeg ha' købt dvd'en i Danmark, måtte jeg hos dvdoo.dk slippe 129,- plus levering, som er 19,- Jeg gav £5.99 for den hos HMV.co.uk inkl. levering. 


                                   Clerks X
Nu vil jeg smide Clerks på dvd-afspilleren og læne mig tilbage i sofaen og (forhåbentlig) nyde filmen. Hygge...
11-01-2007 - 11:23

Maglite Mini - En klassiker!


Jeg har længe haft en forkærlighed for Maglite og deres produkter. De er nemlig bundsolide og kan holde til lidt af hvert. Jeg har et godt eksempel på det. Dengang jeg var inde som soldat og aftjene/afsone min værnepligt brugte min buddy og jeg altid én Maglite til at slå pløkker i jorden, når vi skulle sætte vores bioak op.

De gi'r derfor også livstidsgaranti på flere af deres produkter, hvilket må siges at være lidt udover det sædvanlige. Min gamle Maglite Mini som bl.a. har overlevet 4-5 Roskilde Festivaler er nu blevet så slidt at jeg derfor overvejer at udskifte den med en nyere model.

Nu tænker du måske, jamen hvor meget udvikling er der egentlig indenfor lommelygte verdenen? Svaret er, en hel del faktisk! Maglite har f.eks. for nylig lanceret en ny udgave af deres gamle klassiker - Maglite Mini, som ses på billedet herunder.

                               Maglite Mini

Den nye model som koster 399,- benytter sig af LED teknologi. Dvs. den er udstyret med lys-dioder i stedet for den traditionelle gløde-pærer. Det gør at den har en utrolig lang levetid på omkring 10000 timer. Det svarer til 10-15 års normalt forbrug. Selve lygten er lavet af fly-aluminium, som efter sigende skulle være ekstra solidt.

Maglite's produkter kan købes her!

10-01-2007 - 23:49

Flags of our fathers - Et mesterværk!


Flags of our fathers er Clint Eastwoods seneste film og helt sikkert også én af de bedste. Det er intet mindre end en episk film. Filmen er baseret på det nedenstående billede, som de fleste nok kender, og på de 5 unge mænd der rejste flaget.

                                

Vi følger de unge mænd før under og efter angrebet på Iwo Jima (hvor billedet er taget d. 23 februar 1945), samt efterfølgende da Præsident Roosevelt deklarerede, at billedet skulle være ikonet for den 7. krigsobligationsindsamling. 3 af de overlevende blev taget hjem fra fronten, udnævnt til nationale helte og sendt på en PR tour, der sikrede den fortsatte krig i Stillehavet ved at indsamle over 23 milliarder dollars.

Flags of our fathers er ikke nogen hardcore krigsfilm, selvom den dog har nogle ret fantastiske krigsscener, men den gi'r derimod et rigtig godt billede af hvordan disse unge mænd kæmper med sorg og skyldfølelse, samtidig med at de bliver hyldet som krigshelte. En rolle som ingen af dem bryder sig om og iøvrigt føler sig fortjent til.

                                             

Til sidst skal det også nævnes at dette jo er første del af Clint Eastwoods Iwo Jima epos, anden del - Letters from Iwo Jima - hvor han fortæller historien fra Japansk synsvinkel, kommer senere på året.

Jeg gi'r filmen 5 ud af 6 stjerner!
10-01-2007 - 17:47

Jomfru-kampen!


Så er det i aften kl. 2100 hours at slaget skal stå. Jeg skal sammen med X.dk, Durazell, o0 KuNdaLiNi 0o og Jalokin spille min første klan-match i vores (DustSquad) Rainbow Six Division. Jeg må sige at jeg glæder mig meget til at komme igang. Især fordi at jeg de sidste 3 uger ikke har været online (tak for det TDC) og derfor heller ikke har spillet én eneste klan-match.

Vi tabte jo vores første kamp mod de mægtige svenskere i Ox360. Forhåbentligt bliver det ikke udfaldet i aften mod MAXIES, som dog også skulle være et ret godt hold.

Jeg har her i eftermiddag spillet et par Attack & Defend kampe online, men jeg føler mig dog stadig en anelse "rusti", så derfor - wish me good luck! :-)

               Rainbow Six Logo
10-01-2007 - 11:35

Nyt job?


Jeg har siden oktober måned været ledig, efter jeg stoppede med at arbejde som system administrator hos Arbejdstilsynet. Det var egentligt et godt job, men jeg fik til sidst nok af at arbejde med computere hver eneste dag, plus at det for mig var ret stressende. Derfor besluttede jeg mig for at ta' nogle måneder fri og bare koble helt af.

Midt i december måned skrev jeg så en ansøgning (egentlig lidt for sjov) til Postdanmark og lur mig om de nu ikke har indkaldt mig til en samtale på mandag i næste uge. Det er en stilling som landpostbud jeg har søgt, hvilket må siges at være noget helt andet end det kontorjob jeg havde tidligere.

Lønnen som postbud er væsentligt lavere, men jeg har en forestilling om at det er sådan et hyggeligt arbejde, hvor man ikke stresser og kan gøre tingene i sit eget tempo. Måske er jeg naiv, det vil tiden vise, hvis jeg da ellers får jobbet. :-)


                           Postmand Per
09-01-2007 - 19:32

Rocky Balboa - Round 6!


30 år er der gået siden vi stiftede bekendtskab med den god-hjertede Rocky Balboa i den første af Rocky filmene. Nu er vi kommet til den sjette i rækken, som formentligt også bliver den sidste.

Jeg har altid haft svært ved at blive begejstret over Sylvester Stallone's film og Rocky Balboa er ingen undtagelse. Med et forholdsvis tyndt udgangspunkt fortælles historien om den godmodige working class hero, der siden sidst har mistet sin kone og er blevet restauratør.

                Rocky Balboa

Et computerspil matcher den aldrende bokser op med den nuværende verdensmester og antyder, at Rocky ville vinde, hvis de to mødtes i ringen i virkeligheden og inden længe er et sådant møde imellem de to boksere stablet på benene. Desværre formår filmen aldrig er blive rigtig spændende.

Det eneste der holder den en smule oppe er faktisk Stallone som skuespiller. Han leverer en solid præstation i hvad der ellers må betegnes som en ret middelmådig film.

                Rocky Balboa

Rocky Balboa er ikke et gensyn der umiddelbart vækker den store glæde. Der er ganske enkelt for få overraskelser og for mange gentagelser fra tidligere tiders kassesucceser.

Jeg gi'r den 3 ud af 6 stjerner!

09-01-2007 - 18:13

Crank


Crank er uden tvivl én af de bedste film jeg har set i år indtil nu. Den er spækket med actionscener fra start til slut og foregår i et så hæsblæsende tempo at man ind i mellem bliver helt forpustet selvom man sidder solidt plantet i sofaen.

                              Crank

Kort fortalt handler filmen om Jason Statham (kendt fra bl.a. The Transporter) der spiller lejemorderen Chev Chelios, der vågner op og finder ud af, at han er blevet forgiftet og kun har 1 time at leve i! Men Chev har ikke tænkt sig at ligge stille ned og dø. Han finder ud af, at han kan udskyde sit dødstidspunkt ved at holde sit adrenalin-niveau oppe, og indleder derefter et vildt hævntogt for at henrette dem, der har forgiftet ham, og for at finde en modgift! Og stakkels den, der går i vejen for ham.

Crank screenshot

Crank er en vanvittig film. Der er nærmest tale om én lang actionscene, tilsat en go' potion humor, som f.eks. da Chev kommer i tanke om at sex også kan få adrenalinet til at pumpe, så han flår tøjet af sin kæreste og tager hende lige midt på en fuld markedsplads foran et jublende publikum og en bus fyldt med teenagetøser! Hvor tit ser man lige det i én film?

Crank screenshot

Jeg gi'r denne fantastiske film 5 ud af 6 stjerner!

09-01-2007 - 14:45

TDC - Kapitel 2


Da jeg i starten af december måned sidste år havde nogle problemer med min bredbåndsforbindelse og min fastnet telefon kontaktede jeg TDC, som i løbet af én enkelt dag løste problemet. Det fik mig til at skrive et indlæg her på bloggen, hvori jeg roste TDC for deres hurtige og effektive måde at håndtere min henvendelse til dem på.

Kort tid efter, d. 15 december var det så galt igen. Min bredbåndsforbindelse og min fastnet telefon var igen i stykker. Jeg griber min mobiltelefon og ringer igen til TDC for at fejlmelde min linje, men denne gang er beskeden en noget anden. "Du kan forvente der går helt op til 2-3 uger inden vi kan komme og lave det!".

Selvfølgelig er jeg godt klar over at TDC nok ikke har fuld bemanding på mellem jul og nytår, men 2-3 ugers ventetid er ganske enkelt ikke rimeligt i min verden, men hvad kan man gøre? Jeg har indsendt en skriftlig klage til TDC, men jeg tvivler på der kommer alverden ud af den...Bare ærgeligt Sonny-boy!

Følg Xboxlife her