DonWernerDK's blog
20-12-2006 - 10:50

Mission Impossible 3


Så er Tom Cruise er tilbage i rollen som agent Ethan Hunt, der sammen med de øvrige medlemmer af IMF (Impossible Mission Force) skal redde verden fra den sikre undergang i hænderne på en superskurk. 

Fra start til slut foregår filmen i et hæsblæsende, men ikke overdrevet hysterisk, tempo, hvor man følger kampen mellem det gode og det onde i en high-tech agentverden.


                              MI3


Jeg kan kun sige at jeg var usædvanligt godt underholdt i de to timer filmen varer. I modsætning til 1'eren og 2'eren, som jeg ikke var særlig begestret for, så synes jeg at 3'eren rammer plet. Historien er fra første minut utrolig medrivende, da vi kastes direkte ind i et nervepirende opgør, som får én helt frem på kanten af stolen og her bliver man resten af filmen. Får der er stort set ingen kedelige øjeblikke.


                              MI3

Mission Impossible 3 rummer den rigtige blandingsforhold af gammelkendte ingredienser med selvdestruerende meddelelser, skønne kvinder, high-tech udstyr og et team i ryggen på Ethan Hunt, som gør at kendere af tv-serien og af de to første film i denne franchise kan blive tilfredsstillet. Omvendt er der så tilpas meget fornyelse i actionsekvenserne, at denne film har fortjent en placering i en klasse for sig selv. Det er klart den bedste i serien og faktisk en af de bedste actionfilm i flere år.

Jeg gi'r den 5 ud af 6 stjerner!


                                        MI3
19-12-2006 - 17:22

Rainbow Six: Vegas - Take two!


Jeg har nu haft RB6V et par dage og har fået spillet det en del. Jeg må sige jeg synes det er et super spil. Både singleplayer og multiplayer delen er utrolig fængende. Når man først kommer igang sidder man der som regel i flere timer og det er noget som sjældent sker for mig. De fleste spil gider jeg kun spille en halv til en hel time af gangen, så skal der noget andet på.

Nu skal det dog ikke være lutter roser det hele. Jeg vil også gerne komme med et par kritik punkter af RB6V. Først og fremmest synes jeg spillet har en følelse af ikke at være helt gennemtestet. Der er ret mange bugs og glitches. Faktisk på grænsen til hvad jeg synes der er acceptabelt.
 
Et eksempel på noget som sker HVER gang jeg spiller multiplayer - når jeg skyder én eller selv bliver skudt, så sker det ofte at lyder går total i selvsving og man hører lyden af ens våben der skyder konstant. Det er virkelig belastende og som regel varer det indtil næste gang man enten skyder én eller selv bliver skudt.

Det er dog langt fra nok til at ødelægge glæden ved spillet og man kan blot håbe på at der snart kommer en update, som fixer alle disse "børnesygdomme".

Hvad siger I?


              Rainbow Six Vegas
18-12-2006 - 11:10

Total Commander


Det program jeg uden tvivl bruger mest på min computer er Total Commander som er et fil-håndteringsprogram. Det fylder kun knap 3 mb installeret og kan kører på alle Windows platformer. 

Programmet er et re-make af et fantastisk gammelt dos program som hed Norton Commander. Total Commander kan downloades her.


Total Commander Screenshot
16-12-2006 - 14:03

The eagle has landed!


Så kom dagen hvor jeg modtog mit Rainbow Six Vegas spil efter det har været undervejs i næsten 14 dage. Det blev straks smidt i maskinen og efter at ha' gennemspillet de første par baner i singleplayer og ligeledes prøvet multiplayer delen, kan jeg kun sige at jeg er dybt imponeret!


                    RB6V


Jeg forstår ikke helt hvorfor folk snakker så meget om at grafikken er dårlig. Det synes jeg absolut ikke den er. Selvfølgelig er den ikke på højde med Gears of War, men hvor mange spil er det? Grafikken i singleplayer delen synes jeg ganske go'. I multiplayer er den en smule ringere, men stadig helt acceptabel (i hvert fald for mig).


                    RB6V


Lyden er også helt i top og endelig skal vi jo heller ikke glemme gameplayet, som for mig er det allervigtigste i et spil og her scorer RB6V absolut top-karakter! Det er super gennemført og vanvittig underholdende. Jeg er slet ikke i tvivl om at RB6V bliver mit nye ynglingsspil, selvom jeg på nuværende tidspunkt kun har spillet det et par timer.


                    RB6V


Ubisoft har gjort det igen. Endnu en stjerne er født!


                                     RB6V
16-12-2006 - 12:05

Den hemmelige krig


Jeg faldt lige over et link til hvor man kan se den meget omtalte dokumentarfilm "Den hemmelige krig". Filmen er helt klart anbefalelsesværdig. Den sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for Danmarks deltagelse i den såkaldte krig mod terror i Afghanistan.

Du kan se filmen gratis her.


                      Den Hemmelige Krig
15-12-2006 - 21:04

20 GB Xbox360 Harddisk


Jeg har en 20 GB Xbox360 harddisk i overskud. Den er helt ny og har aldrig været i brug. Den sælges for 450 kr. Jeg betaler portoen. Alternativt vil jeg også godt bytte den for en Xbox360 Wireless Network Adapter.


                                        20 GB Xbox360 Harddisk
15-12-2006 - 18:16

DK30+ is no more...


Til dem som ikke ved det så er DK30+ klanen jo for nylig blevet slået sammen med Dust Squad. Personligt synes jeg det er en rigtig go' løsning, da vi i DK30+ manglede lidt struktur, som der heldigvis er masser af i Dust Squad. Derudover er vi blevet mange flere der nu spiller sammen og det i sig selv, gør det også lidt sjovere.

Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden her til at takke alle gutterne fra DK30+, for alle de sjove og hyggelige stunder vi har haft sammen over Xbox Live.

Og til sidst vil jeg bare sige, at jeg glæder mig rigtig meget til at lærer alle jer fra Dust Squad af kende og ikke mindst at komme til og spille med jer.


                  Dust Squad
15-12-2006 - 15:12

Forza Motorsport


Jeg har oprettet en ny kategori på min blog som hedder Køb & Salg & Bytte. Her vil jeg løbende annoncerer forskellige ting, som jeg enten har i overskud og derfor gerne vil sælge/bytte eller ting som jeg søger og gerne vil købe.

Jeg har f.eks. i øjeblikket et eksemplar af Forza Motorsport i overskud. Spillet er som nyt, dvs. ingen ridser etc. Det kan blive dit for blot 100 kr. alt inkl. Jeg betaler portoen.

Interesseret? Så send mig en PB her på sitet.


                                         Forza Motorsport
15-12-2006 - 10:46

King Kong Deluxe Edition


Jeg brugte min aften igår i selskab med Peter Jackson og hans 3-disc deluxe udgave af King Kong. Denne splinternye udvidede luksusudgave af King Kong er spækket med action. Instruktøren Peter Jackson har tilføjet mere end 13 minutters optagelser, som aldrig tidligere er vist – herunder et nervepirrende Ceratops-angreb, et hårrejsende angreb af undervandsvæsnet fra Skull Island og meget mere. Derudover er der mere end 6 timers splinternyt bonusmateriale, i form af deleted scenes, kommentar spor, bag kameraet osv.

De fleste kender nok historien i King Kong, så den vil jeg ikke kede jer med at genfortælle. Filmen er hele 3 timer og 12 min. lang og film af denne længde har det ofte med at blive en smule langtrukne. Det er desværre også tilfældet i King Kong. Især de første 45 min. er meget træge. Heldigvis er filmen så utrolig flot filmet at man faktisk aldrig keder sig rigtigt.

Jeg har aldrig været den store fan af Peter Jackson's film, men det er ganske enkelt umuligt ikke og lade sig medrive, når man ser den ene helt utrolige actionscene efter den anden, hvor der i den grad er gjort brug af alverdens computer-effekter. Det er virkelig flot lavet!

Skal du ud og købe King Kong på dvd, så snyd ikke dig selv. Gi' de ekstra kroner som deluxe udgaven koster. Den er helt sikker pengene værd!

Jeg gi'r den 3 ud af 6 stjerner! Køb filmen her.


                                     King Kong
14-12-2006 - 21:35

Verdens Bedste Film!


imdb.com (The Internet Movie Database) er verdens største online database med alverdens informationer vedr. film. Siden har over én million brugere og de har stemt og lavet en liste over verdens 250 bedste film.

Her er top 10:

1. The Godfather (1972)
2. The Shawshank Redemption (1994)
3. The Godfather: Part II (1974)
4. The Lord of the Rings: The Return of the King (2003)
5. Buono, il brutto, il cattivo, Il (1966)
6. Casablanca (1942)
7. Schindler's List (1993)
8. Pulp Fiction (1994)
9. Shichinin no samurai (1954)
10. Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back (1980)

Du kan se hele listen her.


The Godfather
14-12-2006 - 13:30

Desktop Sidebar - Et Guldkorn!


Et af de bedste programmer jeg har på min pc og nok det jeg bruger allermest er faktisk et lille gratis program der hedder Desktop Sidebar. Det fylder kun ca. 15 mb installeret, men er alligevel fantastisk funktionelt. Programmet gi'r dig via en bjælke i højre side direkte adgang til en lang række nyttige oplysninger, som bl.a. vejrudsigten, aktie-kurser, mail, messenger og ikke mindst rss feeds (nyheder), som er det jeg primært bruger den til.

Jeg har konfigureret programmet således at jeg får rss feeds fra DR, TV2, Berlingske Tidende, newz.dk, BT, EB og flere andre steder. Det er rigtig lækkert hvis man som jeg er lidt af en nyhedsnarkoman og godt kan lide hele tiden at være opdateret med hvad der foregår ude omkring i den store verden. Derudover får jeg løbende informationer omkring mine aktier via Copenhagen Stock Exhange.

Det er blot nogle af de funktioner som Desktop Sidebar har indbygget. Jeg kan varmt anbefale alle at prøve programmet som altså er gratis og kan hentes her.

Du kan evt. se et screenshot af programmet her før du downloader det. 

denne side finder du en liste over danske rss feeds. Go' fornøjelse med det!


                         RSS feeds
14-12-2006 - 10:35

Er du rigtig klog?


Hvad er intelligens egentlig? Hvis man slår op i et leksikon for man følgende forklaring - Intelligens: Evnen til effektivt at tilpasse sig omgivelserne, enten ved at ændre sig selv, ændre omgivelserne eller finde et nyt. IQ er et mål for, hvor klog du er i forhold til andre.

IQ beregnes ved hjælp af en IQ test, som afprøver personens numeriske, rumlige, grafiske og logiske evner. Under testforløbet scorer personen et vist pointtal, som til sidst sammenlignes med gennemsnittet blandt testtagerne. Jo højere pointtal, jo højere IQ. De fleste mennesker har en IQ mellem 90 og 110.

Klassisk IQ betegnelse

181-200+ Supergeni
166-180 Stort geni
145-165 Geni
132-145 Særdeles begavet
121-131 Begavet
111-120 Over normalen
90-110 Gennemsnit
80-89 Lavt gennemsnit
68-79 Langsom
67-50 Mentalt retarderet
25-49 Evnesvag
Under 25 Idiot

Jeg har selv fået målt min IQ og den er ifølge Mensa's test 126. Det fortæller dog kun noget om ens evne til at tænke logisk eller matematisk og intet om hvor dygtig man er til f.eks. sprog eller sociale relationer, som jo er mindst ligeså vigtig for at man kan begå sig. Hvis du har lyst, kan testen prøves her. Go' fornøjelse!


Albert Einstein

13-12-2006 - 21:58

Hjælp!


Så skete det. Natten mellem mandag og tirsdag brød vores internet og tlf. linje ned pga. vejret (ifølge TDC). Her vil jeg dog godt rose TDC lidt for deres service. Jeg ringede og fejlmeldte det kl. 11.00 tirsdag formiddag og talte med en rigtig flink servicemedarbejder.

Hun målte linjen igennem og kunne med det samme se at der var et brud på den. Hun sendte straks et hold teknikere ud til os og allerede kl. 13.30 begyndte de at udbedre fejlen. Det må da siges at være go' service. Endelig en positiv oplevelse med et teleselskab!
12-12-2006 - 01:33

Manden bag bloggen


Inspireret af andre blogs jeg har læst her på sitet, vil jeg nu fortælle lidt om mig selv.
Jeg er 27 år og bosat lidt udenfor Vejle. Jeg er uddannet Informatik Assistent fra Vejle EDB-skole (tilbage i 1997) og har efterfølgende taget en overbygning som hedder IT-Administrator og har i nogle år abejdet som dette hos Arbejdstilsynet (i Skive).

Det er dog langt fra det eneste jeg har beskæftiget mig med. Jeg har også været selvstændig i en periode (medejer af en forretning), arbejdet som chauffør, stået i butik og endelig har jeg skam også prøvet lykken som mejerist.

I øjeblikket arbejder jeg for Manpower (vikariat). Mine fremtidsplaner hedder enten Journalist højskolen eller univeritet. Jeg kunne godt tænke mig at læse enten dansk, engelsk eller historie. Tiden vil vise hvad jeg vælger.

Min fritid bliver brugt på lidt af hvert. Men den største tidssluger er nok min computer sammen med min Xbox360. Derudover har jeg to andre rigtig store interesser, nemlig film og historie (særlig første og anden verdenskrig interessere mig utrolig meget). Om sommeren bruger jeg også en del tid på en anden lidt nørdet hobby jeg har, som er min Aprilia scooter (model SR 50 Factory).

Det var så lidt om mig. Her er et billede af min "kværn". Er den ikke fin?


Aprilia SR 50 Factory Ditech
11-12-2006 - 19:11

Brok blog!


Så er det vist blevet tid til mit første blok indlæg her på bloggen og den skal handle om en ting som dagligt pisser mig af når jeg ser nyhederne - nemlig historien om Ungdomshuset på Jagtvej 69, Nørrebrooklyn, Kbh.

Jeg kan simpelthen ikke begribe hvordan man i dagens Danmark kan besætte en bygning (som godt nok stod tom) i 1981 og efterfølgende få lov at blive boende i 25 år. Det er intet mindre end forrygt! Endnu mere absurt bliver historien så i 2001, hvor den kristne organisation Faderhuset køber ejendommen, naturligvis med henblik på selv at benytte den.

5 år senere har de stadig ikke fået adgang til deres bygning og det er selvom de nu har domstolens ord for at bygningen er deres og at de har krav på at kunne benytte den! Altså hvad sker der!? Få da smidt de møgunger ud, så den retmæssige ejer kan bruge sin bygning! Det kan simpelthen ikke være rigtig at politiet ikke magter at flytte nogle hundrede unge mennesker. Kom dog igang!

Jeg ved godt det lyder hårdt, men hvorfor skal de lige netop bruge dét hus? Kunne de ikke få tildelt et hus et andet sted på Nørrebro, som de kunne bruge lovligt? Skal det lige være dét hus, som nu har en ejer, der står fuldstændig magtesløs og ikke kan bruge den ejendom, de ganske lovligt har erhvervet?


Ungdomshuset, Jagtvej 69, Nørrebro
10-12-2006 - 22:08

Casino Royale - Just another 007 movie!


Så fik jeg idag endelig taget mig sammen til og få set Casino Royale, som er det nyeste skud på stammen af hvad der synes og være en uendelig lange række James Bond film. Og lad mig bare sige det med det samme, jeg er på ingen måder James Bond fan og det var da også med en hvis potion skepsis jeg satte mig til rette i sofaen.

Kort fortalt så møder vi i Casino Royale James Bond (som spilles af Daniel Craig) lige inden han får sin licens til at dræbe, hvilket ikke gør ham mindre farlig og efter to hurtige og professionelle likvideringer bliver han sat på sin første opgave.

Den fører ham til Madagascar hvor han skal udspionere en terrorist. Alt går dog ikke efter den plan, som MI:6 har givet Bond og han begynder derfor hans egen efterforskning. Et spor fører ham til Bahamas, hvor han hurtigt stifter bekendtskab med både den obligatoriske Bond-babe og superskurken Le Chiffre, som jo spilles af danske Mads Mikkelsen.

Daniel Craig gør faktisk en udemærket figur som James Bond. Han er knap så corny som tidligere udgaver, men vi undgår alligevel ikke helt at blive fri for de sædvanlige dårlige scorereplikker og one-liners. En anden ting som trækker niveauet gevaldigt ned, er en række alt for lange ligegyldige kærlighedsscener, som fuldstændig kvæler momentet i filmen. Tempoet bliver ganske enkelt alt for sløvt til en film der varer næsten 2 timer og 10 min.

Det ændre dog ikke på at der stadig er adskillige rigtig gode action scener i filmen, krydret med et par twists, som gør at filmen i sidste ende alligevel bliver til at holde ud og se.

Jeg gi'r den 3 ud af 6 stjerner!


James Bond Poster
10-12-2006 - 02:40

Game Over!


Så blev det idag min tur til at få gennemført Gears of War (på hardcore selvfølgelig) med lidt hjælp fra Mitzurugi (takker!). Jeg er nu startet på Insane og det pænt svært, så hvis der skulle være én af jer herinde fra der har lyst til at ta' den på co-op, så blot send mig en PB. :)

Gears of War Screenshot
09-12-2006 - 10:19

World Trade Center - The movie!


Jeg havde igår lejlighed til at se Oliver Stone's nyeste film - World Trade Center. Og lad mig sige det med det samme, vi her at gøre med en af de største pro-amerikanske, pro-familiere, pro-maskuline, fanebærende God-bless-America-film, man nogen sinde vil komme til at se. Lad bare det tjene som en advarsel.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så handler filmen om begivenhederne 11. september 2001. Vi følger politimændene John McLoughlin (der ivørigt spilles af Nicolas Cage) og William Jimeno der er på arbejde en stille dag i New York i september, da terrorister flyver to fly ind i Word Trade Center. De to betjente bliver fanget i ruinerne da tårnene styrter sammen og her ligger de så og snakker med hinanden for at holde hinanden vågne.


World Trade Center


Her ligger de to politifolk så og bekræfter hinanden i, at de har valgt de rigtige koner, at de elsker deres børn og det at være politifolk - og løbende kryders den underjordiske samtale med nærmest overjordiske erindringsklip i strålende farver, hvor betjent lærer sin dreng at save, mens konen kigger på og smiler sødt, eller betjent og kone ligger ømt og hengivent i sengen og diskuterer hvad deres kommende barn skal hedde. 

Det er kvalmende patetisk og jeg havde flere gange lyst til at kaste ting mod lærredet!

Der er brug for kleenex når man ser Oliver Stones World Trade Center, for det er ganske simpelt til at tude over, at se en instruktør som Oliver stone i den grad falder til patten, så man får på fornemmmelsen, han har spurgt præsident Bush, hvilken trompet han mon kunne få lov at trutte i.

Jeg gi'r filmen 2 ud af 5 stjerner!

World Trade Center Poster


09-12-2006 - 09:50

TV til tiden...


Hvis man som jeg har meget skiftende arbejdstider og ofte arbejder til sent om aftenen, så er det rart at man alligevel har mulighed for at følge lidt med i hvad der bliver sendt i tv. Både DR og TV2 har nemlig et web-tv site hvor man kan se et bredt udpluk af deres programmer.

På DR's site kan man f.eks. se programer som Troldspejlet, Musikprogrammet, Rockerne, Dolph og Wulff, Hammerslag, Clement Kontra og mange andre. Sputnik (som TV2's web-tv site hedder) finder man stort set alle programmer som har været sendt på henholdsvis TV2, TV2 Zulu og TV2 Charlie.

DR's web-tv site kan findes på dr.dk/tv og TV2's på sputnik.tv2.dk - DR TV er ganske gratis, mens Sputnik koster et mindre beløb.

Der findes også en lang række andre sites på nettet hvor man kan se film klip eller hele programmer.

klovn.tv2.dk kan man f.eks. gratis se de to sidste afsnit der har været sendt af Klovn. På video.google.com og youtube.com findes der en masse videoklip der omhandler alverdens ting.

08-12-2006 - 03:28

Loose Change - En konspirationsteori!


11. september 2001. Vi kender alle historien - eller gør vi? Det er spørgsmålet i den meget kontroversielle dokumentar film "Loose Change", som omhandler 9/11. Filmen ta'r udgangspunkt i den amerikanske regerings officielle forklaring, som de ikke mener er rigtig. De forsøger i stedet at gi' deres bud på hvad der rent faktisk skete den efterårsdag for lidt over 5 år siden.

Hvor vidt man vælger at tro på den officielle forklaring eller ej, så gi'r denne film under alle omstændigheder, i hvert fald stof til eftertanke! Så jeg kan kun anbefale alle der har 1½ time til overs, at se denne film!

Filmen kan ses gratis på Google Video. Tryk her for at se den.


Loose Change

08-12-2006 - 00:36

Movie Collector - En smutvej!


Jeg har en del dvd-film (omkring 250) og på et tidspunkt fik jeg lyst til at samle dem i en database, hvor jeg kunne ha' forskellige informationer om dem, så som, titel, hvem der medvirker, hvad filmen handler om, genre, produktionsår og ikke mindst et billede af coveret.

Oprindeligt var min ide at jeg ville lave databasen selv, men så faldt jeg over et fantastisk lille program på nettet der hedder Movie Collector. I programmet kan ved blot at indtaste endten stregkoden eller titlen på dvd'en automatisk få ALLE informationer omkring filmen downloadet fra nettet og lagt ind i en database.

Derudover henter programmet også selv front og bag cover ned til dvd'en, som den finder ved at søge på forskellige film-sider på nettet. Det er intet mindre end genialt og enormt tidsbesparende, hvis man har mange film.

collectorz.com kan man downloade en gratis version af Movie Collector, som dog max kan indeholde 50 film. Hvis ens behov er større end dette kan den fulde version købes til £29.95 eller pro udgaven til £46.95.


Movie Collector

Movie Collector kan downloades her i en gratis prøve version!
07-12-2006 - 10:02

Clerks II - En kult klassiker!


Det er efterhånden ti år siden, vi mødte Randal og Dante i Kevin Smiths fornemme debut Clerks, men der er ikke sket meget siden da for de to fyre, der har gjort uvirksomhed til en dyd. Visse ting er dog forandret: Quick Stop-kiosken og videobutikken er brændt ned, og de arbejder nu for burgerkæden Mooby’s.

Clerks II

Og så skal Dante sørme giftes og flytte til Florida, hvilket Randal har meget svært ved at kapere. Filmen byder også på gensyn med Jay og Silent Bob, som har været på afvænning og fundet Gud!

Filmen er fuld af populærkulturelle referencer og underholdende diskussioner om, hvilken trilogi, der er bedst: Star Wars eller Ringenes Herre? Smith holder flyvende niveauet fra første film med en vittig og bundsjofel dialog, enkelte rørende øjeblikke og et par dybt bizarre situationer med f.eks. ’interspecies erotica’ – spørg ikke, det skal opleves!

Clerks II får 5 ud af 5 stjerner!

Clerks II Poster
06-12-2006 - 10:45

Ricky Gervais - You're a star!


Hvis du ikke ved hvem Ricky Gervais er, så er det ikke spor for tidligt du finder ud af det! Han er nemlig manden bag bl.a. The Office (både den engelske og den amerikanske udgave), som han har skrevet sammen med Stephen Merchant.

The Office er (efter min mening) en af de aller sjoveste serie der nogensinde er lavet. Den er intet mindre end genial. Du kan se den amerikanske udgave af The Office hver lørdag aften kl. 01.00 på DR2. Der spiller Steve Carell, der er kendt fra bl.a. "40 Year Old Virgin" rollen som den umulige chef, der selv synes han er lidt af en verdensmand med et stort entertainer-gen.

Den engelske udgave af The Office, hvor Ricky Gervais har hovedrollen som chefen, synes jeg personligt er sjovere end den amerikanske og den kan købes på dvd til ganske få penge. Det er et absolut MUST buy!

Mr. Gervais har iøvrigt også skrevet et helt afsnit af The Simpsons (sæson 17 episode 15 - Homer Simpson This Is Your Wife) hvor han også selv medvirker.


                   The Office UK
05-12-2006 - 19:53

Et godt tilbud!


For et stykke tid siden havde cd-wow.com tilbud på en pakke med Xbox Live Vision Cam. & 12 mdr. abb. på Xbox live til £49.95 - Det må siges at være et rigtig godt tilbud, taget i betragtning, at de 12 mdr. Xbox Live abb. alene koster 449 kr. herhjemme! Desværre er tilbuddet dog ikke længere at finde på deres hjemmeside.

Men fortvivl ikke! Amazon.co.uk har nemlig det samme tilbud til samme pris! Du finder det her!

                           Xbox Live Cam. & 12 mdr. Live Abb.

05-12-2006 - 18:55

To Wii or not to Wii?


Det er et spørgsmål jeg har stillet mig selv, rigtig mange gange i løbet af de sidste par måneder. Nu er der så kun tre dage til den kommer i butikkerne og jeg har stadig ikke besluttet mig.

Jeg er vild med designet og brugerplatformen (i hvert fald den smule jeg har set indtil nu). Den store ubekendte er kontrolleren, som efter Nintendo's eget udsavn jo skulle være intet mindre end revolutionerende! Jeg tillader mig at tvivle indtil jeg har prøvet den. En anden ting der plager mig lidt, er det, der ligge under motorhjelmen, eller rettere, mangel på samme. Jeg er bange for at jeg efterhånden er blevet for vant til grafik der har en hvis standard (især efter GoW er udkommet) og derfor vil blive skuffet over Wii'en.

Jeg ved godt at Nintendo's salgsargument er et revolutionerende gameplay/interface, men om det er nok til at fange mig, må tiden vise. En ting er dog helt sikkert, så snart den er ude i butikkerne, skal jeg ned prøve den!


Nintendo Wii

Jeg faldt lige over denne lille film, der fint viser hvordan Wii'en bliver fremstillet/pakket.


Nintendo Wii kan købes i butikkerne fra d. 8 december 2006 - Vejl. pris ca. 2200 kr.
05-12-2006 - 12:35

Mine Favoriter!


Indrømmet jeg bruger meget tid både foran min pc'er og foran mit tv. Jeg vil derfor gerne dele med jer, nogle få af de steder på nettet som jeg ofte besøger.

The Internet Movie Database - Verdens største film database
Ign.com - En kæmpe medieportal med alt om spil, film, gadgets etc.
Gamespot.com - En rigtig go' side med mange spilanmeldelser
Hifi4all.dk - DK's største hifi & surround site
Coolsms.dk - Min foretrukne sms-sender
Cdcovers.cc - cd & dvd covers

En anden stor tidssluger er min afhængighed af tv-serier. I øjeblikket følger jeg med i bl.a. disse serier:

Prison Break
Desperate Housewives
The Simpsons
South Park
Mythbusters
Top Gear
The King of Queens
The Office US


Prison BreakDesperate Housewives
MythbustersThe Simpsons
05-12-2006 - 10:34

The Departed - En Martin Scorsese film!


En af de mest ventede film i år har uden tvivl været Martin Scorsese's nye film - The Departed. Filmen er spækket med store hollywood-skuespillere, som f.eks. Leonardo DiCaprio, Matt Damon, Jack Nicholson, Alec Bladwin og Mark Wahlberg - blot for at nævne nogle af dem!

I filmen spiller Matt Damon en gangster, som i årevis har infiltreret politiet i Boston, mens Leonardo DiCaprio har rollen som en betjent, der er gået undercover i mafiaen. De finder ud af, at der er plantet en muldvarp i begge organisationer, og så går det vilde ræs ellers om at opsnuse den infiltrerende modpart.

Jeg havde virkelig forventet mig meget at denne film og blev faktisk en smule skuffet. Den formår ikke helt at holde tempoet, bl.a. fordi vi undervejs skal være vidne til et kedeligt og ligegyldigt kærlighedsdrama, som ikke havde været nødvendigt.

Uden at spoile alt for meget for dem som endnu ikke har set filmen, kan jeg dog røbe at slutningen er go' (og meget anderledes end forventet). Det er rart se der stadig er nogen der har balls til at gøre det lidt anderledes end alle de andre.

Den får 3 ud af 5 stjerner! :-)


The Departed

05-12-2006 - 01:08

Mit kæreste eje!


Nej, det er ikke mine ædlere dele jeg taler om, men derimod mit nye 40" lcd tv, som er et Fujitsu Siemens VQ40-1. Jeg købte det for et par måneder siden, efter jeg havde brugt adskillige uger på at pløje nettet igennem og kigge på forskellige tv.

Til sidst stod valget mellem Fujitsu Siemens VQ40-1 eller Samsung LE32R72. Jeg valgte VQ40'eren dels på grund af dens design (elsker de rene linjer) og dels fordi jeg fik et væsentligt større tv, end hvis købte Samsungen, som "kun" er 32".

Fujitsu Siemens VQ40-1

Et andet stort plus ved VQ40'eren er at den har PIP (picture-in-picture) dvs. at man kan se to programmer/kanaler på samme tid. For at dette kan lade sig gøre skal tv'et være udstyret med to tunere, hvilket der ikke er så mange tv der er.

Derudover er tv'et selvfølgelig HD-Ready (med en max opløsning på 1366x768 pixels) og understøtter følgende standarder: 480p, 720p (HD), 1080i (HD), 480i, 576i, 576p.

Der er heller ingen mangel på tilslutningsmuligheder. På bagsiden af tv'et finder man 1 x DVI-I, 1 x HDMI, 2 x SCART (RGB), 1 x SCART (S-video), 1 x komposit videoindgang, 1 x S-videoindgang, 1 x komponentvideoindgang, 2 x lydindgang, 1 x lydudgang, 1 x SPDIF-udgang, 1 x subwoofer-udgang og endelig 1 x SPDIF-indgang.

Det eneste rigtige minus ved dette tv er faktisk dens lydsystem, som ikke er særlig godt. Der sidder to små højtalere skjuldt bag på tv'et og man savner både bas og mellemtone gevaldigt! Det er derfor nærmest nødvendigt at man har mulighed for at koble tv'et til et anlæg.

For at løse dette problem valgte jeg at købe Logitech's Z-5500 digitale surround system. Det består af fem satellit-højtalere og en ordentlig aktiv subwoofer. Dertil kommer en forstærker enhed og en lille fiks fjernbetjening. Z-5500 er en rigtig go' løsning for alle gamere som også har hang til at se film i hjemmebiografen. :-)

Logitech Z-5500 Digital

Fujitsu Siemens VQ40-1 koster 11900,- og er købt hos computersalg.com
Logitech Z-5500 Digital koster 2395,- og er ligeledes købt hos computersalg.com

04-12-2006 - 23:34

Gears of War turneringen!


Ja, så var det jo i forrige weekend at xboxlife.dk afholdte GoW turnering. Jeg havde tilmeldt mig konkurrencen uden egentlig at ha' fået trænet særlig meget på multiplayer-delen.

Xboxlife.dk sammensatte holdene tilfældigt og jeg endte på Team LoverBoys, sammen med Mr. vat69, Hr. Nobunaga og Senõr Dynamitleo. Vi spillede lidt sammen på dagen inden turneringen startede, men ellers kendte vi ikke hinanden fra før.

Vi havde dog aftalt at vat69 skulle være vores holdkaptajn og at vi i starten af hver runde ville planlægge en taktik. Det skulle vise sig at være en rigtig go' ide.

Vi endte nemlig med at vinde turneringen, efter at ha' spillet finalen mod Team Klovn og vundet med cifrene 5-2. :-)


Gears of War!
04-12-2006 - 19:48

Xbox360 Wireless Headset


Jeg fik mit trådløse headset til Xbox'en forleden dag, men havde først rigtig lejlighed til at teste det igår aftes da jeg spillede en klankamp med drengene fra DK30+

Mit umiddelbare indtryk er at det er pengene værd, men havde det været meget dyrere (det koster 359,-) , så ville jeg nok ha' følt mig lidt snydt. Dels fordi at lydkvaliteten ikke er helt på højde med lednings-headsettet og dels fordi rækkevidden sagtens kunne ha' været bedre. Man kan f.eks. ikke ha' headsettet på når man lige smutter ud i køkkenet efter en snack, uden at det mister signalet og det er irriterende.

Når det så er sagt, ja så er det en befrielse at man ikke længere skal sidde og rode med den ledning der var på det gamle headset. Batteri-levetiden på det nye headset er også ganske udemærket. Det holder omkring 8 timer (ved intensivt brug).

Jeg gi'r det 3 ud af 5 stjerner! :-)


                            Xbox360 Wireless Headset

Xbox360 Wireless Headset koster 359,- og kan købes hos coolshop.dk
04-12-2006 - 19:22

Sennheiser HD595 er landet!


Så kom dagen hvor jeg endelig modtog mine nye hovedtelefoner. Efter en lang diskussion med mig selv, blev jeg enig om at købe Sennheiser HD595, i stedet for deres trådløse model RS140 og lad mig sige, jeg har ikke fortrudt!

Jeg kan ikke mindes jeg nogensinde har hørt en så god og ren lyd i et par hovedtelefoner før. Det er utroligt. Efter jeg havde fået pakket dem ud, smækkede jeg Gears of War i Xbox'en og hold da op! Det er jo blevet et helt anderledes spil nu. Jeg lægger mærke til så mange små detaljer i lyden, som jeg slet ikke har kunnet hører før. En anden positiv ting er at jeg nu uden problemer kan hører hvorfra fjenderne kommer. Det kunne jeg heller ikke før.

Her til aften har jeg siddet og lyttet til noget musik og her leverer den også varen! Uanset om det hedder KoRn eller Vivaldi.


                              Sennheiser HD595

De er købt hos HS Data Service og koster 899,-
04-12-2006 - 18:53

Min DVD Samling!


Nu er jeg jo langt fra nogen Xbox supernørd! Og jeg har da også et par andre hobbies. Én af dem er film. Jeg elsker at gå i biografen og se film, men samler også på dvd'er. Her er min samling:

2 ryk og 1 aflevering
Adams æbler
Airplane II: The Sequel
Airplane!
Alien
Alien: Resurrection - Collector's Edition
Alien³
Aliens - Collector's Edition
Analyze That
Analyze This
Artificial Intelligence: AI
The Aviator
Back to the Future
Back to the Future Part II
Back to the Future Part III
Bad Boys II
Bagland
Batman Begins
Black Hawk Down
Blow
Bowling For Columbine
Brødre
Buffalo Soldiers
Cape Fear
Casper & Mandrilaftalen 2
Charlie and the Chocolate Factory
Charlie's Angels
Charlie's Angels: Full Throttle
The Chronicles Of Riddick
Class of 1984
Coming to America
Convoy
The Day After Tomorrow
Den Store Badedag
DodgeBall: A True Underdog Story
Le Fabuleux Destin d'Amélie Poulin
Fargo
Fear And Loathing In Las Vegas
Fight Club
Finding Nemo
Det Forsømte Forår
From Hell
Good Will Hunting
Goodfellas - 2 Disc Special Edition
Highlander
I, Robot
Independence Day
Inkasso
Jackass - Vol. 2
Jackass - Vol. 3
Jackass - The Movie
Kicking & Screaming
Kill Bill: Volume 1
Kill Bill: Volume 2
Kinamand
Klovn Sæson 1 - Baseret På Virkelige Hændelser
Klovn Sæson 2 - Det Handler Om Sex
Klovn Sæson 3 - Mod Nye Katastrofer
Kongekabale
Kundskabens træ
Lara Croft: Tomb Raider
Lord of War
Martha
The Matrix
Maverick
Meet The Fockers
Meet The Parents
Metallica: Cunning Stunts
Midt om natten
Monster's Ball
Mr. & Mrs. Smith
MTV - Tom Green Show - The Best Of MTV's
The Naked Gun 2½: The Smell of Fear
The Naked Gun: From the Files of Police Squad!
National Security
Natural Born Killers - Director's Cut
The Ninth Gate
Nordkraft
Pearl Harbor
A Perfect Murder
The Pianist
Pirates Of The Caribbean: The Curse Of The Black Pearl
Prison Break: Season One
Pulp Fiction
Pusher
Rat Race
Rembrandt
Robots
Rounders
Rush Hour 2
Saving Private Ryan
Scarface
Schindler's List
Shanghai Knights
Shanghai Noon
Shark Tale
The Shawshank Redemption
Showtime
Simon
Simon's Film
Sleepers
Sneakers
Spider-Man 2 - 2 Disc Special Edition
Star Wars: Episode I: The Phantom Menace
Star Wars: Episode II - Attack of the Clones
Star Wars: Episode III: Revenge Of The Sith
Star Wars: Episode IV: A New Hope
Star Wars: Episode V: The Empire Strikes Back
Star Wars: Episode VI: Return Of The Jedi
The Talented Mr. Ripley
Terkel I Knibe
Terminator 2: Judgment Day
Terminator 2: Judgment Day - Extreme DVD Edition
The Dukes of Hazzard (Unrated)
The Island
The Office - Season One (American Series)
The Office - The Christmas Specials (UK)
The Office: The Complete First Series (UK)
The Office: The Complete Second Series (UK)
The Osbournes: The 1st Season - Uncensored
The Simpsons: The Complete Seventh Season
The Simpsons: The Complete Sixth Season
There's Something About Mary
Top Gear - Back In The Fast Lane
Top Gear - Revved Up
Top Gear - Winter Olympics
Toy Story
Toy Story 2
Trainspotting
The Transporter
Transporter 2
True Lies
Tæl til 100
Under Suspicion
Universal Soldier - Special Edition
War Of The Worlds
Wyatt Earp
Zappa

Dog skal det siges at listen ikke er komplet. Jeg har omkring 50 nye film liggende, som ikke er blevet skrevet på endnu. Jeg arbejder på sagen.

Jeg køber iøvrigt også brugte dvd'er, så har du nogen liggende, som ikke er på min liste, så send mig gerne en PB eller mail. 

En udvidet (og lidt flottere) udgave af min dvd-liste kan ses på denne hjemmeside.
04-12-2006 - 18:14

En stor skuffelse!


Før jeg fik min Xbox360 spillede jeg meget på min PC'er og et af de absolut bedste spil jeg havde til den var mit elskede Call of Duty 2. Jeg gennemspillede det flere gange og det var lige sjovt hver gang!

Så fik jeg min Xbox360 for knap 2 mdr. siden og et af de første spil jeg købte til den var G.R.A.W. Indrømmet, det tog sin tid, før jeg havde vendet mig til at bruge joypadet, men efterhånden fik jeg det da lært.

Det var derfor også uden bekymringer jeg i sidste uge købte Call of Duty 3 og jeg glædede mig virkelig til at komme igang med det, men til min store skuffelse kan det slet ikke fange mig! Hvad sker der!? Jeg tror (eller ved) det er styringen der ødelægger det for mig, for der er jo absolut ikke noget at udsætte på hverken grafik, lyd eller gameplayet i det hele taget. Øv!

Så måske jeg alligevel ikke helt har vendet mig til at bruge joypadet endnu?

                          Call of Duty 3
04-12-2006 - 17:56

Min første blog!


Så fik jeg efter lang tid taget mig sammen til at lave min egen blog!

Min blog vil komme til at indeholde lidt af hvert. Jeg vil skrive om hvad jeg synes er interessant og ellers om hvad jeg oplever.
Følg Xboxlife her