DonWernerDK's blog
12-01-2007 - 10:21

Find Me Guilty - Én gangster odyssey


Find Me Guilty er en af de mest oversete biograf-film sidste år. Jeg havde heller ikke selv hørt om den indtil for nylig, hvor jeg så den og blev meget overrasket, for det er ganske enkelt en rigtig go' film.

Den har Vin Diesel i hovedrollen og han gør det fantastisk. Ser vi bort fra The Chronicles of Riddick er dette uden tvivl hans bedste performance til dato. Filmen handler om den længste retsag i amerikansk historie, som forløb over 21 måneder.

Flere års efterforskning blev til 76 anklager mod 20 medlemmer af en berygtet mafiafamilie. Regeringen var klar til krig - indtil én af de anklagede, nemlig Jackie DiNorscio (der spilles af Vin Diesel) besluttede sig før at gøre det utænkelige: at forsvare sig selv!

                             Find Me Guilty

Det ender med at blive et af historiens mest bizarre retsdramaer og det meste af filmens dialog er ligeledes baseret på de oprindelige transskriptioner fra retssagen, samt interview med hovedpersonen selv - Jackie DiNorscio.

Find Me Guilty er en virkelig go' film, der samtidig viser hvor spændende én film rent faktisk kan være uden at der nødvendigvis behøver at være spetakulærer eksplodsioner, vilde skuddramaer og vanvittige biljagter! Den benytter sig blot af en velskreven dialog og det fungerer overbevisende godt!

Jeg gi'r filmen 4 store stjerner ud af 6 mulige. Den får dvd-premiere herhjemme i løbet af foråret. Alternativt kan den købes her fra d. 15 januar.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her